DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018

Asterions Hus: Romeo & Julie!

Tilde Knudsen og Martin Ammundsen leverer en flot fysiskpræget udgave af det elskende par i det klassiske drama. Foto: Ingrid Bugge

Kærlighed på speed

14-08-2014
Et velkomponeret koncept blander action og inderlighed i verdens største kærlighedsdrama.
FAKTA
Asterions Hus: Romeo & Julie! -

Efter skuespil af William Shakespeare. Iscenesættelse: Emil Hansen og Peter Kirk. Musik: Sergej Prokofjev. Medvirkende: Tilde Knudsen og Martin Ammundsen. Aldersgruppe: Fra 9 år. Varighed: 50 min. Turneforestilling. Set i juni 2014. Kan bl.a. opleves på Horsens Teaterfestival 19.-21. september. www.asterionshus.dk

Det siger meget om William Shakespeares format, at 'Romeo og Julie' efter næsten 450 år stadig fascinerer og inspirerer til nye udgaver af kærlighedstragedien.

Asterions Hus introducerer klassikeren med en imponerende lynhurtig gennemgang af det komplicerede handlingsforløb, som sideløbende illustreres dejlig poetisk af to potteplanter med roser.

Fra første sekund får vi også Sergej Prokofjevs vidunderlige musik i ørerne, og med den John Neumeiers balletversion af 'Romeo og Julie' på nethinden. Asterions Hus er med sine kun to medvirkende, prunkløse udstyr og frie fortolkning en helt anden oplevelse. Men på et afgørende punkt - den intense, kompromisløse udlevelse af de store følelser -  ligner de to forestillinger hinanden.  

Blodfejden mellem de stenrige Verona-familier Capulet og Montague er her kun med som igangsætter af tragedien. Det er den stormende forelskelse, der fører ordet i Asterions sprælske udgave. Opsætningen er et koncentrat af den betingelsesløse vidunderlige første kærlighed, der folder sig ud med ekspressiv fysisk kraft, kontant komik og inderligt rørende romantik.

Det gør dramaet kort og fortættet. Flot i tråd med Tilde Knudsens og Martin Ammundsens frygtløse actionprægede spillestil, der uden at lefle appellerer overbevisende til nutidens unge tilskuere. Men skuespillernes fænomenale akrobatiske - og for Tilde Knudsens vedkommende også dansante - formåen er ikke kun vildt underholdende. Den er også udtryksfuld.

Litervis af sved

Det er ikke for sjov, når Julie slår fast, at hun vil dø for sin Romeo, og understreger sine ord ved at gå direkte bagover og i gulvet, der heldigvis er græs! Man er heller ikker i tvivl om alvoren, når dybden af Romeos kærlighed kan måles i litervis af sved, eller når Romeo og Julie drøner rundt og leder efter hinanden. For mens benene løber hurtigere og hurtigere, stiger styrken i stemmerne til desperate råb på den elskede.    

Midt i det hele holder Julie et forførende makabert foredrag om ormenes hærgen, når vi ligger under mulde. Den slags kan godt give behov for en styrkende ikke-alkoholisk dram undervejs, og det byder den generøse forestilling også på, hvis man er blandt de heldige. Det var jeg.   

Asterions 'Romeo & Julie!' er kærlighed på speed med bjæffende hunde, spastiske kramper og sumo-brydere. Her får jordpåkastelse en helt ny betydning, og hvem havde gættet, at man kan slås med trillebører og samtidig skabe poesi, fordi Julies hjerte kan rummes i den ene. Men det er uundgåeligt også en historie om et brutalt drab på kærlighed.

Hos Shakespeare fører Romeo og Julies død til afslutning på fjendskabet mellem deres familier. Når denne vigtige forsoningsscene - som her - skæres bort, sker det ikke uden omkostninger for det oprindelige budskab. Tabet af de unge liv bliver på den måde endnu mere meningsløst. Til gengæld giver det mening i forhold til forestillingens velkomponerede koncept, der holder fokus netop på de unge. 

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Romeo & Julie!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

26-04-2019

24-04-2019

22-04-2019

20-04-2019

17-04-2019

15-04-2019

14-04-2019

13-04-2019

11-04-2019

06-04-2019

02-04-2019

28-03-2019

27-03-2019

24-03-2019

22-03-2019

20-03-2019

17-03-2019

15-03-2019

10-03-2019

09-03-2019

07-03-2019

05-03-2019

02-03-2019

26-02-2019

19-02-2019

15-02-2019

11-02-2019

10-02-2019

09-02-2019

08-02-2019

04-02-2019

31-01-2019

28-01-2019

25-01-2019

23-01-2019

21-01-2019

12-01-2019

07-01-2019

14-12-2018

12-12-2018

Flere anmeldelser