10. december 2019

Konference om mesterlære på scenekunstområdet

Tirsdag 17. december afholder Kulturregion Fyn og Ryslinge Højskole en daglang konference under temaet 'Status på mesterlære – mellem autoritet og samskabelse' hvor man bl.a. vil udforske fremtiden for mesterlære i kunstfagene, værdien og vigtigheden af denne særlige læringsstil – og hvordan man kan revitalisere den.

Det er ingen hemmelighed, at dansk børne- og ungdomsteater i høj grad blev befolket af autodidakte teaterfolk, der 'organiserede deres egen uddannelse', som en af oplægsholderne, Peter Michaelsen (i 30 år knyttet til BaggårdTeatret), skriver i programmet for konferencen.

Blandt de øvrig oplægsholdere er Christine Fentz (leder af Secret Hotel), Jeppe Sand (forstander på Ryslinge Højskole), Kristian Studsgaard (uddannelsesansvarlig på Næstved Talentskole), Inger Eilertsen (Den Dansk Scenekunstskole) m.fl.

Mellem oplæg og samtaler vises forestillingen 'Kald det lige hvad du vil' fra Ryslinge Højskoles teaterlinje. Højskolen har fået støtte af Folkehøjskolernes Forening til at undersøge og revitalisere mesterlærebegrebet i flere projekter i 2019. 

Konferencen, der varer fra 9.30-16.00 og koster 400 kr. (200 for studerende) er samtidig en afrunding på Kulturregion Fyns talentudviklingsprogram 'KulturCamp' – og fra kl. 16.30-18.30 vil der være et program primært rettet mod fynske aktører inden for talentudviklingsområdet.

Sidste frist for tilmelding er 12.12 kl. 12.12. Link til billetter: www.ryslinge-hojskole.dk 

Se program med praktiske oplysninger, oplægsholdere m.v. her

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside