Af: Carsten Jensen

13. maj 2011

Kompetencer er vigtigere end børneteater…

Selvom Danmarks første ph.d. i scenekunst for børn og unge er lige på trapperne, er der blevet længere mellem akademiske studier af dansk børneteater. De studerende har måske nok lyst, men prioriterer mere kompetencegivende og jobskabende studieelementer højere.

Det er eksamenstid og tid for opgaver og specialer og alskens klogeri på universiteterne, men der bliver næppe skrevet meget om eller eksamineret i dansk børneteater, der ikke er i de studerendes søgelys i disse år.

Også selvom der i dansk børneteater findes ganske mange mennesker, der på et eller andet tidspunkt har været forbi teaterrelaterede studier enten på Dramaturgi i Aarhus eller Teatervidenskab i København.

For nogle blev det til eksamener og titler og siden løst eller fast arbejde med deres fag i teatermiljøet, for andre var det blot en fordelagtig venteposition på vej mod optagelse på ikke mindst skuespillerskoler eller et liv som ’selvlært’ teaterarbejder eller måske job som fagkyndig pr- eller administrativ medarbejder på teatre.

Men selvom vi altså har to universitære studie- og forskningsmiljøer, hører man ikke meget til dem i dansk børneteater.

Bevares, i disse måneder arbejder Kirsten Dahl – uddannet dramaturg, anmelder og forfatter til Redegørelsen om professionel dansk scenekunst for børn og unge fra 2008 – på at færdiggøre sin ph.d. om 'den unikke kunst i dansk børneteater'. Og kan derved blive den første egentlige ph.d. i dansk børneteater.

Og Louise Ejgod Hansens ph.d.-afhandling om egnsteatre fra 2010 indeholder i sagens natur også en del om børneteater – mens samme Louise Ejgod nu udover at sidde i Refusionsudvalget også er i gang med et forskningsprojekt som led i Scenekunstnetværket i Region Midtjylland (www.scenet.dk ) – men ellers synes der længere og længere mellem specialer og opgaver, der tager specifikt udgangspunkt i fx. de særegne produktionsforhold i dansk børneteater, de helt unikke teaterfestivaler el. lign.

Feltstudier på børneteatre

Nu hører det med til historien, at det er svært at opdrive registreringer over den slags. Den slags arkiveringsarbejde er blevet skåret væk på universiteterne i både København og Aarhus.

Fra Aarhus oplister teaterprofessor Jørn Langsted dog lige via hukommelsen de to ovennævnte ph.d-studier – samt tyske Siemke Böhnisch, der sidste år forsvarede en ph.d.-afhandling om ’Feedbacksløyfer i teater for svært unge tilskuere’, hvilket dog var møntet på norske feltstudier – men medgiver så, at der har ’været perioder, hvor interessen for børneteater blandt de studerende var større', selvom han ikke vil afskrive fænomenet totalt.

»Det er obligatorisk for vores studerende at være på feltstudium i seks-otte uger, og det resulterer internt på studiet bl.a. i opgaver om fx Gruppe 38, Filuren, Horsens Børneteaterfestival osv.,« kommer det fra Langsted, der dog ikke erindrer nogen specialer om børneteater fra de senere år.

Dengang med DOKKEN

Og det er da også nogenlunde det billede, man får ved at opsøge Københavns Universitet, hvor Stig Jarl, lektor i Teatervidenskab og fagleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab – hvorunder Teatervidenskab nu fjæler sig – residerer og er noget så usædvanligt som fastansat universitetsmand med stor indsigt i dansk børneteater. Det takket være sin fortid som veteran fra de glorværdige teatervidenskabelige tider i 70’ere og 80’ere, hvor hans speciale udi gruppe- og gadeteater også førte til mange gode kontakter til og i dansk børneteater.

Det var også i de år, hvor den såkaldt DOK – Dokumentationscentralen for Gruppeteater – blev etableret og udover materialeindsamling også (måske ikke helt efter undervisningsministerielle regler) tillige var arrangør af internationale gæstespil, bl.a. med Carlo Barsottis Bella Ciao-gruppe, svenske Narren og ikke mindst det store Tältprojektet, der gav den svenske arbejderklasses historie i en stor og musikalsk cirkusopsætning.

Nu er DOKKEN gemt af vejen i kasser i universitetets kælder, mens Stig Jarl holder til i et lille kontor på femte sal, pakket med bøger og plakater og diverse relikvier fra et langt liv i teaterkunstens tjeneste.

