Af: Henrik Lyding

15. december 2010

Jul i bjørneland

Sød, men lidt uforløst juleversion af eventyret om Guldlok og de tre bjørne.

Et venligt hoved kigger op over dekorationen, en stor julesæk bæres ind. I den gemmer sig eventyret om Guldlok og de tre bjørne, tilsat et fint, men ikke påtrængende anstrøg af jul.

Historien udspilles på tre smukke podier. Der er noget roligt og harmonisk, en nærmest japansk-inspireret enkelhed over scenebilledet med flader af rosa-violet og hvidt. Tilsvarende har dukkeføreren Alexander Moukhai et dejligt glimt i øjnene ud til publikum, fuld af forventning, mens han flytter rundt med den lille pige og de tre bjørne. Pigen, der skal ud til bedstemor i skoven med en kurv fuld af honningkager, men som farer vild i den store, kolde og mørke skov. Så opdager hun bjørnenes indbydende, men forladte hus og smutter ind.

Op af de tre podier dukker bjørnenes spisebord, tre stole og tre senge i forskellig størrelse. Det er her, det bliver rigtig sødt, når pigen prøver de forskellige stole og senge, mens hun spiser risengrøden og putter sig i Lillebjørns seng.

Også scenen med bjørnene er fin, ikke mindst fordi Mikkel Reenbergs klare og sjove fortællerstemme formår at variere og nuancere de enkelte figurer, så vi er helt på det rene med, hvem der er Bjørnefar Hugo, Bjørnemor Yvonne og Lillebjørn.

Flugt og stemning

Desuden fungerer teksten sprogligt fint til aldersgruppen – en rolig og ukompliceret historie med mange sjove gentagelser, lige som underlægningsmusikken skaber flugt og stemning.

Det kan ofte være en svær opgave at fastholde de 1,5-4-årige i 30 minutter, men det lykkes her. Og da det lille juletræ og nogle små pakker dukker frem af julemandens store sæk, er ungerne helt salige.

Set med voksenøjne er det bare lidt ærgerligt, at historien slutter så abrupt og uforløst. Hvad blev der af bedstemor – får hun aldrig sine honningkager – og hvad med mor derhjemme. Savner hun slet ikke sin lille pige? Der mangler en logisk krølle på den overordnede historie, lige som det havde løftet oplevelsen, hvis slutscenen med pigen og bjørnene ikke var endt så brat.

Pludselig er historien færdig, farvel og tak for i dag, siger Alexander Moukhai.

Nå, tænker vi. Lidt mere jul og en lidt bedre afrunding på eventyret havde klædt en ellers både sød og charmerende lille forestilling.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.