DEBAT
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018

Zangenbergs Teater: Far er sur

Christopher Lillman spiller overbevisende den sure farmand, mens Emma Silja Sångren med smil, udsøgt mimik og musikalitet gestalter den skønne datter, der kæmper for at få sin far i godt humør. Foto: Nicolai Egense

Kærligheden overkommer alt

09-10-2018
Der er masser af humor og overskud og morsomme situationer i Zangenbergs Teaters forestilling om en dejlig datter, der gør alt for at muntre sin sure far op
FAKTA
Zangenbergs Teater: Far er sur -

Oplæg efter bog af Philip Ytournel. Iscenesættelse: Sofie Pallesen. Scenografi: Maren Birkbøll Auzias. Komponist: Thomas Dinesen. Medvirkende: Emma Silja Sångren og Christopher Lillman. Aldersgruppe: 4-9 år. Varighed: 35 minutter. Set 6. oktober på Zangenbergs Teater, hvor den spiller til 28. oktober (Tirs-fre  kl. 9.30 og 11.00. Lørdage og søndag og hverdage i efterårsferien kl.11.00 og 13.00). www.zangenbergsteater.dk

Far er ganske rigtigt eddikesur, men forestillingen om ham og hans skønne datters ukuelige forsøg på at muntre ham op er vidunderlig morsom. 

Konceptet er enkelt, effektivt og meget virkningsfuldt: Først haler fars pige en tyk spritpen op af lommen på sit knaldrøde forklæde. Derefter ridser hun med få streger op, hvad der nu vil komme til at foregå - og så sker det. 

'Far er sur' består egentlig af en hel række små situationsspil, men den gode rammefortælling med far og datter kitter det hele sammen til en meningsfuld helhed.  

Emma Silja Sångren er en dejlig livlig og energisk charmetrold med lys i øjnene og et nærmest uslukkeligt  smil. Hun kan både slå vejrmøller og gå i  spagat og imponerer med sin knivskarpe timing, hvor lyde og bevægelser følges snorlige ad. 

Det er vigtigt for forståelsen af, hvad der foregår, for i den ordløse forestilling har musikken og lydkulisserne en afgørende tredje rolle i forestillingen. Det er en form, der kræver udsøgte mimiske og musikalske evner for at lykkes, og det har debutanten, den kun 23-årige Emma Silja Sångren, der er nyuddannet  fra Scenekunstskolen i København. 

En så kærlig og omsorgsfuld datter er en gave til enhver far og mor og har næppe sin lige i den moderne familie-virkelighed. Men det er fint med forbilleder, og i teatret hepper vi på hende. Hun er så fuld af godt humør, at der er rigeligt til to.

Men næh-nej Christopher Lillmans herligt møgsure og utilfredse farmand er så selvoptaget, at han hverken sanser eller sætter pris på datterens anstrengelser. Som et forvokset pattebarn vender han ryggen til, sukker og pruster, gør sig komisk bred og udstråler massiv afvisning.

Sprækker af fortrydelse

Han skulle ha' en på sin fine kunstnerhat, sku' han! Men i stedet er det faren, der kaster hårdhændet rundt med tingene, efterhånden som han præsenteres for alt fra legoklodser og krammekanin til en hyggelig spadseretur. Ind imellem lykkes det dog at få hans tvære fjæs til at live lidt op. 

En cigaret lokker fra skabet på den hvide væg, hvor tingene fikst kan hentes frem - og forsvinde igen. Men det er trods alt for umoralsk. Det går bedre med en forrygende barnefiskestang i rød plastik. Datteren haler en mægtig fisk i land, og den stolte far tager straks et billede. Men ak, så er det hans tur, og da udbyttet kun bliver en lillebitte fisk, duer det heller ikke. 

Fornøjelsen ved fodboldkampen foran fjerneren med datteren, der loyalt kopierer hans bevægelser, stopper brat, da favoritholdet taber. Og så må fars pige på den igen med nye påfund.

En totalt crazy-komisk scene med en læge virker forvirrende og ude af trit. Til gengæld er der ikke en falsk tone i den fabelagtige musik, der er leveringsdygtig i alt fra stumfilmsklaver til indsmigrende bossanova. 

Det sidste får far op af stolen og hen på en café i rollen som en myg kvinde overfor en datter med overskæg. Men vinen er sur, og så bliver far det også - igen. Andre situationer følger efter og viser små sprækker af fortrydelse. Det er ikke altid så ligetil at blive god igen, selv om man måske inderst inde gerne vil. 

Et forsøg med hammerhård rockmusik fører ikke til noget godt mellem far og datter. Det gør derimod Elvis' smør-nummer 'Love me tender', der bliver broen tilbage til glæde og kram. For selvfølgelig overkommer kærligheden - om ikke alt - så næsten alt, når det drejer sig om forældre og børn. 

Det ved den politiske satiretegner, Philip Ytournel, tilsyneladende ganske udmærket. Han har skrevet børnebogen  'Far er sur', som forestillingen tager afsæt i. Det gør den med overskud og overbevisende humor.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Far er sur
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

Flere anmeldelser