DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

Nørregaards Teater og AbstraXteater: Kongen og vandkanden

Nanna Schaumburg-Müller og Bo Larsen i en fornøjelig forestilling om en konge, der ikke gider bestemme over andre og et folk, der skal lære at beslutte sig. Foto: Daniel Buchwald

Noget om beslutningsgnist

21-04-2015
Fornøjelig og kløgtig forestilling om en konge, som ikke længere gider bestemme over andre og et folk, som i det samme nu bliver i stand til at synes en hel masse.
FAKTA
Nørregaards Teater og AbstraXteater: Kongen og vandkanden -

Manuskript: Bo Larsen. Instruktør: Malte Claudio Lind. Scenografi: Carsten Wittrock. Komponist: Ole Højer Hansen. Kostumer: Malene Redder-Ruby. Lysdesign: Bjarne Olsen. Dukker: Rolf Søborg Hansen. Medvirkende: Bo Larsen og Nanna Schaumburg-Müller. Aldersgruppe: Fra 5 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set 16. april 2015 på Nørregaards Teater. Kan opleves på Aprilfestival 2015 (www.aprilfestival.dk) i Frederikssund. www.nrt.dk og www.abstrax.dk

'Har du det godt?' - 'Det tror jeg'.

'Er du sulten?' - 'Det ved jeg ikke'.

'Fløjter du ikke en melodi?'  - 'Hvad for en melodi skal jeg fløjte?'  - 'Det ved jeg ikke' -

'Må man overhovedet fløjte for Kongen om torsdagen?'

Carl og Ane aner ikke en dyt om, hvad de synes og hvad de har lyst til – og kommer de endelig i tanke om noget, de måske har lyst til, så kan de ikke beslutte sig for, hvad det mere præcis skal være for noget,  eller også bremser de hele projektet, fordi de bliver bange for, at det, de vil foretage sig, er forbudt – at Kongen også har nedlagt forbud i forhold til det.

Og heksen – hende tør de i al fald ikke opsøge – for det er helt sikkert forbudt – for heksen 'er farlig og ved nogle gange noget, som ingen andre ved'.    

Ubeslutsomhed dræner

'Vi ved ikke, hvad vi synes', konstaterer Carl og Ane, som i en lille træscenografi af lemme og låger indledningsvist holder sig beskæftiget med at feje efterårsrøde blade sammen.

De er klædt i cowboybukser og en slags uniformjakker med skulderpudefrynser og kantebånd – en kontrastfyldt krydsning af nutid og gamle dage, af voksen og barn.

Hvilken alder, de har, er heller ikke det, som er afgørende. Carl og Ane er til i forestillingens univers for at vise, hvordan det går i en verden, hvor en Konge og en minister bestemmer alt. Hele tiden og uafbrudt.

I en lind strøm nedlægger de som øvrighed forbud overfor folket. Mod snart det ene snart det andet. Og de ved ikke engang selv, hvorfor de forbyder folket det. Det forstår vi i et lille dukkespil, hvor den gamle konge undrende spørger sin minister om det.

Kongen har i det hele taget slet ikke lyst til at regere. Han vil meget hellere ligge på knæ og rode i sin have. Få jord under neglene. Så, høste og spise jordbær.

Slip heksen løs

Så ingen er glade. Hverken beslutterne eller de ubeslutsomme.

Men det bliver der lavet om på. Takket være lidt hekseri. Hekseri som fysisk er knyttet til en lille stump træ. Og som i overført forstand er forbundet med modet og lysten til selv at tage nogle beslutninger. 

'Kongen og vandkanden' er både fornøjelig og tanke-ferm. Bo Larsen har begået en fin lille tekst. Den hænger dramaturgisk sammen. Den er klar i sin intention. Og den rummer en finurlig og dejlig iltet leg med ord.

Den betoner på en ikke bastant måde nogle centrale betydninger (som når Carl insisterende appellerende siger 'Jamen, hvad nu hvis' til Ane og peger på lyst til og åbenhed overfor muligheder). Den jonglerer finurligt med nogle ord (fx med love og lover) Den sludrer (byder på vrøvlesange som børnepublikummet nyder, når Bo Larsens Carl spræl-danser) og vrøvler (som når kongen siger 'I dag vil jeg bare spise jordbær og tulipaner').

Den går på en drilsk vis ind i marven af ord, som ellers bare plejer at blive sagt uden at blive tillagt nogen vægt (fx vendingen 'uden videre')  Og den peger på værdien af omvendte logikker (som når Carl foreslår at vende tingene på hovedet – lade pinden finde hunden (som her er den heks, som også helt fysisk i form af en dukke, er med i stykket.)

Lofthøjde og amoriner   

'Kongen og vandkanden' er dejlig ligetil. Teksten er ligefrem. Bo Larsens og Nanna Schaumburg-Müllers skuespil og dukkeføringer er i Malte Claudio Linds fint fokuserede og tempo-balancerede iscenesættelse imødekommende, åbent og tilsat små tosserier, danse og børnesamværsmåder, som børnepublikummet tydeligvis nyder.

Rolf Søborg Hansen har skabt nogle udtryksfulde dukker med en menneskelig konge og en charmerende heks i centrum. Der er masser af spillopper i Ole Højer Hansens musik. Og Carsten Wittrocks scenografi er funktionel og intens, fordi den med sin lille-hed og sine små oplyste låger og huller er billed- og stemningsskabende.

Hertil kommer, at fortællingen ikke kun er én fortælling, men flere sammenhængende: Et spil om en bestemme-træt konge og en ensom og smuk heks, som bliver forelskede i hinanden. En fortælling om Carl som tilsvarende betror Ane, at han synes hun er dejlig. Og som et luftlag omkring det hele, en fortælling om nødvendigheden af hekseri i betydningen at vi øger lofthøjden for os selv og hinanden. Giver plads til egne beslutninger og slipper modet til at kaste os ud i det ukendte, det bagvendte og det tossede. Eller som Carl siger et sted til Ane: 'Man kan blive temmelig modig, når man vender bange på hovedet'.

Så alt i alt er der god grund til at opleve, hvad der sker den dag, heksen er taget på ferie i kongens have, og kongen undlader at komme forbi Carl og Ane (læs: folket) for at overhælde dem med nok en portion forbud. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Kongen og vandkanden
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

04-09-2017

Flere anmeldelser