Af: Lone Sørensen

14. september 2008

Klassens brodne kar

Hvad kan konsekvensen være af et ekstremt urealistisk syn på sine gøremål? 'Super Hero' tager temaet under kærlig behandling i et hyperrealistisk scenario

At være ung er ofte ensbetydende med at være grænseoverskridende. For nutidens unge mere end nogensinde. Måske derfor omhandler mange ungdomsforestillinger ekstremer som følge af de uheldige mønstre, de ungdomsramte havner i ved hjælp af både venner og familie.

En form for bekendelsesgenre, hvor de krænger vrangen ud og enten forsones med deres fortid ved at gøre op med synderne og vise os det sørgelige resultat, eller må tage til takke med det, som er tilbage og blive retfærdigt straffet.

Klasselokalet som scene

Vi er bænket i et lille klasselokale. Scenografien er katederet og tavlen. Altså det vi enten dagligt oplever eller det syn vi husker fra vores skolegang. Gardinerne er nedrullede og et par enkelte lampe udgør noget, vi forbinder med teater.

Tais træder ind ad døren, som en anden rod, der kommer for sent i skole. På overfladen er Tais vild cool. Han er sjov, han styrer og ikke mindst; han tager den altid lidt længere ud end de andre. Men Tais rummer et andet dybere jeg end sit umiddelbart transcendente.

På retrospektiv vis optrævler Tais sin urosbetyngede adfærd fra børnehaven og frem. Den lasede gamle kontaktbog, som er den bog, der er skrevet mest i under hele hans skolegang, bliver hans vidnesbyrd.

Gennem grusomme mobbe historier og kæbetabende handlinger, blottes Tais’ fortid lag for lag og bag den barske fernis dukker heldigvis en overraskende kerne op. En følsom størrelse, der på eventyrlig vis har sejret, overlevet og kommet velfungerende ud på den anden side.

Enmandsteater

Rasmus Thorup Jensen går helt solo i biddet på historien i en naturalistisk tolkning af drengen, som måtte så meget ondt igennem. Hans figur er ekstrem og derfor bliver spillestilen til tider anmassende.

Men ‘Super Hero’ beskæftiger sig med et emne, der er heftigt ungdomsaktuelt. Hvilke værdier er det, unge måler sig efter i dag? Hvordan er det, de presser hinanden ned i roller med attituder, der dækker over andre og mere følsomme identiteter?

Så en forestillingen, der egner sig godt som debatoplæg omkring socialisering, empati, medmenneskelig adfærd og ikke mindst mobning.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.