Og hvad DOKKEN angår, er det sjældent, at der er bud efter det unikke materiale, men det står dog stadig til rådighed for interesserede, forsikrer Stig Jarl.

Slut med selvstændigheden

Stig Jarl kan også påvise praktisk erfaring som pressesekretær for bl.a. Det Danske Teater og diverse internationale gæstespil, ligesom han har været konsulent i Kulturministeriet på teaterbetænkningsarbejde (1986-88) og igen 1999 med en større undersøgelse af befolkningens teatervaner. Han har også været konsulent for DATS (Dansk Amatør Teater Samvirke) og forlagsleder på DRAMA m.v., men har siden 1991 været ansat på Teatervidenskab/Institut for Kunst og Kulturvidenskab.

Og netop strukturen, hvori det gamle selvstændige studie nu indgår i et stort og samlet institut med parallelle studieretninger i litteratur, kunst og musik angiver Stig Jarl selv som en af grundene til, at (børne)teater er druknet lidt.

Faget er simpelthen et andet end i de glade selvrealiseringsårtier. Nu handler det om at skaffe sig kompetencer og redskaber, der er direkte ombyttelige med arbejdsmæssige og aflønnede relationer.

»Men Teatervidenskab er dog fortsat et meget søgt fag,« forsikrer han og fortæller, at der sidste år var 180 ansøgere. Der optages ca. 35 pr. årgang, hvoraf de 28 møder op (!) – og heraf er de 25 sædvanligvis kvinder…

Få praktikpladser på børneteatrene

Da Deres ydmyge skribent selv sammen med en masse andre var forbi Teatervidenskab i slut-70’erne (og derfor trods alt kan skrive exam. art. på cv’et), var det i høj grad et studium for folk, der ville have et hurtigt bifag til færdiggørelse af deres cand.mag.-eksamen eller afventede andre muligheder inden for teaterverdenen, ikke mindst skuespillerskolerne.

»Og faget bliver stadig brugt som venteposition, men pga. det relativt store frafald har vi diskuteret, om man kan ændre optaget, så det foregår via en screening af ansøgerne udover karaktergennemsnittet, så man kan sikre flere fastholdere,« kommer det fra Stig Jarl, der også mener, at nutidens studerende på faget er meget praksis-orienterede og ’elsker at være på gulvet’, men tillige ser nøje på relationerne til virkelighedens muligheder som fx. undervisningskompetencer.

»De studerende går i højere grad benhårdt efter en vurdering af kompetencer og færdigheder og siden jobmuligheder. Tiden er en anden. Faget er også blevet meget bredere. Hvor børneteater tidligere stod som noget af det mere attraktive for de teaterstuderende, konkurrerer det i dag med mange andre attraktive områder. De studerende, der tidligere skrev om børneteater, beskæftiger sig i dag med vækstlags-feltet Og her er børneteaterområdet ikke specielt attraktivt eller spændende,« siger lektor Jarl, der dog også kan notere sig, at enkelte børneteatre bliver udset til det obligatoriske praktikforløb, som man i lighed med Dramaturgi i Aarhus også har.

På Teatervidenskab handler det om otte-ti uger på 2. år, hvor man er ude på arbejdspladser, hvor det udover teatre også er forlag, DR, pr-afdelinger, allehånde former for festivaler (teater, musik, litteratur, kunst) m.v. – hvor kan man få praktisk indsigt og netværk.

Og her er børneteatrene i øvrigt heller ikke flittige med at byde ind med henvendelser om at tage imod studerende og pirre deres nysgerrighed over for området. Selvom Stig Jarl vil tage imod sådanne tilbud med kyshånd…

Og selvom større teatre som eksempelvis ZeBU og Fair Play har haft studerende i praktik, handler det også meget om den strukturelle udvikling på området. Fraværet af faste ensemblet til fordel for enkeltmandsstyring via en kunstnerisk leder og/eller administrator gør, at teatrene ikke er gearet til at modtage praktikanter udefra.

Få havner på teatre

Og så er vi også nået tættere på postulatet om fraværet af opgaver og specialer udi dansk børneteater, for de studerende går også her efter at researche og producere ud fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger…

»Der er givet markant færre opgaver om børneteater, festivaler osv., fordi det nu om dage handler meget mere om ’proceshåndtering’ og opnåelse af generelle færdigheder – hvilket er meget vigtigere for de studerende end specifik viden om et enkelt teaterområde eller -felt. Også fordi de altså godt ved, at der ikke er så mange job i dansk børneteater – eller dansk teater generelt,« kommer det fra Stig Jarl, der erfaringsmæssigt ved, at en del af de fleste teatervidenskabsuddannede ender i jobs helt uden for teaterbranchen, mens andre kommer til at arbejde med pr-job, undervisning, den offentlige (kultur)forvaltning el. lign – og enkelte bliver skrivende i diverse medier.

