DEBAT
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018

Uppercut Danseteater: Univers

Én arm er rigeligt, hvis man er breakdanser hos Uppercut. Så kan man jo bruge den anden til at knipse til The Middle East Peace Orchestras fængende klezmerrytmer i forestillingens 'Univers'. Foto: Jens Hemmel

Klezmer og dansekløgt

16-12-2008
’I universet udfylder jeg rummet,’ siger danseren i Uppercuts filosofiske breakdance-forestilling med de medrivende fredsperspektiver. Og nej, der var faktisk ikke nogen, der kom op at slås...
FAKTA
Uppercut Danseteater: Univers - Koreografi: Sean Curran. Komposition, arrangement og musik: Henrik Goldschmidt, Anders Vesterdahl og Anders Hentze. Kostumer: Kirsten Victoria Lind. Lys: Anni Klitmøller. Medvirkende: Mark Mouritzen, Louise Seloy og Sonic, Uppercut Danseteater og The Middle East Peace Orchestra. 50 min. Fra børn på 10 år. Oplevet på Takkelloftet, sept 2008. På turné 3. mar.- 3. apr. 2009. www.uppercutdance.dk

’Sejt!‘ udbryder ungerne til 'Univers'. For Uppercuts dansere er lette i kroppene og lynhurtigt nede på gulvet – og oppe igen. Stilen er street dance, sådan i et flow af rul og hop, der break’es af skægge kick og tricks. Danserne klasker hænder, sådan fredsommeligt, indtil klaskene vokser og bliver til overrumplende lussinger. Og de er virkelig , disse dansere, og energien smitter ungerne.

Det er Uppercuts koreograf, Sean Curran, og Mr. Middle East Peace Orchestra, Henrik Goldschmidt, der har skabt denne energiske forestilling. Og som dermed har givet de større børn en uventet kombi af dans, musik og filosofi i en upretentiøs udgave med gadejargon og teenagedrømme.

Scenografisk er forestillingen skrabet – en koncertopstilling af mikrofoner og forstærkere er den eneste indramning af de tre dansere. Men den nøgne form er med til at give forestillingen dens tweens&teens-appeal: Det er råt, og det er live, og det er lige nu.

Maveskvulp

Både musikerne og danserne bryder tavsheden fra deres kunstart og åbner munden til tale. De kaster sig ud i filosofiske betragtninger om, hvordan man som menneske tackler sin mikroskopiske placering et kaotisk univers. Men deres egne forklaringer er vidunderligt kunstnersimple: De tackler det faktisk slet ikke. Næ, de spiller musik og danser i stedet for...

Og det gør de så, multimusikalsk og med inspiration fra adskillige stilarter. Netop det multikulturelle islæt hos orkestret finder tydeligvis en klangbund hos tilskuerne. Når Anders Vesterdahls klezmerharmonika dræver, åbner det klart ungernes ører på en anden måde, end en bestemt slags rock eller MGP-pop ville have gjort det. De mellemøstlige klange får adgang til andre slags følelser; i hvert fald, når det er Henrik Goldschmidt, der trutter i oboen – og Anders Henze, der drilsk trækker i takten. Medmenneskelighedsfølelser.

Visuelt er æstetikken umiskendelig Uppercutsk: Orange overalls med lynlåse i forskellige farver - unisex og samtidig lette i Kirsten Victoria Linds klare design. Det forhindrer nu ikke danseren Sonic i at smide tøjet, så hans mavemuskler kan skvulpe i fri buldren til ungerne, der virker helt overvældede over, hvor meget styrke, der gemte sig under det posede overallsstof. Sonic ligner en shaman med sine snurrige bevægelser og sine umulige hop på ryggen, og hans lynhurtige uforudsigelighed holder ungerne limet fast til stolene. Mark Mouritzen – som også brillerer i DM i Break - har rollen som ’macho street uncle’. Hans hurtige spænde-ben-for-sig-selv-spark får drengene til at juble, og hans sære enhåndshop skaber pigehvin.

Taskebroderi

Midt ind i denne mandeverden vandrer så den lyshårede, modelskønne Louise Seloy med sin broderede taske. Hun er poesiens muse her, sådan som hun taler om sin plads i verden. »I universet udfylder jeg rummet, hvor er ikke er univers.« Og derfor kan hun logisk konkludere: »Hvor end jeg er, er jeg dét, der mangler.«

Denne idé om at være nødvendig for verden tricker tydeligvis ungerne. For netop sådan havde de altså ikke tænkt det med at skubbe luften til side og selv indtage pladsen. Og formodentlig slet ikke, at tanken kunne udtrykkes af en fe med en kæmpenederdel, der drejede sig hurtigere og hurtigere op til en hel sol...

'Univers' rummer altså fascinerende øjeblikke. Også selv om dens abrupte dramaturgi er yderst abstrakt – og ikke nødvendigvis indlysende eller spændingsopbyggende. Og selv om den fragmenterede form kunne være samlet til et mere fortællende forløb. For hvem er pigen? Og hvad har hun egentlig til fælles med street-drengene og nørdemusikanterne?

Alligevel vidner forestillingen om et godt, nyt udblik og større armbevægelser hos Uppercut Danseteater. Og 'Univers' vinder klart på sin musikalske integritet og sin koreografiske glæde over nuet. Den glæde, som umiddelbart smitter – og som forhindrer slagsmål videre ud i universet.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Univers
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

Flere anmeldelser