Jubeloldingenes oprør

Historier fra et plejehjem - skal det nu være noget for børn. Ja, for selv om 'Olde Krudts eventyr' er Musikteatret Undergrundens 30-års jubilæumsforestilling, ligner Olde Krudt og hendes medbeboer ikke jubeloldinge, men et uvorne, voldsomt antiautoritære unger.

De er stærkt utilfredse med at blive behandlet som – nå, ja børn . Så når de hyper-energiske gamle ruller sig ud – hun i kørestol og han med rollator – ruller satiren ind, og den er ikke til at misforstå i den skøre og ret skægge opera for børn. Hvor den aktuelle plejehjemshistorie indeholder en række skønne skrøner, og nykomponerede sange over orkestermusik af Tjaikovskij indgår naturligt i strømmen af replikker.

Med livlig mimik og stor komik skaber iscenesættelsen en direkte linje til publikum. Især Olde Krudt, der ikke går af vejen for småbeskidt metoder, forsøger mere end én gang at få publikum på sin side. Med himmelvendte øjne og munden syrligt rimpet sammen til hønserumpe kommenterer hun tavst mandens bemærkninger.

Det går mindre stille af, når han laver en bommert, så kørestol og rollator kolliderer. Han gør ellers en del for at være hende tilpas. For eksempel får selvhjælp en helt ny betydning, når krykstokken bruges til at smadre glasset til skabet med småkager.

Op med rullegardinerne

Men Olde Krudt er en strid dame og ikke særlig taknemmelig. Hun og manden er i det hele taget ikke enige om ret meget andet, end at personalet er håbløse. De gamle ryster også på hovedet over det politiske system og kontrol Danmark. Men lige nu holder personalet møde, og så er det med at udnytte frirummet, mens tid er.

Op ryger rullegardinerne. De er nede, for at de gamle skal tro, det er nat. Så finder de sig i at komme i seng, selvom det kun er frokost! Men ikke Olde Krudt og manden, der ikke har noget navn. For nu skal der fortælles historier, den ene skønne skrøne værre end den anden i fint samspil med de flotte videoprojektioner. Men som også har en snert af alvor og realitet, der gør dem værd at lytte til.

Er man ikke til dét, kan man bare nyde underholdningsværdien - den er høj. Hvor høj, får publikum her og nu mulighed for at ytre sig om. Der er nemlig tilbud om at stemme på den af løgnehistorierne, man synes bedst om! Skal det være den med usynlighedskappen, den med syvmilestøvlerne eller den med doven-Lars? Eller måske den mest overrumplende, at de to gamle på plejehjemmet viser sig at være søskende!