Af: Henrik Lyding

21. maj 2012

Kærlighedens lille fjer

Medrivende fortælleteater om forelskelse og en fortryllet fugleprins.

Fortælleteater synes at blive mere og mere populært i dansk børneteater. Det er nemt at rejse med og kræver sjældent ret meget af hverken spillested og teater. Lige bortset fra en pokkers god fortæller, naturligvis. For afskærer man sig bevidst fra teatrets visuelle, dramatiske og tekniske muligheder, skal man virkelig kunne sælge varen, alene med sin krop og sin stemme.
 
Det kan Ragnhild Kaasgaard helt uden problemer. Man skal ikke lade sig afskrække af den lidt besynderlige titel, ’Den skønne Finist-falk’, for hvad vi får, er en vital og medrivende, klassisk eventyrfortælling om den lange og vanskelige vej til kærligheden.

Kaasgaard har begået den lille genistreg at alliere sig med to musikere, der sidder på scenen og skaber stemning med deres musik, samtidig med at de giver mulighed for et vist dramatisk samspil.
 
Vi begynder med en lille ouverture, som samtidig slår eventyrets fortælleform fast. Den bygger som bekendt på gentagelser – der er oftest tre af alting. Samme fænomen kender man fra musikkens verden – gentagelser fremmer fornøjelsen. Ganske skægt får vi denne grundpræmis præsenteret, når Kaasgaard hele tiden vil til at begynde sin historie, hvorpå musikerne sætter i med endnu en repetition.
 
Naturlig myndighed

Eventyret, der er russisk, gælder tre søstre, hvoraf den yngste, heltinden, intet andet ønsker sig af sin far end en lille fjer fra den skønne finist-falk. Hvorfor hun gør det, bliver vi aldrig klar over, men klogt er det, for fjeren viser sig at rumme en forvandlet prins.

Da de to andre søstre opdager det, hævner de sig og tvinger fugleprinsen til at flygte. Og så må yngstesøster ud på en lang og farefuld færd, blot for at opdage, at prinsen er tæt på at gifte sig med en fremmed prinsesse.

Heldigvis viser hun sig at være lavet på samme materialistiske og egocentrerede fabrik som de to søstre, så det ender godt.
 
Hele denne rejse får Ragnhild Kaasgaard gestaltet med en levende og dramatisk stemme, med masser af vitalt kropssprog og med fin støtte af de to musikere.

Der er historien igennem et herligt og kærligt-drillende spil mellem de tre, og den valgte musik af Mussorgsky og Stravinsky virker både meddigtende og medrivende.

Og så kan Ragnhild Kaasgaard noget helt specielt med børn. Hun besidder en naturlig myndighed, parret med et charmerende og livfuldt væsen, så hun undervejs kan hoppe ud af fiktionen, hvis der skulle være ansats til uro på rækkerne og, uden at det virker som et overgreb, tillade sig at insistere på lydhør opmærksomhed af sit unge publikum.

Og så får hun det også!

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.