DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Marionetteatret i Kongens Have: En kringlet historie

Der er ikke helt ren mel i posen i krigen mellem byens to bagerbutikker, men den lille dukketeaterforestilling for de mindste ender selvfølgelig godt. Foto: Marionetteatret

Krig på kringler

10-06-2015
Der er skønne dukker og stærke pointer, men en svag slutning i Marionetteatrets kringledrama.
FAKTA
Marionetteatret i Kongens Have: En kringlet historie -

Idé og iscenesættelse: Rikke Wölck. Dukker og scenografi: Paul Arne Kring. Komponist: Pete Repete. Medvirkende: Maria Garde, Anya Sass og Rolf Søborg Hansen. Aldersgruppe: fra 2 år. Varighed: 25 minutter. Set juni 2015. Gratis adgang. Spiller frem til 12. juli hver dag kl. 14 og 15 undtagen mandage. www.marionetteatret.dk

Sommerens første solskinsdag og årets første forestilling i Marionetteatret i Kongens Have. Det er en herlig blanding for børn og barnlige sjæle, og man er i godt selskab med fed musik for saxofon og andet og vidunderlige dukker på den brede marionetscene.

Der er fart over feltet i det stumme præcise dukkespil, som sammen med de udtryksfulde dukkeansigter gør forestillingen frisk og sjov.  

Her er plads til en hel by i baggrunden og to små huse med nostalgisk nuttede butikker i forgrunden. På den ene står der 'Byen bedste bager', den anden er tom. Men det bliver den selvfølgelig ikke ved med at være.

Et par strømlinede business-fyre, far og søn, i skjorte og slips og med lækkert hår dukker op i bagerbutikken, hvor mor og datter har så meget fart på, at deres tykke knaldrøde hår står lige bagud. Lynhurtigt og noget ufint aflurer far og teenagesøn bagerbutikkens vellykkede koncept, for derefter at gå over gaden til den tomme butik og prøve at gentage successen. De lægger ud med butiksskiltet 'Byens allerbedste bager', og kundestrømmen går deres vej.  

Men bagerdamerne er hurtigt på pletten med et svar, der fylder hele husets facade. 'Byens aller-aller-allerbedste bager' får kunderne tilbage til mor og datter, der optræder i gammeldags blå kjoler og hvidt forklæde. Søde, men lidt påfaldende husmoderlige i forhold til den hurtigtkørende herreside, eftersom forestillingen diskret og som et af flere temaer sætter fokus på kønsrollerne.

Det er også en noget tøvende bagerdatter, der vover en tur på bagerknægtens skateboard. Til gengæld får det forelskelsen til at blomstre, og det giver forestillingen festlig fremdrift som et rent Romeo og Julie-drama. Familierne farer i flæsket på hinanden og ligesom i en valgkamp tager de stadig grovere midler i brug og slæber blandt andet kunderne ind i butikken med rå magt.

Et hærgende flødeskumsmonster

Det bliver for alvor slemt og sjovt, når de fabelagtig flotte og skægge kæmpekringler brune og brændte, i røg og damp indleder en veritabel kringlekrig. Efterhånden involverer den flere slags bagerbrød, som slår løs på hinanden, og der kommer for første gang replikker i spil 

Men det løser ikke konflikten mellem de frie markedskræfters ihærdige udøvere, og til sidst ligger begge bagerbutikker i ruiner.

Desværre begynder historien også at miste sin kraft. Den kringlede fortælling bliver pludselig lige lovlig kringlet og uden indlysende sammenhæng. Bort set fra den konkurrencementalitet, som forestillingen problematiserer – tydeligt, men dejligt fri for emsige pegefingre.

Alligevel virker det underligt umotiveret, når de to unge bagerbørn med ét optræder i en bagekonkurrence. Hvorfor gør de det? Og hvorfor dukker der midt i konkurrencen et kæmpe flødeskumsmonster op, der maser de to unge eftertrykkeligt ned i hver sin kageskål.

Det har ingen logisk forklaring, og det behøver de alleryngste tilskuere måske heller ikke. Især ikke dem med medbragte bedsteforældre, der tygger maden for dem - og alle os andre - også før den er serveret! Men store børnehavebørn vil nok - som jeg - opleve, at man et øjeblik må hoppe på tungen for at koble familiedrama og butikskrig til en bagekonkurrence med flot pumpende technomusik.

Monstret fortsætter sin hærgende massakre mod resten af byen. Indtil en nådig nål får lukket luften ud af grimrianen, der nådigt synker sammen bag scenen, så vi ikke skal se nogen dø. Tværtimod kommer der igen liv i byen og især i bagerbutikken. Nu er der kun en. Det er 'Byens Bager', der drives af de to familier i fællesskab.

Måske er det mødet med en ydre fjende, der har ført dem sammen. Måske har den gamle dame, der suser af sted på bagersønnens skateboard, haft en finger med i spillet - hvem ved.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - En kringlet historie
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

09-06-2023

08-06-2023

01-06-2023

31-05-2023

30-05-2023

28-05-2023

27-05-2023

26-05-2023

25-05-2023

24-05-2023

23-05-2023

22-05-2023

21-05-2023

19-05-2023

18-05-2023

17-05-2023

16-05-2023

15-05-2023

13-05-2023

11-05-2023

09-05-2023

08-05-2023

07-05-2023

05-05-2023

04-05-2023

03-05-2023

02-05-2023

01-05-2023

30-04-2023

29-04-2023

27-04-2023

13-04-2023

11-04-2023

07-04-2023

05-04-2023

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

Flere anmeldelser