DEBAT
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019

Teatret st.tv. & Nørregaards Teater: Sneglen og hvalen

Marianne Søndergaard Madsen er den lille pige og engagerede fortæller i 'Sneglen og hvalen'. Foto: Lisbeth Burian

Jorden rundt i hval– og sneglefart

15-06-2014
'Ud i verden at se, på ryggen af hvalen kan alting ske'. Engelsk billedbog omsat til mangfoldig énmandsteater.
FAKTA
Teatret st.tv. & Nørregaards Teater: Sneglen og hvalen -

Dramatisering: Betina Grove Ankerdal og Marianne Søndergaard Madsen, frit efter Julia Donaldsons bog. Instruktion: Anders Lundorph og Betina Grove Ankerdal. Scenograf: Lisbeth Burian. Med: Marianne Søndergaard Madsen. Komponist: Sune Skuldbøl Vraa. Alder: 3-8 år. Varighed: 40 min. Turnéforestilling. Set på Aprilfestival 2014 i Holstebro. www.teatersttv.dk

Julia Donaldson er endnu en af disse børnebogsforfattere, der arbejder i den lange engelske tradition for frit fabulerende tekster, hvor alt kan ske. Jeg tænker på Alice in Wonderland, på Peter Plys og Nalle Puh, på Beatrix Potter og på Edward Lear med 'The Owl and the Pussycat', som Donaldson selv nævner som en vigtig inspirationskilde. Selve essensen af 'the nonsense verse'.

Fortællingen om 'The snail and the whale' har Teatret st.tv. taget til sig og omsat til en scenisk fortælling. Originaltitlens rim måtte rigtignok give fortabt, men grundhistorien er beholdt, og den er jo god nok. Den giver ophav til mange slags scenisk aktivitet.

Udlængsel

Rie skal på tur med sine forældre, men de skal bare - ja, hvad skal de: AAbejde lidt, støvsuge lidt, ordne lidt, vente lidt. Det er fikst fremstillet, som skyggeteater på de 17 skærme, der danner spillepladsens bagvæg, hvor de voksne er store og Rie er lille og mere eller mindre usynlig for de voksne.

Skærmene i sig selv danner, lige så fikst, omridset af en gigantisk hval. I alle fald: Rie keder sig og bliver nødt til at underholde sig selv imens.

Ligedan forholder det sig med sneglen i bogen, der med sine mange koloni-kammerater sidder fast på den undersøiske klippe, og ikke kommer nogen vegne, og ser livet passere i form af fisk og både i alle størrelser. I sin udlængsel laver den et slim-spor – en slags undervandsgraffiti – med bøn om et lift ud i verden, og sandelig: en læsekyndig hval indvilliger i at tage den med på sin hale.

Og så begynder en eventyrlig rejse jorden rundt, hvor sneglen opdager hvor ufatteligt stor og mangfoldig verden er, og hvor ufatteligt liden den selv er.

Rie fortæller historien for os

Rie, i skikkelse af Marianne Søndergaard Madsen, følger sneglens odyssé der tager os fra det ene spændende og eksotiske sted til det andet.

Til is og kulde ved Grønlands kyst, til pingvinkolonier i Antarktis, til dybe dyk ved Kina og papirklip og havbio, til surfing ved Australiens Great Barrier Rief - ja, til og med til samba i Rio kommer vi: 'Ud i verden at se, på ryggen af hvalen kan alting ske'.

Indtil hvalen strander. og den lille snegl må træde i karakter og mobiliserer børnene fra den nærliggende skole til at hale hvalen ud i vandet igen.

Og omsider lægger mor og far mærke til Rie og hører hendes konkylie.

Et netværk af gode kræfter

Lisbeth Burian er fast samarbejdspartner i Teater st.tv. Hun har skabt en yderst mangfoldig scenografi. Sune Skulbøl Vraa er også genganger i teatrets forestillinger. Hans musik er med os hele vejen. De er begge – ligesom den dygtige instruktør, Anders Lundorph – solide og professionelle kræfter, med et langt samarbejde og en umiddelbar samklang med Teatret st.tv.

Teknisk set er det en ganske avanceret forestilling. Ved hjælp af projektører både forfra og bagfra, små sættekasser med sjove interiører og topografier, og minikameraer alle vegne, bliver vi gelejdet fra sted til sted af Marianne Søndergaard Mortensen iført en glad blå hue med rød dusk.

Vi møder eksotiske steder og underlige skabninger på vores færd, men fortællingen er ikke fri for at få et lidt flagrende præg. Vi springer i løbefart fra kinesiske papirklip og drager til forurenet vand og dristige surfere.

Heldigvis har vores fortællerske styr på det meste. Hendes fortællerstil er både charmerende og engageret, så når vi konfronteres med de forskellige miljøer og tekniske installationer, smittes vi af hendes begejstring. Og moralen er klar: Selv en lille snegl kan gøre en forskel, og mange små kan hjælpe en kæmpe når de lægger kræfterne sammen.

Hvis jeg havde et eventyr som dette, og så avancerede muligheder for, at vise beretningen frem i al sin bredde - ja, så er jeg sandelig ikke sikker på, om jeg hellere ville gå tur med mine forældre.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Sneglen og hvalen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1234567891011121314151617181920

24-04-2016

22-04-2016

20-04-2016

18-04-2016

15-04-2016

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

Flere anmeldelser