Af: Carsten Jensen

22. oktober 2012

Kulturpolitik via rabatter

Kulturministeriet har sendt en ny formidlingsordning i høring. Ordningen til nedbringelse af prisen på teaterbilletter skal træde i kraft fra næste sæson og er ifølge Kulturministeriet mere enkel og afspejler i højere grad end hidtil publikums præferencer. Men der er visse knaster i form af forhøjede minimumspriser og procentuelle dækningsgrader, der kan blive dyrt for ikke mindst de små stationære børneteatre med de mange gæstende skoler og institutioner.

Tilbage midten af 1800-tallet var der stor politisk uro omkring hertugdømmerne Slesvig-Holsten, som både Danmark og Tyskland mente at have hævd på. Situationen var så kompliceret, at da den britiske dronning Victoria spurgte sin udenrigsminister Lord Palmerston om, hvad det hele gik ud på, svarede han, at der kun var tre personer, der forstod problematikken: Den første var dronningens prinsgemal, Albert, som nu var død; den anden var en tysk professor, som desværre var blevet sindssyg; og så var der Lord Palmerston selv – men han havde glemt det…

Rent historisk endte det bl.a. med krigene i 1848 og 1864 og en tabt drøm om Danmark til Ejderen, selvom vi i 1920 fik lidt af Nordslesvig tilbage.

Nu er denne lidt søgte omvej ikke et forsøg på at hævde, at det står lige så galt fat med situationen omkring rabatter på og tilskud til teaterbilletter, men det kræver nu en sikker orienteringssans at forstå de mange ordninger.

Rundt i billetten

De store billetudbydere har således en lang række kategorier, man kan tage stilling til. Fx har Teaterbilletter.dk i sæson 2012-13  +Kunde billetter, Ungdomsrabat, Gruppe Ung og Gruppe Voksne, mens Billetbillet lokker med abonnementsrabat, rabat på tværs-abonnement, ungdoms- og grupperabatter samt Billy- og Billy+-billetter til studerende, unge og børn.

Udover de generelle rabatordninger med deres særlige regler har en række teatre også deres egne slagtilbud for både voksne, unge og børn. På Odense Teater kan man ved at vælge mindst tre forestillinger i sæsonen blive ’Stjernekunde’ og få 50 kr. i rabat pr. forestilling og andre goder. Tilsvarende ordninger findes også på fx Aalborg Teater, mens man på Aarhus Teater i lighed med flere andre store teatre bl.a. lokker med halv pris på alle billetter til aftenens forestilling en time inden tæppet går. I Smilets By lod Teater Katapult også meget passende arbejdsløse, dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere komme ind i varmen til stykket ’Dagpengeland’, da den spillede i september, og det var jo et veltimet stunt…

De store og mindre teatre lokker også med billetter til halv pris for studerende og unge – i øvrigt med forskellige aldersgrænser i øvrigt, men generelt er det faktisk sådan, at jo yngre man er, jo flere rabatmuligheder findes der.

Lige nu er der bl.a. T35-billetter og i tidligere sæsoner var fx. der Bi-billetter og Reumert-billetter til de unge, sponseret af Bikubenfonden.

De små stationære børneteatre udbyder også en bred vifte af rabatmuligheder for at få institutioner og børnefamilier i tale. Fx. har AnemoneTeatret en halv snes forskellige billetpriser afhængig af alder, antal, ledsagerstatus, klubmedlemskab osv.

Dertil kommer de former for formidlingstilskud, der bruges af arrangører som landets teaterforeninger, kulturhuse m.v.

For næsten alle rabatformer og –finesser gælder, at der ligger offentlig støtte bag i form af formidlingsordningen.

Et par knaster for børne- og ungdomsteatrene

Men nu har Kulturministeriet så har barslet med en ny version af formidlingsordningen til nedbringelse af prisen på teaterbilletter – hvad hele mekanikken jo går ud på. Udkastet er p.t. sendt i høring blandt organisationer og fagfolk – med frist pr. 1. november. Og med ikrafttræden fra næste sæson.

Forslaget er angiveligt en omlægning til det mere enkle og også mere publikumvenlige, og udgangspunktet er stadig det positive, at ordningen giver et højere tilskud til billetter til børn og unge under 25 år end til voksne, og denne særbehandling er vigtig for både børnefamilier og skoler og institutioners mulighed for at sende børn og unge til professionelle teaterforestillinger.

Men ser man alene på de nye reglers betydning for scenekunst for børn og unge, er der også knaster. Ikke mindst en dikteret stigning i minimumsprisen for en rabatbillet. Fremover skal en billet koste mindst 40 kr. plus moms og gebyr (reguleres årligt), hvor satsen hidtil har været 28 kr. – og hvor de fleste børneteatre i hovedstadsområdet har dermed har solgt institutionsbilletter til 35 kr., mens man i det jyske har taget mellem 40-50 kr.

Nu vil de københavnske teatre altså være tvunget til en billetforhøjelse på 15 kroner pr. billet. Og det kan sagtens betyde rigtig meget for tilstrømningen til de små stationære børneteatre af grupper fra institutionerne. Disse er i forvejen økonomisk hårdt spændt for og har også en dyr transport at lægge oveni teaterbilletterne.

En anden fremtrædende knast er et foreslået loft over antallet af billetter solgt med rabat og formidlingstilskud. Antallet må fremover højst udgøre 90 pct. af det samlede billetsalg hos teatre, der primært producerer forestillinger for børn og unge under 25 år. Mens satsen er 65 procent for teatre med primært teaterproduktion for voksne over 25 år.

Hvor de 90 procent måske er til at leve med for de fleste stationære børneteatre, kan flere af de børneteaterproducerende egnsteatre få problemer omkring denne ofte væsentlige del af deres teaterdrift. Det er Kunstrådet, der afgør kategoriseringen af disse teatres primære teaterproduktion, og for de største af egnsteatrene med stor børneteaterproduktion og stationært billetsalg skal der måske tænkes ekstra kreativt fremover.

TIO er vagtsomt positiv 

Teatrenes Interesseorganisation (TIO), der jo bl.a. varetager børneteatrenes interesse, er i udgangspunktet positiv over for det samlede udkast, men også på vagt over for de enkeltelementer, som kan ramme børneteatrene.

’TIO er på forhånd positiv over for de differentierede satser, da de er med til at sikre børn og unges mulighed for at overvære professionel scenekunst. I den nye ordning vil der blive stillet krav om en minimumspris og også en minimumsrabat for rabatbilletterne, som fastsættes af Kulturstyrelsen. For TIO er det altafgørende, at niveauet lægges, så indkomst ikke bliver bestemmende for, om/hvor ofte familier, børneinstitutioner og skoler kan komme i teatret, og minimumsprisen bliver derfor et fokuspunkt i TIO’s høringssvar’, lyder det i en kommentar på organisationens nyhedsportal, Proscenium.

Frygt for skolernes reaktion

Hos ikke mindst børneteatre med stationær drift er der blandede følelser over for Kulturministeriets udkast til ny formidlingsordning.

Man er glade for, at differentieringen af tilskuddene stadig går børneteatrenes vej, og loftet på de 90 procent kan man også leve med, men for mange af teatrene er det stigningen på den enkelte billet, som bekymrer mest.

På Teatret Zeppelin, der er lille storbyteater i København, udtrykker den administrative leder, Jan Grube Christiansen, således frygt for, at det i allerværste fald kan koste op imod halvdelen af deres kunder fra skoler og institutioner, som udgør omkring 70-80 procent af publikumsmassen og dermed en væsentlig del af den egenindtægt – billetkøbstilskud inklusive – som Zeppelin skal præstere for at for at kunne producere de forestillinger, som deres kontrakt med kommunen fordrer.

»Zeppelin har også 20 års erfaring med at producere stationære forestillinger til skolebørn og har erfaring med, hvad selv de mest beskedne prisforhøjelser betyder for salget,« lyder det fra Jan Grube Christiansen.

Hos ZeBU på Amager, ligeledes lille storbyteater i Københavns Kommune, vælger administrator Erling Barkholt i første omgang at slå koldt vand i blodet, da børneteateravisen.dk lige fangede ham under afviklingen af Amager Børneteaterfestival i efterårsferien.

Måske er den mere stilfærdige holdning afledt af, at ZeBU som nyt teater på Amager (endnu) ikke skal leve op til de samme høje forventninger hos kommunen til tilskuertal og dermed gæstende skoler og institutioner, samtidig med at en væsentlig del af teatrets aktiviteter – via tilskud fra Scenekunstudvalget – stadig ligger på turneaktiviteten, hvor den statslige refusion til indkøb af forestillinger hos skoler og institutioner ligger fast på de 50 procent.

Kamp for differentiering

Og så er det vist på høje tid at høre fra en af dem, der virkelig har fingeren på pulsen omkring teaterbilletter og rabatordninger – og det nye udkast til formidlingsordning.

Christina Krøll er sekretariatschef for Teaterbillettter.dk, der administrerer Danmarks største rabatordning og har over 100 teaterproducenter som kunder – fra Storkøbenhavn, dele af Sjælland samt Odense og Malmø – og fra store scener til små teatre og ikke mindst scenekunst for voksne og børn.

Christina Krøll har tillige på teatrenes vegne været til forhandlinger med Kulturministeriet omkring den nye formidlingsordning – og som en teaterleder fra et af Københavns små stationære teater siger, så ‘kender hun også til vores bekymringer og ved hvad fx. trinvise forhøjelser af billetpriserne kan betyde for vores salg til de unge’.

– Du har været med i forhandlingerne med Kulturministeriet omkring det nye formidlingsudkast. Hvad har du især bidraget med omkring de nye tiltag på b&u-området?

»At der differentieres mellem børnetilskudssatser og voksensatser. Det var faktisk en meget hård kamp at få ændret princippet fra en enhedstilskudssats til en differentiering, og vi måtte i sidste ende have en delegation ind i Folketingets kulturudvalg, før det rykkede. Det var Gitta Malling, formand for TIO, Mogens Holm, formand for Teaterbilletter.dk og undertegnede, der fik foretræde, og her fremlagde vi de konsekvensberegninger, jeg havde foretaget på salget til børn og unge, hvor vi kunne påvise, at det ensidigt ville være børne/familieteatre og deres publikum, der ville holde for i det første forslag til omlægning af formidlingsordningen – stik imod intentionerne,« siger Christina Krøll.

