DEBAT
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
Illustration: KulturRigets hjemmeside

Kun det gode børneteater...

24-02-2010
De skal godt nok gerne have forretningen til at løbe rundt, men samtidig pointerer de, at det handler om formidling af det gode børne- og ungdomsteater - og at de rent faktisk siger nej til teatre, som de ikke mener lever op til deres kvalitetskrav. Og så vil KulturRiget i øvrigt forsøge at sælge børneteater til erhvervslivet.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Kulturriget vil formidle godt børne- og ungdomsteater og henvender sig til virksomheder, kommuner og andre og tilbyder hjælp med at skaffe forestillinger.

Ydelser til kommuner og erhvervsliv, bl.a. børnekulturpakker med teaterforestillinger, workshops m.v.

Ydelser til institutioner, bl.a. sæsonpakker med et samlet tilbud på institutionens ønsker til børneteaterforestillinger.

Ydelser til kunstnere: Salg af forestillinger, hjælp til ansøgninger, kunstnerisk og teknisk sparring samt pr-arbejde.

Kulturriget har p.t. aftaler om salg af følgende teatre og deres forestillinger: Kammeroperaen, Teatret Beagle og Maskinen, Tulipanteatret, Teater Projektor, Teater Viva, Madam Bach, Secret Hotel, Timemachine, Teater Hjelm.
KulturRiget består af Charlotte K. Therkelsen og Christian W. Madsen.

Læs mere på www.kulturriget.dk

Når man nu sidder som redaktør af en nyhedsportal som børneteateravisen.dk, får godt nok mange mails om allehånde arrangementer og personer fra bl.a. Have Kommunikation og fra Kulturpressen, (en filial af Kultunaut), Kulturdoktor m.fl. - og så selvfølgelig fra de enkelte teatre og teaterpersoner.

Men nu er der så kommet endnu en medspiller på det store marked for opmærksomhed og omtale: KulturRiget vil med base i Århus primært beskæftige sig med professionelt børneteater - og også har planer om at arrangere en festival.

Hvad der især adskiller KulturRiget fra de fleste andre aktører er således, at de pointerer, at deres specifikke omdrejningspunkt for ydelser er børne- og ungdomsteater - og at de lægger så stor vægt på, at produktet er professionelt, at de forbeholder sig ret til at afvise teater, der vil købe deres hjælp...

Aflastning af teatre

DET må man da høre mere om, så børneteateravisen.dk kontaktede den ene af KulturRigets to stiftere og medarbejdere, Charlotte K.Therkelsen, der som sin partner, Christian W. Madsen, er uddannet cand.mag.

»KulturRiget ledes af Christian Madsen og mig. Vi er begge 34 år og uddannet cand.mag her i Århus. Jeg har læst dansk og engelsk, og bl.a. arbejdet som tekstforfatter og kommunikationsmedarbejder over en årrække, inden jeg efter et år hos SCENEAgenturet sammen med Christian besluttede at starte KulturRiget. Christian er uddannet i musikvidenskab og æstetik og kultur - han producerer og komponerer desuden musik,« fortæller Charlotte K. Therkelsen om sig selv og makkeren bag foretagendet, der gik i luften 1. oktober sidste år.

»Den primære årsag til, at vi har startet KulturRiget, er, at vi har oplevet et stort behov blandt nogle teatre, der ønsker aflastning i forhold til salg og administration. Dertil kommer, at vi gerne vil synliggøre det, vi synes er god kvalitet,« lyder det sympatiske svar fra Charlotte, der gerne vil være med til at udbrede børneteater til nye målgrupper.
»Vi vil gerne nå ud til privatlivet og andre grupper, som kan ikke vanligvis køber børne- og ungdomsteater. Det er en stor og ambitiøs opgave, men vi går på med krum hals og glæder os til at høste frugten af indsatsen! Indtil nu er vi kun blevet taget vel i mod - både i Århus og blandt dem, som vi kontakter og informerer om vores produkt.«

Kan vælge og vrage

Udover at servicere teatre vil Kulturriget altså også hjælpe arrangører til at købe gode oplevelser.

»Det kan være en jungle at navigere i udbuddet som opkøber - det vil vi gerne hjælpe med at gøre overskueligt,« fortæller Charlotte.

Udover vores egen mening om det, vi ser, gør vi meget ud af at sparre med kyndige teaterfolk, der også gerne vil det gode teater. Vi lægger vægt på at repræsentere både etablerede teatre og ‘boblere’ eller up comings, der byder på noget nyt og spændende inden for genren. På den baggrund har vi kontaktet nogle få, men også modtaget - og gør det løbende -henvendelser fra teatre, der gerne vil ‘i stald’ (om du vil) hos os. Vi siger nej tak til en del flere end vi byder velkommen - dette for at opretholde kvaliteten,« fortæller Charlotte om Kulturrigets kundemasse, der p.t. bl.a. tæller Kammeroperaen, Teatret Beagle, Tulipanteatret, Teater Projektor, Teater Viva, Teaterværkstedet Madam Bach, Secret Hotel, Timemachine og Teater Hjelm.

