Af: Carsten Jensen

22. september 2011

Koks i kulisserne

Knap var ASSITEJ-verdenskongressen afviklet i København og Malmø, før Henrik Ipsen tog sin afsked som formand for ASSITEJ Danmark, der står som samlende paraply for en stor del af dansk børneteaters internationale arbejde. Og han forlader organisationen med en gevaldig opsang til organisationens medlemsdrevne virke og manglende gennemslagskraft.

Det har været nogle turbulente måneder for ASSITEJ Danmark i kølvandet på den ellers rimeligt succesfulde afvikling af ASSITEJ’s verdenskongres og tilhørende internationale festival i København og Malmø.

Her blev der netværket på livet løs mellem de flere tusinde deltagere fra nær og fjern – der blev snakket fag og projekter og aftalt besøg og kulturudveksling.

Det var alt i alt et mega-arrangement, som bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer af ASSITEJ Danmark deltog i med stor entusiasme.

At både det danske og svenske center så valgte at lave en off-festival, efter at man selv havde udvalgt de ti danske og ti svenske forestillinger, der skulle være den officielle dansk-svenske kavalkade oveni et i øvrigt monsterstort internationalt program, må betegnes som lidt af en fodfejl, som dog med sit næsten totale fravær af publikum ikke var med til at sænke belægningsprocenten på den officielle festival væsentligt.

At der også opstod fnidder mellem de danske delegerede i forbindelse med den organisatoriske del af verdenskongressen, var alvorligere. Det danske medlem af Executivkomiteen (EC), Søren Ovesen, vendte sig således imod de nye vedtægter til fornyelse af organisationen, som han kaldte både ’makværk’ og  ’tilbageskridt’, og det faldt formanden for ASSITEJ Danmark, Henrik Ipsen, så meget for brystet, at han aktivt deltog i processen med at eliminere Søren Ovesens muligheder for at blive genvalgt til Executivkomiteen i den internationale del af ASSITEJ.

Øjeblikkelig exit

Således har der ikke just været idel fordragelighed i luften under det senere arbejde i det danske ASSITEJ-center, hvor formand Ipsen i forvejen havde lagt op til væsentlige ændringer, fordi han følte, at organisationsformen og arbejdsstrukturen blokerede for et mere udadvendt arbejde omkring internationale projekter, som man allerede havde søgt og fået penge for hos Scenekunstudvalget, men som man ikke havde kunnet implementere, bl.a. fordi de fleste medlemmer jo også er travlt omtaget af deres eget teater.

Ipsen følte også, at ASSITEJ's efterhånden primære funktion var at være turistguide ved festivalerne, hvor det burde være udvikling af internationale samarbejdsprojekter, der skulle være i højsædet.

Situationen kulminerede, da Henrik Ipsen i juni fik nedstemt sit forslag til besættelse af den ledige post som organisationssekretær – i øvrigt tænkt som et skridt på vejen mod et tættere samarbejde med Teatercentrum omkring det internationale arbejde. Bestyrelsen sagde nej til kandidaten og samarbejdet, hvorefter en ny kandidat blev bragt på banen – som så selv takkede nej.

Men da havde Henrik Ipsen allerede smækket med døren og forladt sin formandspost med øjeblikkelig virkning – efter allerede i marts at have annonceret, at han under alle omstændigheder ville træde tilbage ved førstkommende generalforsamling i september 2011.

Fordele med TC-deling

En stor del af ASSITEJ Danmarks hidtidige arbejde har netop været at servicere de ofte over hundrede internationale gæster i form af teaterfolk, festivalledere m.v., der besøger de store april-festivaler, som Teatercentrum står for.

Dertil kommer pleje af det store kontaktnet til det internationale børneteatermiljø mhp. danske teatres turneer og festivaldeltagelse m.v. over hele verden – noget som de enkelte rejselystne børneteatre nu i høj grad selv har overtaget – samt at deltage i div. samarbejdsprojekter som bl.a. har fundet sted i Mellemøsten, på Balkan, de baltiske lande, i Rusland m.fl. 