Mulighed for ’udligningsordning’

– Men der sker altså ændringer, der ikke huer de stationære børneteatre. Hvad er din fornemmelse af, hvad de trinvise forhøjelser af billetpriser og loftet over samlet salg vil betyde?

»Forhøjelsen af minimumspriser bør også differentieres mellem store teatre og små teatre med skoleforestillinger, og sådan er det ikke med det foreliggende udkast til bekendtgørelse. Her vurderer jeg, at de store teatre i pulje 1 (landsdelsscenerne og de københavnske teatre, red.) ikke har det fjerneste problem med minimumssatserne, men det har børneteatre med overvejende salg til skoler og institutioner. Den pris, vi opererer med i øjeblikket, er 35 kr. inkl. gebyr, så her er et stort spring op til 50 kr. ex. gebyr. Jeg frygter en tilbagegang i institutionssalget, hvis den høje grænse bevares.   

Derimod burde det samlede loft på 90 procent rabatbilletter være OK set over en kam. Hos Teaterbilletter.dk mener jeg ikke, at vi vil komme til at opleve problemer med denne side af bekendtgørelsen, idet vi har så mange forskelligartede teatre under samme tag, så vi kan tillade os at anlægge en gennemsnitsbetragtning og udligne teatrene imellem,« siger Christina Krøll, hvis organisation i sæson 2011-12 udbetalte lidt over 12,5 mio. kr. i tilskud til b&u-billetter – eller omtrent 80 procent af Teaterbilletter.dk’s samlede formidlingstilskud.

Finansiering næsten 100 procent

Men hvis man ikke kan lave sådanne ’udligningsordninger’ eller andre tiltag rundt omkring hos billetydere og teatre m.v., er det altså teatrene selv, der hænger på rabatbilletter udover de 90 procent.

Teaterbilletter har de senere sæsoner opereret med en finansiering til teatrenes rabatter via det offentlige formidlingstilskud på mellem 96 og 100 procent – og man forventer også 100 procents finansiering i indeværende sæson. Med en medfinansiering fra teatrene af deres rabatter er altså et reelt scenario.

»Ja, vi aftaler altid med producenterne, at lægge en restriktion i tilskudsudbetalingerne ved sæsonstart, således at der på forhånd er en vis kendt egenfinansiering for producenterne. Har vi midler tilbage i puljen i juni måned, bliver der foretaget en forholdsvis efterregulering inden for regnskabsåret, og det er så et ikke budgetteret ekstra tilskud. Vi har jo ikke midler til at finansiere en evt. sprængning af den fælles pulje, når vi sælger godt, så det er vilkårene, når man er rammestyret,« lyder det fra Teaterbilletter.dk’s sekretariatschef.

Og netop rammestyringen kan hverken teatre, arrangører eller billetudbydere gøre meget ved. Det er finansloven, der hvert år sætter rammerne for formidlingstilskuddet. Og her har man tidligere oplevet, hvordan fx. pålagte besparelser i Kulturministeriet blev finansieret via nedskæringer i formidlingstilskudsordningen, hvilket medførte ændrede rabattilskudssatser og et tydeligt aftryk i form af mindre kundetilstrømning…

Fordele og svagheder 

– Synes du, at den nye formidlingsordning lever op til det erklærede formål om forenkling og mere publikumsvenlighed? Og hvad er i givet fald svaghederne, set fra din stol….?

»Set fra publikums side tror jeg ikke på, at de store forandringer vil opleves. Vi har hele tiden bestræbt os på  at være dygtige til at formidle rabatmuligheder over for vores publikum – herunder at luge ud i for mange ordninger, som kan skabe forvirring i stedet for overblik – og det mener jeg branchen generelt har været ret gode til.

Om der kommer en forenkling, kan diskuteres, men vi håber det. Når vi først får alle vilkår diskuteret godt igennem, tror jeg administrationen bliver så nogenlunde som i dag. Det gode er, at den ensartethed, der nu anlægges på landsplan, gør det muligt for os at udarbejde noget bedre fælles statistik. Det vil også blive muligt at udarbejde en fælles indberetning til Kulturstyrelsen, så her kunne der komme forenkling og administrative lettelser i spil.

Svagheden er, hvis bekendtgørelsen bliver forsynet med alle de eksakte tal og restriktioner, som der lægges op til. Det er ikke særlig håndterligt og kan nemt komme ud af trit med virkeligheden. Sådan noget bør efter min mening ligge i en vejledning, som er udarbejdet sammen med branchen,« slutter Christian Krøll.

Der er som nævnt høringsfrist for Kulturministeriets udkast til ny formidlingsordning 1. november. Om de mange høringssvar fra organisationerne vil medføre de helt store ændringer i den endelige formidlingsordning, er nok tvivlsomt. 

Man kan i øvrigt se hele udkastet til formidlingsordningen fra Kulturministeriet HER.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere