DEBAT
12-06-2017
31-05-2017
13-05-2017
22-04-2017
05-02-2017

ZeBU: Voksen

Carl Martin Norén, Julie Riis og Jan O. Mogensen veksler med fin publikumskontakt mellem at være bouffon-agtige karakterer og seriøse rollefigurer i ZeBU's barske livtag med mødet med voksenlivet. Foto: Jens Hemmel

Jennifer på dybt vand

10-09-2017
ZeBU stiller krav både til sig selv og til publikum i sin fortolkning af teenagerens forventninger, håb og skræk for livet som voksen.
FAKTA
ZeBU: Voksen -

Koncept og instruktion: Jørgen Carlslund. Dramatiker: Alexandra Moltke Johansen. Medvirkende: Julie Riis, Jan O. Mogensen og Carl Martin Norén. Lyddesign: Asger Kudahl. Lysdesign: Mikkel Jensen. Interiørdesign: Kristian Knudsen. Kostumedesign og systue; Maria Folkmann Ipsen. Alder: Fra 13 år. Varighed: 50 minutter. Set 7. september 2017 på ZeBU, hvor den spiller t.o.m. 12. september og igen 7.-11. november. Siden også turne. www.zebu.nu

Med Jørgen Carlslund i spidsen for sit 'In Real Life-hold', har ZeBU været ude at tale med teens og pre-teens om begrebet 'Voksen'. Om hvad det vil sige at blive voksen, at være voksen, hvordan man bliver det, hvad det medfører, om forventninger og skræk.

Men i stedet for at lave en mere eller mindre festlig halvdramatiseret dokumentar med masser af forståelse, fakta og meninger, har de taget alle disse elementer og bygget dem ind i en reel fortælling om, da Jennifer blev voksen. Hvordan det gik til med at blive det og hvordan det gik med at være det.

På den måde lykkes ZeBU med at lave en forestilling der ikke kun appellerer til vore hjerner, men som, på nænsom vis, appellerer til, hvad hjertet forstår.

Tre tumper i frit svæv

Vi sidder på tre sider, en ordentlig bunke 13-15-årige, for hvem (vil jeg antage) ordet 'voksen' er fyldt med lige dele afsky, mystik og forventning - samt et dash af kedsomhed.

Cirkusmusik fylder teatermørket, lyset går op på et dramatisk rødt bagtæppe, tre hoveder kommer til syne, og jeg er øjeblikkeligt slået ud af mine forventninger om fakta og statistikker og autentiske citater fra målgruppen og IRL.

De tre hoveder hører hjemme på tre klovne, tre forvoksede babyer, tre teletubbies i underligt tøj. Tæt på en parodi på evnesvage vækker de både nysgerrighed og kærlighed, hvor de halvt svævende og med store armbevægelser danser rundt om hinanden. Charmerende og udfordrende.

Her skal fortælles eventyr. Om pigen Jenny der forlader hund og hjem og en piberygende far for at begive sig ud på rejsen mod at blive og være voksen. Og insistere på navnet Jennifer.

Hvilket er lettere sagt end gjort.

Voksenlivets farer

De tre erfarne skuespillere veksler friktionsfrit mellem klovne og de mange seriøse roller, som Jenny møder på sin odyssé. Talende hunde kan de også fremstille, så både situation og tekst kommer klart og tydeligt frem.

Forestillingerne om voksenlivet er mange. Og de er risikofyldte. At være voksen er en ekstremsport! Julie Riis kommer på arbejde, når hun skal manøvrere sig gennem det nye liv der over på den anden side.

Hvad med penge? Har man dem? Kan man skaffe dem? Og lejlighed – eller aller helst et hus? Og det med sex skal jo også overståes. Og kærestelivet er vaklende og usikkert, så ensemblet kaster sig ud i jalousi-sangen over dem alle: 'Unchained Melody' - …time can do so much, are you still mine?

Jan Mogensen toner frem i strutskørt og er Jenny, der skal giftes, men hvor er gommen? og så er hun gravid, og Carl Martin Norén som babyen kræver al opmærksomhed, og hunden følger efter som en ustoppelig påmindelse om livet derhjemme med mor og far, og far med den evindelige pibe giver Jenny skylden for forældrenes liv – 'du åd vores kærlighed, Jenny' – Jeg hedder Jennifer! Undskyld! Undskyld!

Det går ikke godt.

På den anden side?

På flere måder kan man læse forestillingen som en advarsel mod i det hele taget at blive voksen. Eller som en tro gengivelse af målgruppens angst for det liv, der venter dem om bare ganske få år.

Men hvornår er man voksen? Som svend? Med studenterhuen? Når frontallapperne er færdigudviklede? Når de holder op med at spørge om ID hos vinhandleren?

Jeg køber ikke helt forestillingens præmis. Eller rettere: Jeg er usikker på det spørgsmål, de medvirkende har gået ud med til de 13-15-årige. På den anden side af hvad?

Det kan være svært at gennemskue, at man er voksenlivets gidsel lige fra man er født. At blive voksen er ikke som at bryde gennem en mur, eller bestå en eksamen, eller for den sags skyld komme over på en anden side. Det kommer snigende som en tyv om natten, man kan blive mere eller mindre bevidst undervejs om ansvar og udvikling, være mere eller mindre vellykket som voksent menneske, men det tvinger sig på. Uanset. Umærkeligt.

Alvor og humor

Når dette er sagt, vil også sige, at jeg var mægtig godt underholdt hele vejen gennem forestillingen. Jørgen Carlslund har sans for rytme og musikalitet - vekslingen mellem humor og alvor, mellem slapstick og dramatik, gør 'Voksen' til en sjov forestilling at følge. Og den har mange træffende billeder, som gør fortællingen tydelig uden pegefingre.

Lydsiden yder også sit, med vekslen mellem lirekasse og skumle små dryp, ligesom skuespillerne holder en vidunderlig kontakt med publikum.

'Voksen' - med undertitlen: 'Hvad er der på den anden side?'- kræver noget af sit publikum. Dem, som jeg så forestillingen sammen med, var åbenlyst indstillet på at yde deres bedste.

Og, ikke mindst: Jeg ser nogle teatermæssige virkemidler, der er nye og modige.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Voksen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

04-09-2017

01-09-2017

30-08-2017

28-08-2017

25-08-2017

23-08-2017

21-08-2017

18-08-2017

16-08-2017

14-08-2017

11-08-2017

09-08-2017

07-08-2017

04-08-2017

30-07-2017

21-07-2017

09-07-2017

30-06-2017

28-06-2017

26-06-2017

23-06-2017

21-06-2017

19-06-2017

16-06-2017

14-06-2017

12-06-2017

09-06-2017

07-06-2017

05-06-2017

03-06-2017

01-06-2017

Flere anmeldelser