Af

16. februar 2021

Jon Stephensen udviser notorisk historieløshed

Hans Henrik Clemensen kommenter artiklen 'Polemiker eller frontkæmper?':

Som så mange andre nyomvendte vil Jon Stephensen vise sin nyomvendthed ved at rakke ned på det, der i hans verden ikke lever op til hans egne nye ideer. 

En notorisk historieløshed.
Hans "nye" fantastiske indsats inden for ungdomsteatret består ikke i at finde nyt, men at lægge sig i røven på diverse TV- serier, der kommer fra Norge. Guud, hvor originalt. 
Jeg kunne nævne tonsvis af nyt dansk (ungdoms)teater, der er mere originalt end det,  Jon Stephensen har præsenteret på sin scene. Men det orker jeg ikke. 

Jon Stephensen har selv en forpligtelse til at sætte sig ind i det han tager afstand fra for at promovere egen genialitet. Men lad os håbe, at de i Kulturministeriet kan gennemskue hans dagsorden: at gøre Aveny-teatret til "Det Kongelige Ungdomsteater". Hvilket ville være at se bort fra al det fantastiske (ungdoms)teater der bliver produceret fra Gedser til Skagen i dette land. Alt det, der ikke nøjes med at kopiere enten TV-produktioner fra ind-og udland eller handler om kendte  personligheder, som det nok er begrænset, hvor meget et teaterstykke vil udvide kendskabet til. 

Nej, Jon Stephensen – teater handler ikke om at udnytte kendthedsfaktoren fra andre medier, men hvad der foregår i verden "udenfor".
For undertegnede, der har fulgt det danske børne-og ungdomsteaters udvikling i 50 år  – også internationalt – og selv har været en del af det, er det lettere lattervækkende og grænsende til det tragikomiske – det Jon Stephensen har gang i.

Hans Henrik Clemensen er skuespiller

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg