Kulturmødet 2016: OL for kulturjunkies

Som fuldtonet kulturjunkie og oplevelsesivrigt selskabsdyr har det altid været en sand fest at være på Kulturmødet på Mors. 2016-udgaven af mødet var ingen undtagelse.

Her kunne du overvære og deltage i næsten uendeligt mange kultur-debatter. Du kunne lytte til musik, opleve provokerende billed- og installationskunst. Spise veltillavede egnsretter og frisklavet pizza, bagt af skoleelever på et Street Kitchen af olietønder. Du kunne se folkeligt gadeteater, publikumsinddragende sanseteater og eksperimenterende improvisationsteater.

Men du kunne også tale med prisvindende forfattere i frokostpausen, trykke folketingspolitikere, ministre og fondsdirektører i hånden på mødepladsen, stå i kø til et urinal sammen med Det Kongelige Teaters skuespilchef, og du kunne sludre med kendte og ukendte kolleger fra alle dele af det danske kulturlandskab. Værsgo!

Fornemmelsen var helt klart, at alle var draget af gårde og havde sat sig for at tilbringe nogle timer – eller måske hele døgn? – på det 48-timers møde, hvor alle deltagere havde samme interessefællesskab: Kulturen.

Øget synlighed til scenekunsten

Teatret har altid gennemsyret Kulturmødet i større eller mindre grad, og de seneste tre år har det bl.a. været performancekunstnerne Pernille og Steen Haugesen, der i samarbejde med Limfjordsteatret og lokale amatører har sat deres præg på byen og festivalpladsen med diverse publikumsinddragende aktiviteter med mere eller mindre bizart indhold og budskab.

Sidste år kulminerede deres bidrag til Kulturmødet med en spektakulær nøgenhappening foran Nykøbing Mors Kirke. I år befolkede deres ’White People’ igen byen og mødepladsen, og de udfordrede de tilfældigt forbipasserende publikummer med deres aktiviteter – bl.a. en ’jorden er giftig’-rutine udført på malerstiger og tallekener...

Et nyt tiltag på mødet af stor interesse for teaterfolk var dog især KulturScenen, beliggende i området omkring Limfjordsteatret lige midt i byen. Her kunne scenekunsten rigtig folde sig ud, og det var muligt at opleve forestillinger af bl.a. Odin Teatret (’I hvalens skelet’), Carte Blanche (’Light & Dark’), Limfjordsteatret (’Ulvehøjen’) og Dansk Rakkerpak (’Big Bang Company’).

Desuden deltog Det Fortællende Teater på Kulturmødet med deres fortælling om ’Amled’, der har en speciel lokal forankring, og skuespillere fra Dramafronten (under ledelse af Rhea Lehman) befolkede gader og stræder med små 15 minutters tableauer - hver spillet af tre skuespillere.

Og vi må heller ikke forsømme at nævne, at 7.500 papkasser fyldte godt op i Nykøbing Hallen, hvor 'Papkøbing Mors' i løbet af mødet voksede sig stor med hjælp fra alle, der havde tid og lyst til at bygge og lege – med hinanden og med pap. Alt sammen under den nyskabte KulturScenes hat, hvorunder der også fandt inspirerende samtaler om scenekunst sted under hele Kulturmødet.

Fokus på kunst på skoleskemaet

I kraft af sit engagement i FOKUS-netværket (Forum for Kunst og Kultur i Skolen – se også faktaboks) var Teatercentrum i Danmark involveret i hele fem samtaler på mødet. FOKUS havde taget initiativ til et dialogforløb med emneoverskrifterne dannelse, kunst, kultur og skole – hver samtale med deltagelse af en række fagfolk inden for de områder, der blev sat til debat – bl.a. teater, film, musik og billedkunst.

FOKUS’s raison d'être og hovedaktiviteter centrerer sig om at kvalificere skolernes brug af kunst og kultur i undervisningen. Desuden ønsker FOKUS bl.a. at styrke læringspotentialet inden for dette område samt være en aktiv dialogpartner og rådgiver om modeller og ordninger.

De fem samtaler og/eller debatter foregik alle i løbet af mødets anden dag, fredag d. 26. august, og strakte sig fra morgentimerne, hvor den første møde startede kl. 09.00 og til langt ud på aftenen, hvor det afsluttende opsamlingsmøde, modereret af Christian Have fra Have Kommunikation, klingede ud ved 22.30-tiden.

Debatterne var lange, og kommentarerne fra tilhørerne var ofte indsigtfulde og berigende. At resummere alle pointer falder uden for dette artikel-format, men nogle pointer og indsigter bør da komme denne portals læsere til gode...

Kunst, sanselighed og blokfløjtespil

F.eks. var det oplivende at høre Nordea Fondens projektchef for kultur, Niels Olsen, begejstret udbryde midt i en samtale, der handlede om kunst og dannelse, at det jo var ’ren poesi’ at lytte til alle de ideer, som fagfolk og publikummer havde til, hvordan kunsten kunne bringes til at være en del af skoleelevernes hverdag i fremtiden.

