DEBAT
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020

Teaterhuset Filuren: Tre står på hovedet

Der filosoferes over orden og regler og hierarkier i Teaterhuset Filurens ’Tre står på hovedet’ - med Rasmus Skaarup, Anders Vølpert Momme, Jakob Kirkegaard - hvor både ordenes udtale og enhver bevægelse er stærkt koreograferet. Foto: Bibi Berge

Kan man lave en hel forestilling om, hvordan man tæller til tre?

15-02-2020
'Tre står på hovedet' handler om 'Ordnung', men den udfordrer os ikke i en dansk kontekst, og trods enkelte muntre fysiske klovnerier bliver de overkonstruerede replikker hurtigt anstrengende at lytte til.
FAKTA
Teaterhuset Filuren: Tre står på hovedet -

Dramatiker: Carsten Brandau. Oversættelse: Line Felding, Isabelle Reynaud og Ditte Felding. Iscenesættelse: Isabelle Reynaud. Scenografi: Laura Rasmussen. Lysdesign: Jesper Munk Jepsson. Koreografisk konsulent: Kasper Daugaard. Rytmisk og musikalsk komposition: Line Felding. Medvirkende: Anders Vølpert Momme, Jakob Kirkegaard og Rasmus Skaarup. Aldersgruppe: Fra 4 år. Varighed: 45 minutter. Turneforestilling. Set 13. februar 2020 på Teaterhuset Filuren, hvor den spiller til 28. februar 2020. Kan også opleves på Aprilfestival 2020 (www.aprilfestival.dk) i Holbæk. www.filuren.dk

Evangelisten Matthæus skrev: 'Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste'. 

Det hentyder til den guddommelige uorden, der venter os (altså de af os, der tror på dén historie), når vi ankommer til himmeriget. Her står kongen, der ellers står forrest, ikke før bonden, der ellers står bagest.

Forestillingen 'Tre står på hovedet' tager næppe udgangspunkt i lignelsen om arbejderne i vingården, men citatet kunne ikke slippe bevidstheden på vej hjem fra Filuren i Musikhuset Aarhus. Ved hjælp af tallene et, to og tre, der er personificeret i skuespillerne Jakob Kirkegaard, Anders Vølpert Momme og Rasmus Skaarup – i dén rækkefølge – bliver forestillingen en diskussion af naturens og samfundets orden.

Et andet citat, der heller ikke ville give slip, var 'Ordnung muß sein', som er en replik, der indgår i det tyske originalmanuskript (’Dreier Steht Kopf’) af Carsten Brandau.

Et er glad for at være den første. To kan ikke sætte sig ned, hvis ikke Et har gjort det først. Derfor er To altid den sidste. Og den orden er de egentlig begge tilfredse med. Indimellem falder samtalen dog ind på fuglene, der ikke aner, hvilken rækkefølge de skal gøre tingene i – men det er jo bare, fordi de ikke kan tælle. Alting er altså i den skønneste orden.

Men da Tre kommer ind, går det hele i kage. For han vil hverken være sidst eller først. Han vil fløjte på tallenes rækkefølge, og han vender op og ned på Ets og Tos ordnede tilværelser. I et bjerglandskab af terninger med henholdsvis et, to og tre øjne kravler de rundt og taler om tal og orden og fugle og næsebor.

De klovnede bevægelser virker

Hvorfor kunne det ikke lige så godt hedde 3-1-2? Det er det grundlæggende spørgsmål i ’Tre står på hovedet’, og det bliver ret hurtigt en temmelig anstrengende præmis. Samtidig er replikkerne konstrueret med både halve og kvarte sætninger og med opdelte ord, der gør forestillingen mere til en lytteøvelse, end en egentlig fortælling.

'Jeg er altid den før-ste, altså er du altid den sid-ste', siger Et. Og imens laver de medvirkende synkrone bevægelser, der gør det hele endnu mere overkonstrueret.

Grundlæggende er der altså tale om en forestilling, der virker mere mekanisk, end hvad godt er. Den indbyder os ikke til at fordybe os i en historie, men udfordrer i stedet vores forståelse af verden såvel som vores forståelse af replikkerne.

Visuelt er der til gengæld ikke meget, der udfordrer os. Lysdesignet er kedeligt og fladt, mens kostumerne, der ellers er fint og farverigt designede jakkesæt, bliver lidt for påklistrede på den sort-hvide scenografi af terninger.

Når ’Tre står på hovedet’ alligevel får os med på vognen – når en dreng på forreste række alligevel kan skraldgrine ad det hele – skyldes det især Rasmus Skaarups fysiske spil som den uregelmæssige Tre. Hans bevægelser er klovnede og uforudsigelige, og det virker bare! Og til dén karakter er de knudrede replikker ganske passende.

Men forestillingen har ikke nok at byde på, og den tyske ordenssans bliver ret forloren i en dansk kontekst. Derfor bliver forestillingen foruden de medvirkendes fysiske udskejelser meget hurtigt ret kedsommelig, og vi går hjem med en oplevelse af at have fået meget lidt for pengene. 

Af: Morten Hede
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Tre står på hovedet
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1234567891011121314151617181920

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

11-05-2016

09-05-2016

06-05-2016

04-05-2016

02-05-2016

28-04-2016

26-04-2016

24-04-2016

22-04-2016

20-04-2016

18-04-2016

15-04-2016

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

Flere anmeldelser