DEBAT
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018

De Røde Heste og Teater Refleksion: Paradis

Claus Mandøe som bedemand med en af de døde klienter, som fortæller ham deres historie i forestillingen 'Paradis'. Foto: Barbara Katzin

Kistelåg på livet

30-03-2015
Lavmælt og fascinerende fortælling om en bedemands triste hverdag. Indtil livet tager fat om ham.
FAKTA
De Røde Heste og Teater Refleksion: Paradis -

Tekst: Claus Mandøe efter Kim Fupz Aakesons bog. Scenografi og dukker: Mariann Aagaard. Musik og lyddesign: Niels Kilele og Morten Meilvang Laursen. Lysdesign: Morten Ladefoged. Iscenesættelse: Bjarne Sandberg. Medvirkende: Claus Mandøe. Aldersgruppe: Fra 8 år. Varighed: 40 minutter. Turneforestilling.Set på Teater Refleksion 19. marts. Kan ses på Aprilfestival 2015 (www.aprilfestival.dk) i Frederikssund og Filiorums Forårsteater-festival 5.-10. maj (www.filiorum.dk) i maj. www.deroedeheste.dk & www.refleksion.dk

En himmel og en kiste. Og en pæn mand i pænt mørkt jakkesæt. Bedemanden. Men hvad laver sådan en egentlig?

Det får vi forklaringen på i denne lavmælte fortælling, baseret på Kim Fupz Aakesons bog. Han tager sig af de døde. Vasker dem, klæder dem pænt på, putter dem i kiste og sømmer låget på.

Umiddelbart vel ikke verdens mest fascinerende eller tillokkende arbejde, men her dog forlenet med en vis hygge. For denne bedemand gør mere end det. Han taler med de døde. Og de taler med ham. Fortæller ham deres livs historie.

Hvilket nok kan være nødvendigt, for selv har bedemanden ikke rigtig noget liv. Ingen kone, ingen kæledyr, ingen blomster. Nej, for det hele dør jo alligevel, og så er det ikke rigtig umagen værd, synes han.

Men de fire små livshistorier, vi får fortalt af personerne i kisterne, overbeviser ham om noget andet. Manden med det gode liv, de skønne børn og den søde kone med den dejlige numse! Eller den unge pige, der blev dræbt i trafikken. Og hun havde ellers så mange planer. Om at tage kørekort og blive frisør med egen salon. Men måske er der en stor frisørsalon i himlen, prøver bedemanden at trøste.

Den taktik lykkes ikke med kunde nummer tre – en syrlig, cerutrygende kone. Hun er med rette fortørnet over døden. Alle hendes planer. Og hvad med bedemanden? Hvorfor gør han ikke noget? Han lever jo! Til sidst får vi modstykket – manden, der bare passede sit arbejde og ikke rigtig så nogen større mening med det. Som bedemanden selv.

Og så kan bedemanden ikke holde det ud længere. Onde drømme om natten – nu må der ske noget, nu må han ud i verden omkring ham. Derude er nemlig paradis. Det er ikke noget, man nødvendigvis skal vente på efter døden – paradis er lige her, midt i livet, inden låget bliver sømmet på.

Scenografi-trylleri

En opbyggelig historie, altså. Hvad vi nok havde på fornemmelsen. Det kunne heller ikke rigtig gå med al den bedemands-tristesse. Men der fortælles nænsomt i en fin blanding af menneske og dukker.

Med en stor træ-sarkofag som spilleplads diskes der op med små hvide kister og udtryksfulde dukker at lægge i dem.

Og sarkofagen kan åbnes, så gaden foran bedemandens butik åbenbares i nydeligste dukkehusformat.

Og heldigvis stopper teatermagien ikke der. Som effektfuld afslutning på historiens og forestillingens en anelse skematiske form – hjemmefra, ind i butikken, nyt lig at tale med, hjem igen til ensomheden, med mareridt i skyggespilsform som variation – får vi først en lille kirkegård med opklappelige gravsten og til allersidst hele det myldrende liv præsenteret. Sarkofag-siden klappes ned og vupti: Et mylder af små mennesker og huse åbenbares for vores undrende øjne.

Det er scenografi-trylleri i fineste og sødeste klasse.

Så 'Paradis' er en forestilling, der både er værd at se på og lytte til. Claus Mandøe fortæller afdæmpet og nøgternt, der er indlagt små sjove situationer i hvert kistelægnings-afsnit, så vi også får grinet lidt – med den dejlige numse og den cerutrygende dame som de bedste – lige som skyggespils-mareridtene er tilpas farlige uden at skræmme livet af de 8-årige.

Som forestilling betragtet er 'Paradis' langt mere nøgtern og slet ikke grådfremkaldende som Claus Mandøes tidligere og legendariske 'Farvel hr. Muffin' var og er det. Men alligevel en gedigen teateroplevelse om et svært emne.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Paradis
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

08-03-2018

07-03-2018

05-03-2018

01-03-2018

26-02-2018

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

Flere anmeldelser