»At beskæftige sig med kunst har jo en værdi i sig selv, og det understøtter alle de andre aktiviteter i skolen,« slog han fast i en af fredagens første samtaler.

Når man ved, at Nordea Fonden er en af de mest pengestærke fonde i landet, så varmer det at vide, at sådan en holdning er fremherskende hos de folk, der – hvis de får den rigtige ansøgning i hånden – kan kanalisere midler i retning af projekter til gavn for både skolerne og for kunsten.

Anette Grønholt Andersen fra Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre satte i samme samtale få men gode ord på dagens overordnede tema om vigtigeden af mere kunst på skoleskemaet:

»Med kunsten rør man ved følelser. Det bedste, vi kan give verden, er mennesker, der er klogere på deres følelser. Tilværelsen består nemlig af mere end det, der kan måles og vejes.«

Det var en pointe, der blev gentaget mange gange i løbet af dagen – med andre ord og af andre personer – men grundpointen var altid den samme. Banal, måske – men ikke destomindre meget vigtig.

’Sanselighed’ er et modeord i kulturbranchen for tiden, og det virkede da også som om, at alle ville bringe det i spil i alle debatter. Og bevares, sanselighed er da godt og kan være stort at stræbe efter og sikkert også spændende at arbejde med og opleve, men på et tidspunkt i forbindelse med en diskussion om sanselighed og læring bemærkede en tilhører dog tørt:

»Der kan være lang vej til den sanselige nydelse, når man lytter til et begynderhold i blokfløjtespil.«

Og det kunne han jo i og for sig have ret i...

Film og teater – to verdener…

Teater- og filmbranchen kan på overfladen ligne hinanden meget. Derfor kigger mange teaterfolk tit med misundelse på, hvordan filmbranchen ofte lykkes med at markedsføre idéer og produkter langt hurtigere og mere effektivt end teaterfolkene. Hvad er det, de kan, de filmfolk? En del af forklaringen kunne man finde i en anden interessant FOKUS-samtale om film som dannelses- og kompetenceredskab.

Skoleleder på Tingagerskolen på Fyn, Palle Drost, hvor projektet 'Film for unge og børn' har været en stor succes på mange skoler, kunne således konstatere:

»Filmsproget kan være gefundenes Fressen for nogle børn og unge, som måske mangler et sprog til at udtrykke sig på andre måder.«

Og i løbet af denne samtale kunne andre paneldeltagere komme med flere eksempler på, hvordan de unge lynhurtigt tilegnede sig filmsprogets virkemidler – ikke fordi de havde nogen nævneværdig forudgående praktisk erfaring med mediet, men fordi de have en enorm latent viden om film i kraft af deres møde med mediet i deres dagligdag på alle elektroniske platforme.

Som medlem af teaterbranchen må man derfor konstatere, at filmbranchen altid vil føre på point i kampen om at få de unge i tale på en hurtig og effektiv måde. Fordi filmfolk skal ikke forklare deres kunst for de unge. De unge ved i forvejen, hvad det hele går ud på. Også selvom de måske ikke kan dreje rigtigt i første forsøg på alle de rigtige håndtag i et filmproduktionsforløb.

Her skal teaterfolkene altså starte et andet sted – de skal først anskueliggøre for de unge, hvad teater i det hele taget er for en størrelse, før de kan komme igang med at lege og kropsliggøre nogle af de redskaber, som skuespillerne bruger i deres kunst. Og dét kan faktisk være en interessant pointe at tage med, når man snakker videre om, hvordan scenekunst kommer på skoleskemaet i fremtiden. Og det sidste skete da også i rigt mål på Kulturmødet – f.eks. i den 4. FOKUS-samtale på Limfjordsteatret, hvor det blev diskuteret og livligt debatteret, hvorledes en national strategi for scenekunst på skoleskemaet måske kunne se ud.  

Mejetærskerkultur

Og så bliver man pludselig mæt. Mæt af ord, mæt af kultur, mæt af debat og mæt af møde. Og man glæder sig pludselig til at komme hjem og fordøje det hele. Lidt på afstand af Kulturmødet, af alle meningsdannerne og af den ufortyndede kreativitet. Så dejligt det hele end måtte være.

Og man finder derfor lidt dejlig fred i bussen fra Nykøbing Mors med kurs mod syd – mod hovedstaden i vores tilfælde. Den lokale buschauffør spotter dog hurtigt, at der sidder tre - i hans øjne lidt for højpandede - kulturforbrugere i hans bus.

Pludselig standser han køretøjet midt på landevejen langt mellem to stoppesteder. Han rejser sig fra førersædet og går målrettet ned mod netop os, og idet han kaster et blik ud over marken til venstre for bussen, bemærker han tørt:

»Kan I se den mejetærsker, der kører derude?«

Vi følger hans blik, nikker – og undres lidt...

»Det er Danmarks største og dyreste af sin slags. Den koster fire millioner kroner. Se dét er også kultur! Jeg syntes lige, I skulle have dén med også.«

Så kørte vi videre mod København...