»Fordelen ved KulturRiget er, at vi ikke er 'gift' med nogen - vi kan vælge og vrage, som vi vil, i alt det dejlige teater, der findes - uden at skulle tage hensyn til, hvem der er støttet af hvem osv. Det ser vi som en styrke,« kommer det entusiastisk fra Charlotte Therkelsen.

Erhvervslivet som ny målgruppe

Og så er det vist på tide at spørge ind til mere konkrete aftaler med aftagere af godt dansk børneteater - det være sig teaterformidlere fra teaterforeninger, institutioner, skoler m.v. - som har tradition for selv at ordne booking af kunsten til de kære børn.

»De sidste måneder er gået med og det næste lange stykke tid kommer til at gå med at udbrede kendskabet til KulturRiget. Indtil videre har vi fået nogle rigtig gode kontakter med såvel teaterformidlere som kommuner, skoler og det private erhvervsliv. Og der er da også sendt kontrakter afsted, ligesom telefonen begynder at ringe med forespørgsler. Det er vi rigtig glade for,« opsummerer Charlotte.

Men kan det overhovedet lade sig gøre at komme i kontakt med et så svært med bestemt også uhyre spændende aftagersegment som erhvervslivet:

»Erhvervslivet er en rigtig spændende kundegruppe, som virkelig skal oplyses! Jeg har allerede talt med en del virksomheder, som synes, at vi er et frisk pust og bestemt byder teater velkommen i forbindelse med sociale arrangementer. Vi er kun lige gået i gang med dette segment, men er fyldt med forventning om, at det kan blive en god aftagergruppe på sigt. De er som mange andre ramt af krisen lige nu - der er den største udfordring for vores salg på den korte bane.«

Teater: Håb om flere kunder

Hvad teatrene selv synes om de ydelser, som Kulturriget tilbyder i form af salg af forestillinger og pr-arbejde - men også hjælp til ansøgninger, kunstnerisk og teknisk sparring osv. har børneteateravisen.dk lige kontaktet Teaterværkstedet Madam Bach.

Hertil siger Christian Schrøder:

»Jamen, det er skam ikke mere kompliceret, end at KulturRiget har kontaktet os og spurgt, om de må promovere og sælge forestillingerne 'Regn' og 'En mærkelig have', da de kun vil have de bedste teatre med. Ud over smiger m.m., så ændrer det ikke vores måde at sælge på, da det kører uændret. De lægger en procentsats på, hvis salget går gennem dem - som man ser alle andre steder og i andre brancher. Så vores håb er jo at komme ud til flere kunder og sælge mere,« kommer det fra Christian Schrøder, der i samme åndedrag kan berette, at man også sælger godt uden(om) KulturRiget og i øvrigt har flere udlandsturneer på programmet i indeværende og den kommende sæson.

Synergi-effekt

Også Teatret Beagle er i stald hos KulturRiget, der håndterer alle nye salgsaktiviteter for teatret. Og skuespiller m.v. Bjørn W. Olesen er særdeles positiv over for mulighederne:

»Det er jo et relativt nyt foretagende, men jeg synes, at de viser gode takter. Dels aflaster de jo teatrets administrative og pr-mæssige arbejdsfunktioner, og dels regner vi jo også med at trække på det store netværk, som KulturRiget er ved at opbygge.«

Han ser også en vis synergi-effekt i, at KulturRiget sælge forestillinger for flere teatre og dermed altid har flere ’varer på hylderne’.

»Og da jeg samtidig selv laver en del teaterworkshops, er det jo også oplagt at lade disse indgå i nogle af de kulturpakker, som KulturRiget bl.a. tilbyder institutioner,« siger Bjørn W. Olesen.

Vil også lave festival

Kulturriget har mange ideer og planer for deres relativt nystartede virksomhed. Herunder også en ide om en børneteaterfestival allerede i maj måned i år.

»Realiseringen af den afhænger dog af, om vi får nok støttekroner ind - men vi træffer en endelig afgørelse ved udgangen af februar måned,« siger Charlotte, der heller ikke vil løfte sløret for det eventuelle sted for afvikling af en ny festival.

»Vi har et par locations i kikkerten. Konceptet bliver de gode forestillinger, spillet af både nye og ældre grupper. Vi kunne tænke os at gøre festivalen til en tilbagevendende begivenhed for børnefamilier i Århus og opland - et sted, hvor de kan opleve børnekultur på den fede måde og i hyggelige omgivelser!«

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Kun det gode børneteater...
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

01-09-2018
 

19-08-2018
 

01-08-2018
 

18-07-2018
 

25-06-2018
 

18-06-2018
 

10-06-2018
 

06-06-2018
 

29-05-2018
 

17-05-2018
 

07-05-2018
 

03-05-2018
 

28-04-2018
 

24-04-2018
 

19-04-2018
 

Flere anmeldelser