Af: Carsten Jensen

29. marts 2016

‘Jeg har fortalt de historier, jeg ville’

Hanne Trolle spiller i disse uger sine sidste forestillinger med sit helt eget teater, Månegøgl - og nu vil hun bruge sine erfaringer fra 35 år med småbørnsteater i en karriere som coach og foredragsholder m.v. Og sådan set også gerne som aktivt medlem af et børneteaterfagligt udvalg. Så her er en indirekte jobansøgning, forklædt som børneteaterhistorie...

Det var mest erkendelsen af faldende støtte fra Projektudvalget og bøvl med det faste spillested, der efter lang tids overvejelse gjorde det endelige udslag, men Hanne Trolle mener også, at hun efter 35 år med turneer og forestillinger har aftjent sin værnepligt udi det danske børneteater.

Derfor lukker hun sit helt eget teater, Månegøgl, ned efter denne sæson – og slutter af ved passende nok at spille 'Fra mig til dig' et par uger på Folketeatrets nye børnescene fra 30. marts til 14. april. For hun har bestemt givet meget poetisk teater til sine små tilskuere og deres voksne.

Det er så også lige nogle dage ind i Aprilfestival 2016 på Frederiksberg – en festival, som hun  ellers har deltaget i gennem næsten alle årene som pioner og udvikler af forestillinger for de helt små børn.

Hvilket er lidt paradoksalt, for Hanne Trolle havde egentlig udset sig socialt arbejde med unge kriminelle og narkomaner som sit virkefelt, når uddannelsen som  socialpædagog var i hus.

Men der kom lige et tre måneders praktikforløb hos Turnus Teatret og dramaundervisning af legendariske Benny E. Andersen (stifter af Comedievognen m.v.) i vejen for den unge studerende – og deltagelse i en lille todages teaterfestival på Vesterbro, Nørrebro og Brønshøj i november 1976 – en forløber for vore dages mastodontiske Aprilfestivaler – og så var kursen lagt om mod en lang karriere i dansk børneteater.

En god lejlighed til at starte…

Men først skulle der lige flere erfaringer på banen: For med pædagoguddannelsen i rygsækken tog Hanne Trolle et par år (1978-80) til London, hvor hun bl.a. arbejdede på Community Art Center; med TIE-teater for Theatre Centre; underviste i drama på lokale skoler og lavede improteater m.m.

Og det var så i øvrigt hos teatret Community Art Center Moonshine, at inspirationen opstod til det senere navn på eget teater, Månegøgl…

Vel tilbage i Danmark stod den på halvtidsarbejde som dramapædagog i en børnehave og børneteaterproduktioner på Teatret Sorte Hest på Vesterbro.

»Men min første optræden med det, der så blev til Teatret Månegøgl, var faktisk i Kvindehuset – på kvindernes internationale kampdag 8. marts 1980 – og altså eksklusivt for kvinder og børn,« fortæller Hanne Trolle i sin ret så hyggelige lejlighed i hjertet af Christianshavn.

Og den spiller faktisk også en væsentlig rolle for Trolle og Månegøgl. Det var nemlig takket være en utrolig lav husleje, at hun havde råd til at arbejde deltids og starte eget teater. Og kun har fået understøttelse i en enkelt uge lige inden afrejsen til England – hvilket nærmest er en sensation for et mangeårigt børneteatermenneske i en branche, hvor lave lønninger og stor arbejdsløshed har været et kendetegn i årtier.

Til historien om den billige og meget lille lejlighed skal det dog lige med, at den siden er blevet lagt sammen med hele to andre, så den kom til at udgøre en rimelig størrelse for en tilværelse for Hanne Trolle, gemalen og kollegaen Peter Hesse Overgaard og deres nu voksne søn.

Nichen

Men tilbage til Månegøgl, der blev etableret som teater i 1981 som enkeltmandsfirma. Og at det blev teater for de allermindste, dvs. 1,5-4 år, opstod bl.a. som en undren over, at teater for børn under tre år nærmest var FORBUDT dengang i børneteatermiljøet, som nidkært sikrede sig, at ukurante aldersgrupper ikke blev smuglet ind til forestillingerne…

»Man agerede jo nærmest teaterpoliti og insisterede på det nærmeste på at se sygesikringskort for at undgå, at aldersgrænsen blev overskredet. Det var måske rimeligt nok pga. den aktuelle dramaturgi og konfliktniveauer m.v. i de enkelte stykker, men – jeg handler altså tit på MODSTAND og bliver kreativ. Så jeg fik ideen: Så må man kunne lave teater specifikt for børn under tre år. Med fokus på deres udviklingstrin, men UDEN at tale ned til dem,« pointerer Hanne Trolle, der har haft det sproglige som mantra for hele sit virke:

»Altså: De små må godt stå på tæer for at opfange sprogets muligheder, men for mange ukendte ord vælter forestillingen for dem – hvilket jeg også selv har måttet erkende i enkelte af mine forestillinger.«

Men med beslutningen om at lave børneteater for de allermindste – og dermed skabe en nu meget eftertragtet niche – var vejen banet for den første forestilling, 'Skidt pyt' – en lille sag med handskedukker og Hanne Trolle udstyret med hvid maske, røde kinder og store hvide bukser.