Peter Mancher, der p.t. arbejder på at udrede de mange økonomiske og praktiske detaljer efter verdenskongressen, men er tidligere forretningsfører i ASSITEJ Danmark, mener, at det har været til ASSITEJ’s fordel, at man så mange år – herunder også i hans ’embedsperiode’ har kunnet dele arbejdskraft og arbejdsopgaver med Teatercentrum, der også har medfinansieret en stor del af ASSITEJ’s gæstebud til de årlige festivaler, ligesom Teatercentrums leder, Henrik Køhler, kan se mange fordele i et tæt samarbejde og evt. personaledeling omkring internationale aktiviteter.

Køhler føler, at der er gået politik og personfnidder i sagen, men vil stadig være positiv over for videns- og arbejdsdeling, når ASSITEJ har fundet sig selv igen.

Manglende konsensus

Det danske ASSITEJ-center er på mange måder en anderledes størrelse end i mange af de øvrige 80 lande, der er medlem af den internationale organisation.

I mange lande er det lokale ASSITEJ-center nemlig på én gang, hvad der i Danmark svarer til Teatercentrum, BørneTeaterSammenslutningen og ASSITEJ og udøver herunder også alle internationale opgaver.

Det har været en af Henrik Ipsens kongstanker, at man også i Danmark kunne samle de internationale tråde og sikre synergi-effekter i et tættere samarbejde – så man bl.a. kunne udfase en del af ASSITEJ's sekretariatsfunktioner og lade Teatercentrum få en mere aktiv organiserende rolle, mens ASSITEJ – der i forvejen har mistet sit driftstilskud fra Scenekunstudvalget, som nu kun vil støtte projekter – skulle have en aktiv projektkoordinator til at afvikle de samarbejdsopgaver, som man fik støtte til.

Den ide har der ikke været konsensus for i ASSITEJ, hvor en del mener, at man skal profilere organisationen alene.

’Jeg fik nok’

Og så er det vist på tide at lade den aftrådte formand få ordet…

– Hvad er den helt reelle baggrund for, at du er stoppet – og så brat – som formand for ASSITEJ Danmark?

»Jamen – jeg fik simpelthen nok, er vel det korte svar. Den lidt længere version er, at jeg følte mig temmelig alene om ansvaret for ASSITEJ's udvikling og forandring – en forandring mange har råbt på i årevis – men som ingen er kommet med nogle konkrete bud på. Nu er det ikke fordi bestyrelsen har været inaktiv – men det har været overordentligt svært at samles omkring visionære samtaler i de seneste par år. Alle arbejder jo for ASSITEJ i deres fritid, og når arbejdet kalder, skal det naturligvis passes – ikke et ondt ord om det. Men tilbage står bare, at de overordnede visioner – og hvilke årlige projekter ASSITEJ skulle søge midler til – i store træk har været overladt til mig.

Ikke at det har skortet på opbakning til mig som formand – både fra medlemmer og de bevilgende myndigheder, men sagen er bare den, at jeg ikke tror på et ASSITEJ, der ligger inde i hovedet på en enkelt halvgammel mand som mig. Det var jo netop det, jeg ville gøre op med, da jeg i sin tid stillede op til bestyrelsen. Jeg forstår godt, at det kan opleves som en brat handling – men allerede i marts måned meddelte jeg faktisk bestyrelsen, at jeg ikke agtede at fortsætte som formand efter næste generalforsamling. Det blev så lidt før tid – det indrømmer jeg.«

Stemte imod Danmarks egen kandidat

– Hvor meget har begivenhederne under ASSITEJ’s verdenskongres påvirket din beslutning? Og vil du evt. uddybe konflikten her?

»Faktisk opdagede jeg hvilke fantastiske muligheder, der følger med ASSITEJ's Internationale visioner, der under kongressen udmøntede sig i en ny vedtægt. Det mærkelige var bare, at jeg ikke kunne genkende en eneste af de visioner, der blev fremlagt under kongressen. De tilbagemeldinger, vi i den danske bestyrelse løbende havde fået fra vores udsendte EC-kandidat (Søren Ovesen, red.), tegnede tværtimod et billede af et forstenet EC uden visioner.

Og op til kongressen blev vi direkte anbefalet til at stemme vedtægterne ned. Jeg følte mig i den grad misinformeret. Dette, kombineret med en mildest talt temmelig uheldig egen-præsentation, gjorde, at jeg var nødt til at stemme imod vores egen kandidat. En temmelig ulykkelig situation. Jeg foreslog faktisk, at han selv trak sig inden selve afstemningen – men det nægtede han.

Resultatet kender vi. Så man kan vel sige, at dette indirekte har været medvirkende årsag til min beslutning. For det var det efterfølgende personfnidder – kombineret med følelsen af at stå alene med udviklingsarbejde – der har gjort, at jeg bare har fået nok af ASSITEJ.«

Struktur står i vejen

– Du har brugt udtrykket ’utidssvarende medlemsforenings-ideologi’ i forbindelse med din afgang – hvad lægger du i det?

»Efter nu at have beskæftiget mig med ASSITEJ i nogle år er jeg kommet til den konklusion, at det er medlemsforeningen som organisationsstruktur, der står i vejen for ASSITEJ's udvikling. En medlemsforening baseret på frivilligt arbejde kan simpelthen ikke honorere de krav til projektudvikling og projektstyring, der forventes i et professionelt, internationalt netværk.

Medlemsforeningen ASSITEJ har desuden den store svaghed, at der ikke længere er nogen, der ved, hvad der kæmpes for. Det gør, at det meget let kan blive Aktivisten, der tager magten. En stærk leder kan uden modstand sætte sig på en medlemsforening, hvor medlemmerne har mistet grebet.

Det er det, der er sket med ASSITEJ. Jeg har – uden held – forsøgt at ændre dette og er sgu selv endt som Aktivisten. Det er jo næsten tragikomisk. Jeg har lidt haft det, som da jeg boede i et kollektiv, hvor det altid var mig, der tog opvasken.

Medlemsforeningen er i mine øjne et levn fra en tid, hvor medlemsteatrene havde et ensemble af kreative kræfter i ryggen med en fælles sag. I dag er medlemmerne jo nærmest kun administratorer og teaterledere, der jo ikke har tid til andet end deres eget teater.«

Planerne i skuffen

– Umiddelbart før din afgang havde du store planer omkring samarbejde, synergieffekter m.v. i de forskellige danske børneteater-relaterede organisationer m.v.?

»Det er sandt, at jeg har gjort mig tanker om, hvordan et ASSITEJ-center i Danmark kunne se ud i fremtiden. Der ligger skam stadig nogle konkrete planer i skrivebordsskuffen. Men i dag findes der jo allerede et nationalt ASSITEJ-center og så vidt jeg ved, kan der ikke være mere end et ASSITEJ-center i hvert land. Men hvis nogen har lyst til at tale fremtid for ASSITEJ, vil jeg da gerne deltage i en 'tænketank'. Men udspillet må nødvendigvis ligge dels hos det nuværende ASSITEJ og dels hos de organisationer, der favner dansk scenekunst for børn og unge og ikke hos en forhenværende formand.«

– Hvad er det for helt konkrete planer, der er opmagasineret i skrivebordsskuffen?

»Jamen, det handler om at brede ASSITEJ ud til også at rumme de mange professionelle kreative kræfter, der hver dag beskæftiger sig med scenekunst for børn og unge. Og da vi her taler om professionelle, er det oplagt at inddrage de faglige organisationer. Og så skal der etableres et ASSITEJ-center med et minimum af økonomisk råderum, der ikke er afhængig af, om der kommer projektkroner i kassen eller ej.

Jeg kunne godt være mere detaljeret – men kan ikke se nogen grund til det, før jeg ser en oprigtig vilje og lyst, fra branchens side til et anderledes ASSITEJ. Og det tror jeg bliver gevaldigt svært. Jeg har jo oplevet, hvor træg den klassiske børneteaterbranche er, når det kommer til forandringsparathed. Og i min optik handler det om at ryste fortiden af sig.

For mig handler det med at gøre op med den ubegrundede og evigt tilbagevendende angst for, at scenekunst for børn og unge skal blive opslugt af 'Det Etablerede Teatermiljø'. Det er en fuldstændig forfejlet holdning, der bygger på en 'dem-og-os'- tanke. Men den tid er altså forbi for længst.

Jeg tror det ville være sundt, hvis børneteaterbranchen turde kigge lidt indad og finde ud af, hvad frygten for at blive opslugt af de ’store’ egentlig handler om. Jeg har selv sporet en vis utilstrækkelighedsfølelse over for det høje kunstneriske niveau, der rent faktisk findes i 'Det Etablerede Teatermiljø’ – det kunne være en af tingene man burde kigge på. Det kan godt være, at jeg har bevæget mig ind på et sidespor, når nu vores snak egentlig skulle handle om forandringer i ASSITEJ. Men for mig er der en nøje sammenhæng her. Vi taler om kompetencer, faglig kunnen og kunstneriske færdigheder. Er der berøringsangst for disse emner i branchen, smitter det nemlig også af på ASSITEJ.

Opgaven må da være at lukke ASSITEJ op for den samlede danske teaterbranche og på den måde skabe opmærksomhed på børn og unges rettigheder og vilkår. Det er ikke godt for ASSITEJ at dele teaterverden op i ”’dem og os’, derfor vil jeg på det kraftigste råde alle til at lægge ’lillebror’-attituden på hylden og få skabt et nyt og mere rummeligt ASSITEJ-center i Danmark,« siger Henrik Ipsen, der godt kunne forestille sig en model, hvor ASSITEJ ikke var en medlemsforening men en form for konsortium bestående af udøvende kunstnere fra relevante organisationer som Skuespillerforbundet, Dramatikerne, Instruktørerne, Scenograferne, Teknikerne, TIO, Teatercentrum. mv.

Start på en frisk

– Og hvordan synes du, at dansk børneteater kommer videre med arbejdet/samarbejdet i international sammenhæng?

»Første skridt kunne da for eksempel være at møde op på næste ASSITEJ- generalforsamling og se hinanden i øjnene, nedlægge medlemsforeningen og starte på en frisk. Det lyder måske drastisk, men bare vent og se: Om et års tid eller to er jeg sikker på, at der er dukket et nyt og bedre ASSITEJ-center op i Danmark. Det betyder jo ikke, at al internationalt arbejde i mellemtiden stopper – der foregår jo masser af internationalt arbejde i Danmark med scenekunst for børn og unge udenom ASSITEJ. Spørgsmålet er vel snarere om ASSITEJ skal være med i legen og i så fald hvordan.«

– Hvad betyder din afgang fra ASSITEJ helt personligt for dig og dit organisatoriske virke?

»Jeg har besluttet mig for at holde en gevaldig pause fra organisatorisk arbejde og koncentrere mig om min skuespillerkarriere, som jo bestemt ikke er blevet mindre spændende de seneste år. Og det internationale arbejde – tja, det bliver jo så som skuespiller og ikke som formand for ASSITEJ.«

Ny struktur på vej

Med Henrik Ipsens afskedssalut vil der givet være noget at diskutere på ASSITEJ’s generalforsamling, der finder sted i Odense 27. september – og i øvrigt i umiddelbar forlængelse af den planlagte organisatoriske fusion, der skal gøre BørneTeaterSammenslutningen (BTS) og Foreningen Af Små Teater (FAST) til Teatrenes Interesse Organisation (TIO) – og hvor der selvsagt er et rigtig stor medlemssammenfald i de tre organisationer.

Udover Henrik Ipsen træder fem fra den øvrige bestyrelse i øvrigt tilbage på generalforsamlingen – hvilket ikke umiddelbart har noget med den interne konflikt at gøre – så der skal under alle omstændigheder nye ansigter til.

Søren Ovesen (Batida) er en af dem, der bliver i bestyrelsen, men han ønsker ikke at kommentere konflikten og siger blot til børneteateravisen.dk, at Henrik Ipsen har gjort et stort arbejde som formand for ASSITEJ.

En anden er Marie Kilsgaard Møller (Quasi Teater), der også en kort periode i forsommeren har fungeret som sekretær/forretningsfører for ASSITEJ Danmark.

Hun siger, at der på generalforsamlingen faktisk vil blive fremlagt både en ny struktur – der bl.a. betyder, at der ikke bliver en formand, men et forretningsudvalg – og et helt nyt indholdsmæssigt koncept for ASSITEJ Danmark.

Ifølge flere andre involverede vil det på mange måder være tiltag, som faktisk tilgodeser en stor del af den kritik, som Henrik Ipsen har fremført af organisationens arbejde…

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere