DEBAT
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022

Teaterhuset Filuren: Duften af Betlehem

Lotus Lykke Skov spiller fint og nærværende fødekonen i sin hule med de dufte, som hun giver de nyfødte børn med ud i verden. Foto: Bibi Berge

Kanel, nelliker og stjernelys

25-11-2022
’Duften af Betlehem’ stimulerer publikums lugte-, syns- og høresans og lader via meddeltagelse publikum mærke det skønne i at lave noget rart sammen. Kunstnerisk set er der især point at hente i musikken og i det visuelle design.
FAKTA
Teaterhuset Filuren: Duften af Betlehem -

Iscenesætter, koncept og scenograf: Betina Birkjær. Grundidé: Lotus Lykke Skov. Komponist: Johanne Baadsgaard Lange. Komponist og lyddesigner: Marcus Hjelmborg. Audio-assistent og lyddesigner: Gustav Andreas Berg. Lysdesigner: Jesper Jepsson. Kostumier og visuel designer af Sletten: Kathrina Hjort Vilsgaard. Instruktørassistent: Michelle Frost. Scenografisk assistent: Linda Fallentin.  Medvirkende: Lotus Lykke Skov, Johanne Baadsgaard Lange og Matias Hedegård Andersen. Aldersgruppe: fra 4 år. Varighed: 40 min. Forestillingen er ikke egnet for kørestolsbrugere. Set 23. november 2022 på Teaterhuset, hvor den spiller til 22. december. https://filuren.dk

En vandreforestilling med særligt fokus på duft, syns- og høresansen. Et stykke stationsdramatik, hvor publikum indledningsvis bliver delt op i to grupper. Hold, som guidet og på strømpefødder bevæger sig gennem forestillingens iscenesatte rum. En forestilling, hvor publikum kommer helt tæt på performerne og hvor de inddrages direkte i en finale med musik og fællesdans. 

Sådan er grundstammen i ’Duften af Betlehem’. Jeg har oplevet et væld af den slags forestillinger – ude såvel som inde. Carte Blanche står bag rigtigt mange, og også en del andre scenekunstgrupper. Men jeg mindes ikke i de snart 30 år, jeg har fulgt Teaterhuset Filuren, at teatret har stået bag et sådant koncept. Det er i sig selv et godt eksempel på åbenhed i forhold til fornyelse og nye formater. 

Små nære mirakler

At ’Duften af Betlehem’ er inspireret af Juleevangeliet, kan man godt fornemme, omend der hverken omtales eller ses noget Jesus-barn. Lotus Lykke Skov, som har fået ideen til forestillingen, har i stedet valgt at flytte perspektivet helt tæt på og trukket de religiøse aspekter ud af fortællingen. 

I korthed handler forestillingen om, at det mirakel, vi hører, der er nys om, skal komme, ikke er et som finder sted langt borte. Det er i stedet noget, der sker indeni i os hver især og mellem os – lige her og nu. 

”Måske er det i et fingerstrejf, i et smil, i dig og mig....”, som teatret formulerer det i forestillingens programtekst. 

Mirakel er nu et lige lovligt stort ord at bruge om det, der sker i ’Duften af Betlehem’. Men hvis vi trækker tilskrivelsen af guddommelig magt eller overnaturlige kræfter ud af begrebet og tænker det i noget mindre format – dvs. som små hverdagsmirakler, stemmer det bedre overens med det, som forestillingen sætter i værk. Værdien af det skal man bestemt ikke underkende. 

Gensyn og fællesskabsglæde

Miraklet i forestillingen er knyttet helt tæt sammen med en bror og en søster. De er i begyndelsen adskilt fra hinanden, men mødes til slut – med stor gensynsglæde. Søsteren er en ”fødekone”, som, når hun hjælper børn til verden, giver hver og en af dem en specifik duft. Duftene laver hun af urter og krydderier. 

Søsteren, som lever i byen, bliver omtalt af sin bror som en, der altid går og kikker ned i jorden. Broderen er en stjernekikker, som bor udenfor byen. Her holder han øje med og indsamler stjerner som opstår på himlen. Søsteren omtaler ham som en, der altid kikker op i luften. 

Når de to til slut mødes, kobles det direkte samen med tilblivelsen af miraklet. Et mirakel, som inden gensynet af dem begge beskrives med ord om, at der skal fødes et lys, og at det vil ske en nat, hvor tiden står stille, og hvor himmel og jord vil blive forbundne. 

Det fine – og dramaturgisk snedige – er så, at alle publikummer er til stede, når ”miraklet” opstår, dvs. når de to søskende mødes, og at det vel at mærke sker i en sekvens, hvor publikum guidet af en fantasifuld engleskikkelse, der synger og spiller på harmonika og zither (er lille strengeinstrument), først danser sammen i en stor rundkreds og siden ligger på ryggen og kikker op i en stjernehimmel. 

Det er her, fornemmede jeg, at børnepublikummet via deres medinvolvering, mærkede en lille flig af et hverdagsmirakel. 

Hver nyfødt sin duft 

Duftoplevelser fylder meget i forestillingen. På den station, hvor publikum besøger fødekonen, bliver luften mættet med forstøvede krydderdufte. Det sker, når fødekonen fortæller om, hvordan hun udvælger dufte til hvert nyfødt barn. 

Lotus Lykke Skov evner et fint nærvær som fødekonen. Hun bor i en hule af små skuffer og ophængte planter. Når hun beretter om, hvordan ufødte børn har hver deres duft, som blander sig med moderens inde i maven, og når hun fortæller om tvillinger, der derinde holder i hånd, bliver det for nogle af 2. klasserne lidt for pussenusset. Men hvem ved om de alligevel et sted synes om fortællingen?

Inden publikum forlader forestillingen, får alle en lille duftpose. Den, som angiver, hvordan det nyfødte mirakel dufter. Nok ikke tilfældigt har man her valgt duften af julekager: Stjerneanis, kanel og nelliker. 

Stærk lyssamling og svag udstråling 

Betina Birkjær står bag hele sceneografien, mens Kathrina Hjort Vilsgaard har designet kostumerne og Sletten (gulvet i midten), og de har gjort det godt. Der er meget godt at se på. Fx er kreationerne i den ørken med ørkenbjerge, som er en del af vandreruten, en æstetisk nydelse. På et glimtende kuperet terræn vokser smukke hvide tidsler op. I byrummet fodres ens sanser også af bløde gulvtæpper og tynde klæder, som hænger ned fra loftet. Undervejs kan man gennem vinduesrammer se ind i små iscenesatte rum. 

Og endelig er engleskikkelsen klædt i et flot designet kostume. Fx et skørt i flotte folder og en dusk af hvide fjer som hårtop. 

I Stjernekikkerens rum er der både noget, som inspirerer og noget, som er for mat. Man bliver fanget ind af alle de forskellige eksempler på stjernelys, som stjernekikkeren har samlet sammen.

Men på skuespilsiden virker Matias Hedegård Andersen noget stiv i udtrykket. Det er som om han ikke helt evner et naturligt og umiddelbart nærvær – til fortællingen og til det publikum, som befinder sig ganske tæt på ham. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Duften af Betlehem
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

07-11-2022

01-11-2022

27-10-2022

25-10-2022

21-10-2022

19-10-2022

16-10-2022

12-10-2022

09-10-2022

05-10-2022

03-10-2022

02-10-2022

30-09-2022

29-09-2022

27-09-2022

26-09-2022

25-09-2022

23-09-2022

22-09-2022

20-09-2022

05-09-2022

30-08-2022

28-08-2022

24-08-2022

03-08-2022

28-06-2022

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

04-06-2022

Flere anmeldelser