Af: Gudrun Hagen

2. maj 2019

Klovnede lagkagekasterier

Med deres poetiske klovneforestilling – komplet med lagkagekastning! – har Glad Teater skabt en ordløs teateroplevelse til Vivaldis klassiske toner om indgroede familiemønstre, der henvender sig bedst til det yngre publikum.

Vivaldis ’De fire årstider’ agerer fornemt lydspor til Glad Teaters ordløse stykke om en familierestaurants hårde arbejdshierarkier. 

Den dramatiske klassiske musik er et modigt valg til den klovnede børneforestilling, men de smukke toner, der ophøjer stemningen i hele lokalet, fungerer som en god kontrast til det ret banale tema, om hvordan vi bør behandle hinanden.

Nogle er mere lige end andre

Musikken kommer fra den fine gamle grammofon blandt restaurantens hvide duge, og til stor morskab går den i tide og utide i hak, så vores temperamentsfulde overtjener (Denni Dennis) må hen og ryste løs på den, som om det skulle hjælpe. Og at det ikke kun er grammofonen, hans perfektionisme går udover, bliver hurtigt tydeligt. 

Vores fire klovne er alle pudderhvide i ansigtet med beige klovnenæser, men det er tydeligt, at de trods det forholdsvis ens ydre ikke alle er lige. Overtjeneren, der reelt har hovedrollen, forsømmer ingen lejlighed til at rette på de andre og give dem det glatte lag. 

Benny Hill og Halløj på Badehotellet

Med et fnys og fagter der er en fransk chefkok værdig, overtager han myndigt opvasken eller lagkagepynteriet en kort stund, for at vise, hvordan tingene rigtigt skal gøres. Og komisk nok adskiller det sig overhoved ikke fra den måde, de andre greb arbejdet an på. 

Som voksen er det svært ikke at tænke på John Cleese i ’Halløj på Badehotellet’, når han forgæves prøver at få orden på galskaben, men måske selv er den, der er skyld i mest kaos. Særligt da publikummer bliver hevet op på scenen som gæster i restauranten kun for hurtigt efter og aldeles uhøfligt at blive gennet ud igen.

Man sender også Benny Hill en kærlig tanke, når skuespillerne i bedste falden på halen-stil jagter hinanden rundt imellem bordene og ind og ud af scenens centrale svingdør igen og igen. Helt fra start er det oplagt at både den og lagkagen nok skal få en væsentlig rolle…

Fysik, timing og selvironi

Glad teater er et teaterensemble hvor alle skuespillere har funktionsnedsættelser på den ene eller anden vis. Det giver skuespillerne et særligt filter og nogle åbenlyse udfordringer. Samtidig tvinges publikum til at forholde sig til de forskellige handicaps. Dette udnyttes bedst med Kenneth Rasmussen; At have en opvasker med Downs syndrom i bedste Riget-stil er ladet med så meget selvironi, og man kipper på hatten til både von Trier og ikke mindst af modet til så kækt at genbruge referencen her. 

Desværre er timingen skuespillerne imellem skæv ret konsekvent, og da forestillingen er ordløs og skuespillet derfor i høj grad baserer sig på det fysiske, betyder det en hel del for troværdigheden i fiktionspagten. Slow motion-sekvenserne er ude af sync, mimikken er fraværende eller forsinket, gaflerne falder ud af hånden, inden døren rammer armen osv. Som garvet teatergænger vil man derfor uvægerligt tænke tilbage på skolekomedier eller associere til diverse amatørforestillinger. 

'Vivaldis' er ikke desto mindre en Børneforestilling med stort B, og stykket lister mange grin ud af sin målgruppe. Glad Teaters klovnerier er derfor absolut et besøg værd – især hvis man som undertegnede har en fem-årig ved hånden.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.