DEBAT
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
SWOP bød på internationale og meget forskellige danseforestillinger som 'Declaration of Love' (øv.tv), 'Dear Humans' (øv.m.) og 'Venner på biblioteket' (øv.th), men også bevægelsesglade deltageraktiviteter som 'Hoola SWOP' (ned.tv) og 'Collective Strings' (ned.th). Fotos: Anja Beutler, Imre Zsibrik, Es & Zn - Esther de Boer, Helle Hove og Karoline H. Larsen

Kroppen har mange sprog

04-05-2016
SWOP-festival 2016 fyldte over fem dage Roskilde med dans og bevægelse for alle og præsenterede samtidig et internationalt program, der viste hvordan dans kommer i mange afskygninger og er svær at sætte i ramme.
Af: Ida Fredericia
FAKTA

SWOP 2016: 28. april - 2. maj  

- Biennal international dansefestival for børn og unge med gratis adgang til alle forestillinger. Afviklet første gang i 2012. Arrangør er egnsdanseteatret Aaben Dans i Roskilde.

- SWOP 2016 præsenterede med ni forestillinger fra syv lande og for alle aldersgrupper. Der blev spillet forestillinger på Musicon og Laboratoriet hos Aaben Dans, Roskilde Bibliotek, Roskilde Katedralskole - og på Stændertorvet.

- Desuden var der deltagerorienterede aktiviteter for børn og unge og deres voksne i form af Collective Strings - SWOP op! - SWOP-ROK Dansecamp for unge m.fl.

- For de professionelle deltagere blev afviklet seminaret 'Arts and/or learning' om det mulige eller relevante i at adskille begreberne kunst og læring.  

- If. arrangørerne deltog omkring 6500 mennesker i aktiviteterne.

- Næste SWOP-festival er programsat til 3.-7. maj 2018.

- Se mere om festival m.v. www.swopfestival.dk   

***

Læs forskræpsartiklen 'Dans i publikumshøjde' om Aaben Dans og deres internationale samarbejde, som SWOP-festivalen er en del af.

(caj) 

Kulturglade publikummer har over fem dage - fra 28. april til 2. maj - været samlet på Musicon-området i Roskilde til en ordentligt fejring af dansen på SWOP-festivalen, som præsenterede international dans for børn og unge. Og trods ustadigt forårsvejr var området pakket med glade børnefamilier, der også selv kunne tage del i forskellige aktiviteter.         

SWOP-festivalen byder på dans for alle aldre. Helt fra babyer og tumlinger på kun få måneder til teenage-publikummet og resten af familien.

Festivalen har besluttet sig for at 'swoppe' eller bytte forestillinger med resten af verdenen, og kunne derfor præsentere et fint internationalt med ni danske og udenlandske forestillinger.

Festivalen viser, at dans er en vild kunstform, som er svær at holde fast på. Den løber, springer og danser i mange retninger. Det gælder for den moderne dans for voksne - og SWOP-festivalen fik vist, at det også gælder for dans for børn og unge.

Ung ihærdighed og inderlighed

I den belgiske ungdomsforestilling 'Declaration of Love' af koreografen Nicole Beutler bliver der næsten ikke danset - i ordets traditionelle betydning. Her er det stemme, tekst og musikalitet, som er i fokus, når de seks unge, ihærdige performere erklærer deres kærlighed til publikum og til teatret.

Men kroppen er stadig i spil med et par fængende dansesekvenser og en stærk og udtryksfuld fysikaltet. Den skinner igennem, når performerne for eksempel taktfast roser publikum for at beslutte sig for at gå i teatret i dag, slukke mobilen og være tilstede.

Performerne havde en stærk tilstedeværelse og lykkedes enormt godt med at inddrage publikum. Jeg blev rørt, engageret og forført af deres ungdommelige energi og nerve.

Mennesker er ikke lette at forstå

I den mere ’dansante’ ende af dansegenren kunne man finde forestillingen 'Dear Humans' af den svenske koreograf Mari Carrasco. Her bliver der virkelig danset igennem! 'Dear Humans' er en skør forestilling om tre rumvæsener, som rejser til Jorden for at prøve at forstå os mennesker.

Danserne undersøger publikum med øjnene og prøver at passe ind i mængden ved at efterligne publikums bevægelser og blikke med samme akavethed som fnisende teenagepiger. Det kan være rart svært at passe ind i gruppen - både for mennesker og rumvæsner.

På eventyr i litteraturens verden

Det hollandske kompagni Plan B præsenterede en komiske familieforestilling, 'Venner på biblioteket', som meget passende blev opført på Roskilde Bibliotek. Det er en ’falde-på-halen’- komedie om to drenge, som beslutter sig for at gemme sig på biblioteket efter lukketid, så de kan læse bøger og spille computerspil i fred.

Sammen oplever de alle de forunderlige universer og fortællinger, som biblioteksbøgerne gemmer på. Der bliver danset med bøger og reoler, men meget af fortællingen fortælles igennem mimik og livligt kropssprog.

Fest med Master Fatman og interaktive installationer

SWOP-festivalen er ikke bare fyldt med danseforestillinger, men også med fysiske aktiviteter, workshops og installationer, hvor man kan aktivere og opdage sin egen krop: Herunder halbal med rock-dans og Master Fatman bag DJ-pulten; Pop-up-dans i Roskildes gader med unge danseelever - og Collective Strings, der er en udvidet kluddermor-installation, som børnene selv er med til at skabe med farvestrålende snore.  

På SWOP-festivalen er det således muligt at opleve dansen på egen krop og på andres. Der er kroppe, der bevæger sig, og kroppe der bliver bevæget, kroppe der snakker og kroppe der er tavse. Kroppen har mange sprog.

Kan det virkelig være dans?

Dansen går i mange retninger, og kan være svær at definere, når så mange forestillinger, bryder med den traditionelle opfattelse af dans. Kan det stadig være dans, selvom de taler så meget? Er det dans, hvis det er skabt af en koreograf? Hvis vi skal vurdere, hvad der er dans, er vi nødt til at se dans på nogle nye måder og give den nye rammer.

En måde at håndtere denne udvikling på er simpelthen at udvide genren. Det har ført til genrer som post-dans, danseperformance, fysisk teater og ren koreografi. Vi har danseforestillinger uden dansere, danseforestillinger med skuespillere, danseforestillinger uden koreografi og danseforestillinger, som kun er koreografi.

Senest har Årets Reumert ændret kategorien 'Årets Danseforestilling' til 'Årets Danseforestilling / Performance'. Det dækker måske bedre over flere og flere danseforestillinger, selvom performances også er en voksende genre, som kan være svær at karakterisere som hverken dans eller teater. Den har sin egen hylde.

Man man også bare glæde sig...

Man kan spørge sig selv, hvad der er dans? Man kan prøve at sætte dansen på plads i nye rammer; Iføre dansere spændetrøjer og koreografer strenge regelsæt. Man kan da godt   undre sig og prøve at finde svar på, hvorfor danserne pludselig taler eller hvorfor de ikke springer mere rundt.

Men man kan også bare forundre og glæde sig over alle de nye steder, de danser hen. På SWOP festivalen var der i hvert fald mange forestillinger at glæde sig over.

 

Ida Fredericia er redaktør på bloggen Kulturshot.dk. Hun er uddannet fra Teatervidenskab og Dansevidenskab og har arbejdet som bl.a. producent, formidler og performer. 

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Kroppen har mange sprog
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

07-09-2022
 

01-09-2022
 

28-08-2022
 

08-08-2022
 

02-08-2022
 

04-07-2022
 

27-06-2022
 

17-06-2022
 

13-06-2022
 

03-06-2022
 

26-05-2022
 

21-05-2022
 

18-05-2022
 

11-05-2022
 

28-04-2022
 

25-04-2022
 

22-04-2022
 

16-04-2022
 

10-04-2022
 

08-04-2022
 

Flere anmeldelser