Så foreligger Refusionsudvalgets afgørelser fra den seneste runde showcase, der blev afviklet 9.-10. januar og 24. januar.
Med de nærmest obligatoriske afbud frem mod og på dagen for showcase blev det til visning af i alt 20 forestillinger – og fem refusionsgodkendelser.
To af disse har allerede haft refusion i så lang tid, at det har kastet en anmeldelse af sig her på portalen (se faktaboks).
Teateravisen.dk's udkørte medarbejder tog selv turen til åstedet for showcase 24. januar på Sønderbro Skole på Amager for lige at overvære nogle forestillinger fra tre-fire af områdets mere etablerede og erfarne børneteatre, der som ustøttede teatre altid kan risikere at skulle stille til denne salgsvigtige eksamen med deres nye forestillinger.
Og for den sags skyld også gamle og veltjente, for Refusionsudvalget har hjemmel til at indkalde alle ikke-støttede forestillinger til (fornyet) vurdering.
Det er som bekendt ikke noget, der falder i god jord hos teatre, som måske har haft godkendelse til disse forestillinger i både fem og ti år eller mere – og som sætter spørgsmålstegn ved Refusionsudvalgets ihærdige iver efter at genvurdere forestillinger, der er blevet refusionsgodkendt af tidligere udvalg.
En af hver slags
Det var således tilfældet for Hartmanns Teater, der aldrig før har prøvet turen til showcase – alle tidligere forestillinger har fået refusionsgodkendelse på papiret – men nu måtte møde frem med 'Historien om Tigeren', som har turneret i mange år og som derfor også er blevet anmeldt her på portalen (se faktaboks). Den fik så udvalgets formelle godkendelse ved første showcase-weekend.
Derfor mødte Peter Hartmann optimistisk frem til anden og sidste showcase-weekend denne januar med sin helt nye forestilling, 'Fighterhjerte' – der som teatrets øvrige produktioner er en engageret fortælleteaterforestilling – men her blev det til et nej fra Refusionsudvalget.
Også et andet veletableret teater – der har valgt ikke at blive nævnt ved denne lejlighed – måtte stille med en gammel, vel modtaget og her på portalen ganske positivt anmeldt (4 stjerner) forestilling, men her vendte udvalgets altså tomlen nedad, selvom forestillingen har haft refusion siden 2012
Svanesang
Et tredje særdeles erfarent teater måtte også tage turen fra Odense til Amager for at præsentere forestillingen 'Lille Carl' på showcase.
Teatrets leder og spiller, Kim Westi, er gammel nok til at huske, at tilbage i Teaterrådets tid og altså før samme råd fik nedsat Refusionsudvalget (1997) var der ret enkle retningslinjer: Godkendelse blev givet på papiret, hvis man var uddannet på en statsanerkendt teaterskole eller tjente et minimumsbeløb på sine teateraktiviteter (det var vist 110.000 kr. dengang) – og ellers kunne en kunstnerisk faglig vurdering komme på tale – bl.a. i form af de såkaldte præsentationsweekender, hvor Teaterrådet mødte op på samme måde, som Refusionsudvalget gør det i dag.
For Kim Westi – uddannet 1987 fra Skuespillerskolen ved Odense Teater og med en lang karriere på både store og små teatre – og hans medspiller Patricie Homolová – uddannet dukkefører/skuespiller i Tjekkiet og med en lang karriere i Danmark som dukkemager, scenograf, skuespiller m.v. – kan det derfor nok føles lidt træls at skulle stille op til eksamen på samme betingelser som helt nye og uprøvede kræfter fra vækstlaget.
Og uanset de over 20 års virke med eget teater er det nervepirrende at stille en produktion betalt af helt egen lomme til doms og risikere, at indtjeningen udebliver sammen med en manglende refusionsgodkendelse.
Sommerfugle på spil
Apollo Teater kunne også mønstre sommerfugle i maven, da man ligeledes for første gang siden teatrets start for en halv snes år siden måtte møde op for at fremvise den nyeste produktion, 'Sådan cirka', for udvalget.
Teatret har gennem årene modtaget støtte fra Scenekunstudvalget flere gange, men den nye forestilling er en ustøttet produktion.
For skuespiller Niels Jørgensen, der sammen med danseren Helena Hertz Melkjorsen udgør Apollo Teater, var følgelig en uvant situation. Han har i årtier været et skattet medlem af Comedievognen i dette teaters glansperiode som egnsteater og Teaterrådsstøttet teater.
Og Refusionsudvalgets negative afgørelse har været lidt af en mavepuster.
»Chok, målløshed, vrede. Mange følelser blander sig ind i det afslag vi fik for vores nye forestilling ’Sådan cirka',« lyder det få dage efter fra teatret, da afgørelsen nåede dem.
»Vi var jo helgarderet med dramaturg, erfarne konsulenter og kompetente kolleger. Apollo Teater blander kunstarterne moderne dans, skuespil og performance på måder, som ingen andre gør. Kan det ikke rummes hos udvalget? Børnepublikummet kan, men det oplever udvalget jo ikke. Refusionsudvalget må have et alt for snævert syn på, hvad scenekunst er. Og det er frustrerende, at der ingen ankemulighed er. Der skal tydeligvis ændres i udvalgets praksis og politik. Men det kræver, at der kommer et samlet krav fra teatrene om revision af udvalgets virke.«
Apollo Teaters nye og altså afviste produktion er i øvrigt lavet efter en schweizisk forestilling af børneteatermanden Peter Rinderknecht, som med succes har turneret i ind- og udland.
»'Sådan cirka' skulle have været vores 10 års jubilæums-forestilling,« lyder det sørgmodigt fra Apollo Teatret, der er nødt til at støtte sig til andre kunstneriske gøremål og lejlighedsvise ophold i a-kassen for at få tingene til at hænge sammen – og nu må tage to af sine ældre, men altså refusionsgodkendte forestillinger med på den kommende festival.
Tidligere godkendelser bør respekteres
Det er muligt for teatrene at få en uddybende snak med Refusionsudvalgets formand efter et afslag, men afgørelser ændres ikke.
Og selvom Refusionsudvalget nøje følger de udstukne regler for deres virke og i de fleste kredse er accepteret som den buffer, der skal holde ukurant teater væk fra formidlere, festivaler og Den Røde Brochure – og alle ved, at udvalgsmedlemmerne har sagt ja til en utaknemmelig opgave – så er det især det nuværende udvalgs modus med at indkalde gamle, godkendte forestillinger og derved reelt underkende tidligere udvalgs afgørelser, der for alvor irriterer.
Teateravisen.dk har tidligere været i kontakt med afviste teatre, men der hersker en form for frygtsomhedskultur, for næsten ingen har lyst til offentligt at udtrykke deres overraskelse, vrede og frustration over udvalgets afgørelser – for man skal måske til showcase igen og vil ikke stå i et dårligt lys – og så bliver diskussionerne om refusionsordningens rimelighed og refusionsudvalgets arbejdsmåde mere generelle statements end egentlig teaterkunst-diskussioner.
Mange af de gamle teatre ønsker især, at rammerne ændres, så en tidligere afgørelse – der er bygget på et fagligt grundlag via showcase eller papirafgørelse – ikke kan inddrages på et senere tidspunkt af et nyt udvalg.
Tvivl kommer forestillingen til gode
Men den ændring ligger ikke lige i kortene hos Refusionsudvalget, hvor formanden, Jens Frimann Hansen, insisterer på retten til at se alle forestillinger, uanset om man er et nystartet teaterkompagni, et etableret og måske tidligere støttet børneteater eller om man kommer fra en helt anden branche og ønsker at spille teater for børn – eller man har haft en nu udløbet refusionsgodkendelse på en forestilling.
Trods blot fem godkendelser i denne omgang mener Jens Frimann Hansen ikke, at niveauet var hverken højere eller lavere end tidligere showcases.
»Vi ser forestillingerne med både ydmyghed og respekt og vurderer dem efter de kriterier, vi har opstillet for, hvad vi mener der skal til for at kunne tale om scenekunst på et professionelt niveau. Det er min opgave som formand at sørge for, at der er konsensus i udvalget. Selvfølgelig er vi ikke altid enige, men der skal være konsensus om et afslag. Og er der tvivl, bliver det altid en godkendelse. Jeg har det rigtigt godt med, at vi spiller med åbne kort og at vi har offentliggjort vores kriterier (se disse, red.). Vi er selvfølgelig også villige til at diskutere dem og har gjort det på festivalen og din egen udmærkede netavis. Vi stiller gerne op til debat,« lyder det fra Jens Frimann Hansen, der også mener, at udvalget så vidt muligt forsøger at friholde teatre for den strabadserende og også økonomisk belastende tur til showcase.
»Nok vil vi gerne se alt, men vi er også meget large med at godkende forestillinger, hvis et eller flere udvalgsmedlemmer har set dem uden for showcasesammenhæng og siger god for dem,« lyder det fra formanden for Refusionsudvalget.
Men kaffen var god…
Uanset diskussionerne om udvalgets arbejde og afgørelser – som også teateravisen.dk vældig gerne optager debatindlæg omkring – kan det dog konstateres, at også søndagens showcase foregik på vanlig civiliseret maner. Udvalgsformand Jens Frimann siger altid pænt goddag til de fremmødte teatre inden forestillingen og de fem udvalgsmedlemmer plus sekretær udstråler ofte både velvilje og interesse under forestillingen. Ingen arme på kors eller hængende mundvige her.
Og ellers sidder der jo altid en repræsentant eller to fra TIO's kontrolkommission til at sikre, at alt går ordentlig for sig!
Det er en ordning, som BørneTeaterSammenslutningen i sin tid indførte for at holde øje med showcase og udvalg – og som efter fusionen med Foreningen Af Små Teatre (FAST) nu er overtaget af Teatrenes InteresseOrganisation.
Heller ikke denne søndag, hvor teateravisen.dk så med, havde TIO's udsendte, Sophie Villsen, presse- og projektkoordinator på Limfjordsteatret, noget at udsætte på arrangementets afvikling, som Teatercentrum i øvrigt står for på Kulturstyrelsens opfordring.
Og den del er de deltagende teatre også ganske fornøjet med. Der tages pænt imod, serveres kaffe, småkager og slik og gives evt. en hjælpende hånd med teknik m.v.
Men selve eksamenssituationen med Refusionsudvalget kunne teatrene givet undvære…