Kun ganske få opnår at blive eksempelvis teaterkritikere. Men ser man på dagenes nuværende anmeldere, har rigtig mange også snuset til teatervidenskab/dramaturgi og har måske endog en magisteruddannelse til at bakke den faglige kritik op med.

Stig Jarl har selv forsøgt at fremme lige den del af studiet, da han i 1999 indgik en aftale med aftagerledets fagblad, Folkeskolen, som stillede en hel sektion til rådighed for et hold studerende fra Teatervidenskab, der på praktisk vis blev oplært i teaterkritikkens arbejdsvilkår ved at levere 26 dugfriske anmeldelser til tidsskriftet.

De findes rundt omkring…

Ingen af dem er dog at finde som kritikere i dag – bortset fra Lone Sørensen, der siden skrev for teateranmeldelser.dk og i nogle år har været anmelder for børneteateravisen.dk, men ellers bl.a. har virket som projektkoordinator på hedengangne CampX og nuværende Teater V.

Men der som nævnt en del andre fra Teatervidenskab placeret rundt omkring i børneteatret, Fx. Nanni Theill – afgående teaterleder på Vestvolden, der helt tilbage i 1987 skrev speciale i alternativt engelsk teater. Fx. Mette Hedegaard, der har været festivalmedarbejder på Teatercentrum over de sidste par år. Fx. Agnete Krabbe, der p.t. er festivalassistent på ASSITEJ’s verdenskongres 2011 osv. osv.

De færreste tidligere studerende har dog i tråd med denne artikels påstande brugt dansk børneteater i deres opgaver og afhandlinger. Hvilket faktisk var selve målet for en ’berømt’ tidligere studerende som Biba Schwoon, der var en af de første studerende på faget, men aldrig fik færdiggjort sin magisterkonferens om børneteatrets direkte kommunikation med sit publikum, fordi hun fik så travlt med at arbejde sammesteds, bl.a. som dramaturg hos Paraplyteatret, leder af Teatercentrum m.v.

Fast tjans hos Fair Play

Der er som nævnt trods alt en del tidligere studerende fra Teatervidenskab (og Dramaturgi) derude. En af de seneste færdiguddannede fra Teatervidenskab, der har fået fast job på børneteaterområdet er Maria Lilholt-Grøne, der blev cand. mag. i 2008 efter bl.a. praktikophold hos Teatret Fair Play, Holland House og Have Kommunikation og nu er fastansat som pr- og kommunikationsmedarbejder på egnsteatret Fair Play i Holbæk.

Også selvom hun faktisk i første omgang søgte arbejde hos naboen Odsherred Teater, som hun også skrev speciale om – helt i fagets nuværende ånd var emnet ’corporate branding'.

Hos Fair Play er hun en særdeles aktiv, udadrettet kommunikatør for teatrets virksomhed og deltager også i flere af de teatermæssige aktiviteter på stedet. Senest var hun direkte involveret i de mange workshopper i forbindelse med projekt 'Inde i mit hoved', der nu er teatrets nyeste forestilling.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun føler, at hun får lejlighed til at gøre brug af sin teaterfaglige ballast, lyder svaret:

»Det er altid svært at sætte ord på ens egne faglige kompetencer, men Teatervidenskab har givet mig en meget vigtig baggrundsviden om hele teaterområdet i Danmark, og på grund af mine egne valg, især om børneteaterområdet – både historisk, kulturelt og politisk. Derudover har jeg en faglig ballast, der gør, at jeg ikke er bange for at diskutere selve indholdet/udtrykket/kvaliteten af vores egne og andres forestillinger,« siger Maria Lilholt-Grøne, der altså primært beskæftiger sig med pr og marketing, som dog var mindre elementer af hendes uddannelse på Teatervidenskab:
»Der har været kurser på Teatervidenskab, der har handlet om PR og kommunikation. Jeg har dog også fulgt kurser i kommunikation på Dansk, både på mit tilvalg og på min overbygning, og uden disse kurser ville jeg ikke have følt mig klar til at kaste mig over PR- og kommunikationsarbejdet. Det skal så også siges, at min praktik hos Have Kommunikation lå i forbindelse med kurset på Dansk, der slet og ret hed 'Kommunikation med praktik' og var meget praktisk orienteret,« fortæller Maria Lilholt-Grøne.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere