10. maj 2023

Kom og se giraffen!

Ingen Springfestival uden giraffer. Den catalansk/spanske teatertrup Xirriquiteulas omvandrende og meget venlige menneskedyr har været med siden den første internationale teaterfestival i 2007 – og gæster selvfølgelig også Musiktorvet og omegn ved Amager Kulturpunkt på Øresundsvej, når den biennale SpringFestival afvikles for 8. gang lørdag 3. og søndag 4. juni.

Samt en appetizer allerede tirsdag 30. maj, når danse- og musikforestillingen ’Superpower Ensemble’ af Ellen Kiilsgaard præsenterer otte børnedansere, to voksne professionelle dansere og levende musik.

Den afsluttende weekend er der så 15 forestillinger på programmet – fra Italien, Spanien, Tyskland, Holland, Finland og Sverige samt Danmark. I alle genre, fra gadeteater, optog, dukketeater, danseteater, musikteater, fysisk teater m.v.

Salget af festarmbånd lanceres i starten af maj (pris ml. 75-125 kr.), der giver adgang til alle festivalens forestillinger og aktiviteter én dag i løbet af weekendprogrammet.

Som en del af SpringFestival uddeles også SpringPrisen til en person eller institution, der formår at nytænke børneteater på en kreativ måde.

I 2021 gik Springprisen til Live Art Danmark – men Teateravisen fik den skam allerede i 2009…

Forestillinger/events:

– ’Adrift’ af Arctic Ensemble (Finland)

– ’Rendez-vous! Af la Compagnia Begheré (Italien)

– ’Giraffer’ af Xirriguiteula Teatre (Catalonien/Spanien)

– ’The Inner World’ af Hologue (Spanien)

– ’Out of the Box’ af The 100 Hands (Holland)

– ’Slabam!’ af Volantes (DK/ANM)

– ’Lydkompasset’ af Østerlyd (DK/ANM)

– ’Goldberg-variationerne’ af Kompagni Giraff (Sverige)

– ’Cirkel’ af Teater Baglandet ((DK/ANM)

– ’Popcorn’ af Teater JaNejMåske (DK/ANM)

– ’Dengang vi åd verden’ af BaggårdTeatret (DK/ANM)

– ’Flip-Flop’ af Theater o.N. (Tyskland)

– ’Superpower ensemble’ af Ellen Kiilsgaard (DK)

– ’Untz Baby Untz’ af MYKA (DK/ANM)

– ’Snö’ af Dockteatern Tittut (Sverige)

– ’Prinsesse Caraboo’ af Frøken Fracasos Kompagni (DK/ANM)

 

–  ’Jorden rundt’ med Malene Kjærgård (koncert/DK)

Forestilllingerne mærket ANM er blevet anmeldt på Teateravisen og kan findes via Søg-funktionen.

Se mere om SpringFestival med spillesteder og -steder, billetinfo m.v. på hjemmesiden: https://springfestival.nu

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne