Klimakrisen skal sanses på teatret

Det var næsten for oplagt, erkender Mie Brandt. Men da hun som kunstnerisk leder af Teatret Zeppelin så sig rundt efter et tema, hun selv ville tænde på, var det umuligt at komme uden om klimaændringerne. Det var i januar i år, og Teatret Zeppelin havde lige fået en ny, fireårig aftale som lille storbyteater på Vesterbro i København. Så nu skulle der ske noget.
Zeppelin har produceret mange og gode klassikeropsætninger. Men Mie Brandt har også været pilot på adskillige workshops, og det gav idéen til at gøre tingene på en anden måde. Først skulle der indhentes viden om, hvad børn i alderen 9-14 år tænker og føler og håber i forbindelse med de stigende temperaturer. Derefter skulle materialet fra workshoppen være fundament for en aktuel og underholdende teaterforestilling om de store klimaudfordringer.

Måske banalt, men klogt
»Den der lyst til at lave en forestilling om noget, der rør sig i tiden. Jamen, det har ikke været noget, der har været så nemt for os at gøre. Vi skal jo tage hensyn til, at vi er et stationært teater, hvor skolerne helst skal komme. Lærerne vil gerne have teater, der kan relateres til emne-uger og lignende,« siger Mie Brandt til børneteateravisen.dk.
Så selv om hun måske syntes, det var lidt banalt, blev klimaet valgt som tema. Både for workshop og forestillingen ’Klimatopia’, der har urpremiere søndag den 4. oktober. For, som Mie Brandt tilføjer, så har hun jo ansvaret for et helt teater og dets ansatte.
»Så selvfølgelig handler det også om at være lidt klog rent forretningsmæssigt,« siger hun.
Som tænkt så gjort, og fra 15. april til 7. maj har cirka 1.000 skoleelever været igennem den fire timer lange klima-workshop hos Teatret Zeppelin. Men først skulle idéerne lige prøves af. Mie Brandt og samarbejdspartneren fra Teater Camp X, Lone Sørensen, var så heldige at have en fokusgruppe i nabolaget. Den bestod af femten elever fra privatskolen Børneuniversitetet, som ligger lige over for teatrets store bygning.
»Fokusgruppen var vores forsøgskaniner – og de var vældig gode til at melde klart tilbage om det, de oplevede i workshoppen,« fortæller Mie Brandt.

Klima-agenter med fantasi
I den færdige udgave af workshoppen blev cirka 50 elever ad gangen uddannet til såkaldte klima-agenter. Eleverne blev delt op i tre grupper med godt 15 elever i hver. I løbet af workshoppen skulle de alle gennem et ophold i tre forskellige scenarier, hvor de oplevede situationer, som lagde op til stillingtagen til moderne livsstil og de store klimaspørgsmål.
Zeppelins store teaterhus blev bygget om til et fremtidsværksted, hvor de kommende klimaagenter blev sendt ud på en farlig mission. Det første rum var fyldt med brugt emballage. Det skulle eleverne bruge til at udtænke nye, energibesparende opfindelser for fremtiden, når nu de voksne ikke kan finde ud af at gøre noget! Og fantasien fejlede bestemt ingenting. Mie Brandt fortæller, at et par piger for eksempel skabte en vest med solceller, der kunne oplade deres mobiltelefoner!
I det næste rum gjaldt det workshop-deltagernes drømme og forventninger til fremtiden. Her kunne tankerne tage på fantasirejse til en anden, uspoleret planet i en fed ’feel-good’ stemning med new-age musik i ørerne og følelsen af sol og hede på kroppen. ’Solen’ var over 20 stærke lamper, og det tykke lag ægte sand på gulvet efterlod sig spor på teatret længe efter!
Teaterrummet - workshoppens tredje sted - var som udgangspunkt bare sort og dannede ramme om den egentlige klimamission. Men der var også et fjerde og mindre rum med et verdenskort . Det var til klimaflygtninge, der pludselig blev opfattet som noget meget konkret, forklarer Mie Brandt.

Mikrohandling om en makroverden
Det har ikke været gratis at satse så stort. Der har fra begyndelsen været knyttet professionelle kunstnere til skabelsen af teaterdelen af Zeppelins klimaprojekt, fortæller hun. Manuskriptet er forfattet af Maj Rørbæk Damgaard på baggrund af skuespillerholdets improvisationer. Mikkel Flyvholm står for instruktionen, Johan Kølkjær har lavet scenografi til både workshop og forestilling, og musikken er af komponist og saxofonist Benjamin Koppel.
»Vi blev hurtigt enige om, at det skulle være en thriller. Ellers ville det blive for kedeligt. Indholdsmæssig er vi endt med en mikrohandling, der afspejler en makroverden,« fortæller Mie Brandt.
Hun synes, at det har været lidt hårdt at kæmpe sig igennem diverse rapporter og artikler om klimaændringerne. Men det har været utrolig sjovt at arbejde med klima-workshoppen og forestillingen.
’Klimatopia” præsenteres som ’en blæsende ekspedition i fremtidens tjeneste’. Det er da også den skinbarlige fremtid i år 2076, der møder tilskuerne. Eller i hvert fald et billede på fremtiden, som nutidens børn ser den for sig på godt og ondt.
Men frem for alt er hensigten med forestillingen om greenwash-forskningsstationen Klimatopia at lade teatret formidle en supersanselig oplevelse af klimaændringerne. Hvad gør de ved os, og hvilken indflydelse har vi på klimaet.

Forestillingen ’Klimatopia’ bliver anmeldt her på portalen umiddelbart efter premieren.