DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Solveig Thomsen (t.h.) får sit diplombevis af koordinator Pernille Welent Sørensen fra Scenekunstens Udviklingscenter. Foto: Søren K. Kløft

Kunst- og kulturformidlere – nu med diplom

07-09-2009
’We did it!’ Sådan valgte sekretariatsleder Benedicte Helvad fra Børnekulturens Netværk bl.a. at sætte ord på sine følelser. Anledningen var, at det første kuld studerende – flere med børneteaterbaggrund - fra den nye Kunst- og Kulturformidleruddannelse torsdag fik deres afgangsbeviser i Styrelsernes Hus i København.
Af: Søren K. Kløft
FAKTA

Diplomuddannelsen Kunst og Kulturformidling er udviklet på initiativ af Børnekulturens Netværk (Kulturministeriet) i et samarbejde med en tværfagligt sammensat arbejdsgruppe, der består af 11 instanser:

Danmarks Biblioteksskole, Den Danske Filmskole, Det Danske Filminstitut/Børn og Unge, Kulturarvsstyrelsen, Scenekunstens Udviklingscenter/Odsherred Teaterskole, Organisationen Danske Museer, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Teaterskolen/Skolen for Moderne Dans, VMK – Konservatoriet for musik og formidling, UC Syd/Center for Undervisningsmidler og Undervisningsministeriet.

Udannelsens målgruppe er nuværende og kommende formidlere, f.eks. museumsformidlere, bibliotekarer, kulturkonsulenter, kulturinstitutioner, kunstnere, scenekunstnere, musikere, pædagoger, lærere - samt andre områder, hvor formidleren selv er i kontakt eller skaber rammer for andres kontakt med børn og unge.

Læs mere på www.kunstdiplom.dk - hvor der findes detaljerede oplysninger om uddannelsen, ansøgningsskemaer, studieordning etc.

Der var mange, der havde grund til at være stolte ved dimissionen i Kunst- og Kulturformidleruddannelsen i torsdags. De i alt 26 studerende, der nu som de første har gennemført uddannelsen og dermed har diplom på deres færdigheder, kunne være ganske stolte. Men også repræsentanterne for den store tværfaglige arbejdsgruppe, der med bl.a. Benedicte Helvad i spidsen, sammen havde fået stykket en levedygtig diplomuddannelse sammen, kunne være stolte.
Danmark har nemlig fået en ny uddannelse, som med tiden vil kunne berige kulturlivet med nytænkende ildsjæle, der har nye redskaber med sig i deres arbejde som kunst- og kulturformidlere.

Formidlingseksperimentarium

Dette kunne man ved selvsyn forvisse sig om ved selve dimissionen, idet flere af de nyudklækkede diplomindehavere fremviste konkrete eksempler på deres kunnen i form af projektrapporter, scrapbøger, foldere, billeder og slideshows på deres computere.
Således fortalte f.eks. Annemarie Jeppesen, som nogle af børneteateravisen.dk’s læsere måske bedst kender som dukkespiller hos Carte Blanche, om sit unikke formidlingseksperimentarium, ’Cirkel, Streg, Firkant’, som hun havde udviklet i samarbejde med Skovgaard Museet i Viborg. Og pædagog René Laustsen fortalte om, hvorledes han arbejder med improvisationsbørneteater inden for rammerne af Jovica-teatret – børnenes eget teater.
Alene titlerne på et udvalg af de øvrige afgangsprojekter afslører noget af den idérigdom og nytænkning, som eleverne havde lagt for dagen under deres uddannelse: ’Runedetektiv’, ’Den sensoriske boganmeldelse’, ’Autobiografisk historiefortælling’ og ’Musik i skoven”.

Forsøg er nu permanent

Koordinator Pernille Welent Sørensen fra Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred har været med hele vejen. Hun har været med til de mange møder og forhandlinger, hun har arbejdet med, hvorledes uddannelsen kunne stykkes sammen, og hun har været med til at eksaminere de studerende. Og derfor virkede det da også helt naturligt, at det var hende, der højtideligt – men også med en slet skjult moderfølelse over for de studerende – uddelte eksamensbeviserne
»Jeg er bare så stolt over dem,« sukkede hun, efter at den formelle seance var overstået.
Den to-årige uddannelse har kørt siden 2007 som et forsøg, men Undervisningsministeriet har nu godkendt udannelsen som permanent på University College Syd, som starter op til januar 2010, og på University College Sjælland, hvor undervisningen af 30 nye studerende starter på Odsherred Teaterskole allerede nu i september. Dermed er uddannelsen landsdækkende.

Søren K. Kløft er kommunikationsmedarbejder på Teatercentrum

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Kunst- og kulturformidlere – nu med diplom
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser