NEKROLOG af Anne Middelboe Christensen

18. juli 2018

Kritikeren med den skarpe replik og de venlige øjne

Henrik Lyding 7. maj 1956 – 16. juli 2018

Døden har indhentet det mest effektive teatermenneske, jeg nogensinde har kendt: Henrik Lyding er død, bare 62 år gammel. Han blev ramt af nogle pludselige blodpropper, der blev fatale. Midt i det hele. Derfor står dansk teater nu uden sin flittigste teateranmelder. Og personligt står jeg uden min trofaste kollega og ven gennem mere end 30 år.

Henrik Lyding var Danmarks mest ihærdige teateranmelder – og han var dansk børneteaters ukuelige væbner. Han så forestillinger overalt i landet. Han skrev om dem både her i Teateravisen og i Jyllands-Posten.

Og så formidlede han endda også teatret i sine teaterprogrammer på DK4, hvor han stod i sin berømte evighedssweatshirt og fik teaterfolk til fortælle åbent og oprigtigt om vigtige ting. Her uddelte han også sine vurderinger af forestillingerne. Kontant og med et lille smil.

Lige på og hårdt

Jeg kender ingen, der skriver så hurtigt som Henrik Lyding. Eller skrev. Vi kunne sagtens se en forestilling sammen i Aarhus, hvorefter han allerede på vej hjem i toget mod København fik skrevet sin anmeldelse færdig – ofte inden vi kom til Fredericia, hvor jeg stadig sad og fumlede med indledningen. Men sådan var han: Skarpvinklet i alt, hvad han foretog sig. Lige på og hårdt. Uden tvivl eller rysten på hånden. Han kunne altid opsummere det væsentligste ved en teaterforestilling på tre sætninger – præcist og enkelt.

Denne kortfattethed er en særlig kritikerkunst i sig selv. Selvfølgelig hang denne evne sammen med hans enorme intellektuelle overskud og hans ekstreme hukommelse. Jeg har ikke kendt nogen, der har haft så stor en teaterhistorisk paratviden som Henrik Lyding.

Han havde en magisterkonferens i dansk og teatervidenskab, og det virkede, som om han ikke havde glemt en eneste detalje om de klassikere, han havde arbejdet med gennem tiderne. Så sent som forrige uge citerede han uvilkårligt en replik fra Molières ’Misantropen’ i en snak. Bare sådan.

Det var måske hans tidligere arbejde som radiovært på Radio Rosa, som gjorde ham så ferm til at ’vinkle’ sine anmeldelser. Alt unødvendigt blev fjernet. Kombineret med hans skuespillererfaringer fra teatergruppen Vaganterne 1973-89 – og senere også hans arbejde som instruktør ved sommerspillene i Ringsted 1987-94, hvor han lærte at skære klassikere til. Ind til benet.

Landet rundt

Som anmelder ved Jyllands-Posten fra 1993 fik han mulighed for at anmelde forestillinger fra hele landet – kort og effektivt. Han var sin egen redaktør og valgte frit, hvilke forestillinger han ville anmelde. Han er den teateranmelder, der har rejst mest rundt i landet – fra Bornholms Teater til Nørregade Teatret, BaggårdTeatret, Fredericia Teater, Team Teatret og Vendsyssel Teater. Jeg kan ikke forestille mig, at der er en dansk scene, han ikke har besøgt.

Samtidig opsøgte han de mange børneteatre og turnéteatre, der kun dukker op på gæstespil og festivaler. Også derfor har han været en gave til Årets Reumert, hvor han har siddet i juryen siden 2000 – for han har om nogen kunnet nominere forestillinger over det ganske land og ikke mindst børneteaterforestillinger.

Med muntre, knivskarpe ord, der banede vejen for priserne. Akkurat som han gjorde det i juryen for Revyernes Revy. Så sent som lørdag aften mailede vi sammen om årets revynomineringer; mandag var han død. Så var det slut.

Kalendermester

Henrik Lyding var en mester i planlægning. Alle premierer og aftaler var sirligt skrevet ind mange måneder forud i hans gammeldags og smækfyldte papirkalender, som han altid havde med i sin taske. Alligevel blev der altid plads til alle os andre. Han lyttede. Han opmuntrede. Han var sine venners ven. Fordomsfrit.

Sansen for overblik kom han til at udnytte maksimalt, da han i 2000 blev dramaturg ved Pantomimeteatret, der er landets største repertoireteater med et væld af pantomimer og balletter. Han har været med til at samle den 200 år gamle pantomimetradition i nogle veldrejede og forfriskende opsætninger og også imponerende rekonstruktioner.

Han har desuden været dramaturg på en lang række af de balletter, som Dinna Bjørn har koreograferet, og som dronning Margrethe II har skabt scenografi til. Dette fik ham til at skrive de to veloplagte bøger, ’Pantomimeteatret’ (2008) og ’Dronningens teater’ (2009). Fulde af muntre detaljer.

På Pantomimeteatret har han desuden været med til at give børn chancen for at møde teatermagien, når han har hyret dem som børnedansere til forestillingerne. Selv har jeg tre børn, der får lykkestjerner i øjnene, når de taler om deres år på Pantomimeteatret – som grise og ’djævleunger’. Med Henrik Lyding som manden med prøveplanerne og det venlige blik.

Tabuer og teater

Ved siden af sit teaterarbejde arbejdede Henrik Lyding i mange år som rådgiver og journalistisk kommunikationsarbejder på AIDS-linjen. Han vidste alle forfærdelige detaljer om denne chokerende og muterende sygdom, og der er mange, han har beroliget eller trøstet med sin interesserede, kyndige stemme. Netop derfor vidste han også, hvordan teater om tabuer og teater om eksistens i det hele taget kunne forandre verden for dem, der havde blik for dem.

Denne evne har han ikke mindst brugt i Teateravisen.dk, hvor han blev anmelder i 2008, og hvor han har skrevet stærke anmeldelser af teenageteater om tvivl og personlig identitet. Men selvfølgelig også om teater for skolestarterne og for de allermindste.

Børnenes reaktioner interesserede ham. Han kunne godt lide børnenes ærlighed. Hvis børn keder sig, kan man straks mærke det. Og hvis Henrik Lyding kedede sig, kunne man klart læse det. Til gengæld undlod han heller ikke at bemærke et spændende instruktørgreb eller en medrivende scenografi. Han nød måske allermest at bemærke et nyt talent eller en skuespiller, der ikke tidligere havde fået muligheden for at funkle, men som gjorde det netop her – og som han var med til at sætte fokus på.

Vinderretorik

Han var altædende, når det gjaldt sceneudtryk. Han undgik egentlig kun de forestillinger, hvor man som voksen skulle tage skoene af. Her satte han grænsen… Operaen appellerede til hans sans for det storladne.

Men det var ballettens verden, der havde hans særlige blik. Hans kendskab til Bournonville-traditionen var enormt, og han fulgte Den Kongelige Ballet med ustoppelig iver. Han kastede sig senest frygtløst ud i et forsvar for Bournonville-traditionen, da Det Kongelige Teater afskedigede karakterdanserne.

Og nej. Selv en kongelig teaterchef kunne ikke matche Henrik Lydings retorik.

At elske og miste

Sublim ballet kunne gøre ham salig. For et par uger siden oplevede han sit internationale favoritkompagni Hamburg Balletten danse John Neumeiers nye ballet ’Beethoven-Projekt’. På vej hjem i toget skrev han en anmeldelse, der er lige så svimlende smuk som balletten. Han beskriver en koreografi, der ’snart jubler af kåd danseglæde, snart skaber knugende kærlighedstrin i en undergangsverden fuld af ødelæggelse’. Og han zoomer her ind på ballettens essens: ’de stærke menneskelige følelser om at elske og miste’.

Selv ville Henrik Lyding have skrevet denne nekrolog i en rasende fart. Han koketterede ofte med, hvordan han i sine frie stunder skrev nekrologer, fordi det var godt at have dem liggende i skuffen. Ak, ak. Henrik Lydings egen nekrolog burde først være skrevet om flere årtier. Han havde så megen nysgerrighed, som han havde lyst til at dele med os andre – og en teaterglæde, der sikkert ville have holdt, til han fyldte 100. Men sådan skulle det ikke være.

Jeg har i hvert fald skrevet denne nekrolog med hamrende hjerte og så langsomt, at han ville have rystet overbærende på hovedet. Mine fingre vil ikke acceptere, at jeg aldrig mere skal møde Henriks blide blik fra de bittesmå øjne bag brillerne – og høre hans skarpe replik. Sådan er det at miste.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere