DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018

Saga Dance Art Collective: Stjerneskudsjagten

Ingrid Tranum kan tilsyneladende smugle sin dansepoesi ind overalt – fra gymnastiksale til vinterhaver. Men det vil klæde 'Stjerneskudsjagten' at få en stærkere scenografisk ramme om de fine dansebevægelser. Foto: Jørgen Tranum

Kan man nå til himlen ved at dykke nedad?

21-08-2010
Ingrid Tranum insisterer på poesien i sin moderne danseforestilling 'Stjerneskudsjagten'. Men hun begrænser unødigt sin egen koreografi.
FAKTA
Saga Dance Art Collective: Stjerneskudsjagten - Koreografi: Ingrid Tranum. Musik: Kepa Junkera. Kostumer: Jette Jehrbo. Medvirkende: Ingrid Tranum og Peter Fønss. Aldersgruppe: 4-6 år. Varighed: 25 min. Set på Festival 2010 i april i Esbjerg. Turneforestilling. Spilles bl.a. på Børneteaterfestivalen i Horsens, 18. sep. 2010. www.sagacollective.dk

Ingrid Tranum kan sparke sine ben langsomt opad, så børnehaveungerne ikke er i tvivl om, at hun kan noget særligt. Og hun kan lade sig løfte op i armene på sin partner og strække sine lige ben vandret ud, så hun ligner en menneskeraket, der vitterlig er på vej op mod et stjerneskud.

Det skønne er, at Ingrid Tranums bevægelser bobler af fortælling. Hun er en moderne danser, men sprudlende fuld af danseteatrets dramatik og ballettens poesi. Og dermed skaber hun et vidunderligt modbillede både til MGP-dansens klichéer og til ballettens fastlagte positioner. Ingrid Tranum er sin egen.

'Stjerneskudsjagten' er en danseforestilling for de 4-6 årige, som Saga Dance Art Collective har turneret med gennem flere sæsoner, inden forestillingen har nået sin nuværende form.. Handlingen foregår inde i en guldramme. Her vågner en pige og en fyr op mellem tøj på en tørresnor. De har kun gammeldags undertøj på, men pointen er selvfølgelig, at de skal iføre sig noget af tøjet fra tørresnoren. Også selv om sokkerne er sure...

Sprutte eller splintre

Men så går jagten ind – jagten på stjerneskuddet. Den 29-årige Ingrid Tranum selv danser med dirrende intensitet og en næsten barnlig alvor, som klart fanger ungernes opmærksomhed og respekt. For hvis hun tager hver eneste lillebitte bevægelse så alvorligt, så må ungerne jo nok også lige kigge grundigt efter.

Hendes meddanser Peter Fønss virker klart som divapartner. Hans veltrænede krop løfter og støtter, alt sammen så den stjerneglade pige kan nå op og røre det stjerneskud, der nu bare er klippet ud som et stykke spartansk karton på en pind.

Forestillingen forløber dog ret uegalt. Musikken er en lidt gammeldags lydkulisse af Kepa Junkera, der ikke helt har humør nok i sig til at få koreografien til at funkle - eller publikumslatteren til at sprutte. Undervejs kommer der godt nok et sjovt lydindslag med stomp-lyde af fødder på en rude, der smadrer. Men det varer kun nogle få, skægge sekunder, førend glasstumperne er faldet til jorden.

Dykke eller flyve

Umiddelbart er der ellers kun godt at sige om intentionerne bag forestillingen. Men ambitionerne virker ikke tilstrækkeligt høje. For hvorfor begrænser Tranum sin koreografi til de samme bevægelser igen og igen, når hun har al frihed til at udvikle bevægelserne og lade dem accellerere helt op mod himlen? Hvorfor nedtoner hun sig selv koreografisk, så alt bliver mærkeligt dagligstueagtigt, når historien netop handler om at række helt op mod himlen? Og hvorfor er de mest raffinerede bevægelser nogle nedadbøjede DYKKE-bevægelser, når nu forestillingen handler om at FLYVE?

Det er sympatisk, at 'Stjerneskudsjagten' er så beskeden i sit visuelle udstyr. Men det er underligt, at forestillingen ikke sætter sine scenografiske ambitioner noget højere. Mette Jehrbos kostumer er trendy, men ret jordnære og uden for dansens lyriske univers. Og scenografien mangler næsten; guldrammen og papstjernen er i hvert fald ikke nok til at få øjet til at glemme gymnastiksalens ribber omme bagved.

Mørkelægning ville skabe magi, og selv lidt sort vægafdækning og et afgrænset dansegulv ville gøre underværker. Desuden ville en klarere ramme være et fint hensyn over for ungerne, der nu sætter sig alt for tæt op ad dansearealet og de sparkende fødder, fordi de selvfølgelig ikke ved bedre. Rammen er simpelthen ikke klart nok defineret.

Beskedenhed eller benspænd

Saga Dance Art Collective er et kunstnerkollektiv med mange facetter. Kompagniet kaster sig i stigende grad ud i ambitiøse projekter med spændende fusionsudtryk og samarbejdspartnere. Desuden har Ingrid Tranum afsløret en stærk sans for site-specifik effekter, fra Næsseslottets skønhed med strygere i sommeraftenen til Den Sorte Diamants tjekkede ramme omkring en korfortolkning af tragedien om Barbara.

Som koreograf og kunstnerisk leder er Ingrid Tranum altså kommet imponerende langt med sin danseruddannelse fra London Contemporary Dance School for fem år siden.

Til næste forår skaber hun forestillingen 'Under Uret' for de 10-14 årige sammen med komponisten Anne Eltard og scenografen Julie Forchhammer på Zeppelin. Det lover godt. For hvis dansen i Ingrid Tranums forestillinger skal have lov til at folde sig ud, så det svarer til hendes talent, så må der både flere penge og flere medskabende kunstnere til. Og gerne nogle ubeskedne stjerneambitioner.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Stjerneskudsjagten
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

23-08-2019

21-08-2019

19-08-2019

15-08-2019

12-08-2019

11-08-2019

08-08-2019

14-07-2019

11-07-2019

08-07-2019

28-06-2019

26-06-2019

24-06-2019

22-06-2019

20-06-2019

18-06-2019

16-06-2019

14-06-2019

12-06-2019

10-06-2019

08-06-2019

07-06-2019

05-06-2019

03-06-2019

01-06-2019

30-05-2019

28-05-2019

26-05-2019

24-05-2019

22-05-2019

20-05-2019

18-05-2019

16-05-2019

14-05-2019

12-05-2019

10-05-2019

08-05-2019

06-05-2019

04-05-2019

02-05-2019

Flere anmeldelser