Støtte siden 1984

Var kostumet i den billige afdeling, var allerede første forestilling en skabelon for alle senere produktioner: Professionel komponist og musiker – her en ganske ung Lis Sørensen – og scenograf. I dette tilfælde Victoria Lind – som har været det lige siden…

Forestillingen kom på turne rundt om i landet. Det hele kunne være i en kuffert, transportmidlet var toget – og forestillingsprisen blev hurtigt justeret ind efter BørneTeaterSammenslutningens (BTS) rammer og direktiver.

Teatret Månegøgl var på sin første teaterfestival i Esbjerg i 1983 – og fik sin første støtte af Teaterrådet året efter – i 1984 – og har modtaget offentlig støtte hver eneste år siden. Enten fra Teaterrådet eller i RBOT-ordningen (den særlige amts/statslige støtteordning for turnerende børneteatre) og siden igen via Teaterrådet, der blev til Teaterfagudvalget og så Scenekunstudvalg og altså nu Projektstøtteudvalg. Kært barn har haft (lidt for) mange navne…

Privilegeret teaterliv

Og Månegøgl nød godt af både statsstøtte og at være ene på det nye marked for småbørnsteater – blebørnsteater, som det blev kaldt – i flere år.

Det betød i perioder årelange ventelister, men også en (tro)fast kundekreds og mulighed for at stille krav.

»Det var meget privilegeret. Jeg kunne selv ringe køberne op og lægge turneen og bl.a. insistere på, at man skulle købe to forestillinger pr. dag.«

Udfordringen med aldersgruppen var selvfølgelig at holde deres opmærksomhed fanget i næsten en halv time, men det fulgte med bevidstheden om sproget – og det altid at være 110 pct. til stede.

»Men angsten for ikke at være god nok, at blive kritiseret, ikke at leve op til mine egne forventninger osv., den har også altid været en fast følgesvend,« fortæller Hanne Trolle, der dog synes, at det allermest angstprovokerende har været at spille på festivaler – for kollegerne – for som hun siger:  

»Børneteaterfolk er gode til at være kritiske overfor hinanden – og man undgår ikke at opleve jalousi og misundelse i denne branche.«

Et stålfast ego

Samtidig har hun dog altid været glad for det kollegiale og kunstneriske samvær og sammenhold, der også har været en væsentlig del af områdets særlige selvforvaltning – selvom hun aldrig blev medlem af BørneTeaterSammenslutningen, fordi den særlige personlige ejerkonstruktion af Månegøgl kom i vejen.

Men i det ligger sådan set også en hel del af Hanne Trolles særlige dna:

»Jeg har altid lavet min egen lille måde at gøre tingene på. Og fortælle mine historier på. Det ego har ofte været mit drive og min overlevelse, men jeg må nok også erkende, at det kan stå i vejen.«

Det er også været medvirkende til, at hendes teaterliv ofte har været turneer helt på egen hånd, dog i mange år altid sammen med en tekniker.  

Og måske en af grundene til en lejlighedsvis kritik af udviklingen i hendes repertoire, fordi hun har fastholdt sin helt egen måde at gøre tingene og køre forretningen Månegøgl på – herunder altid at stå for manuskriptet selv og en næsten stædig fastholden af de samme mennesker, der skulle stå for scenografi, musik m.v. – og selvom instruktionen trods alt har været delegeret ud til flere forskellige, så har instruktøren således siden 1991 oftest været gemalen Peter Hesse Overgaard – der selv har haft en karriere inden for børneteatret, bl.a. hos Team Teatret og Dueslaget – og som hun mødte til festival i 1983 og siden blev gift med.

»Vi er et godt team, vi er gode til at skabe sammen,« lyder det fra Hanne Trolle, der følgelig ikke har fortrudt sine valg og i øvrigt heller ikke mener, at hun har været forandringuvillig.  

En korkprop, men…

Om de skiftende udgaver af det, der som nævnt engang bare var Teaterrådet, har været helt enige i alle Hanne Trolles kunstneriske dispositioner, er så en anden sag.

Det kom i hvert fald som lidt af et chok for hende, da Scenekunstudvalget skar hendes støtte med en tredjedel fra sæson 2008-09 til 2009-10 (fra 900.000 til 600.000 kr.)

»Det var et chok og en nedtur, og jeg mistede pludselig troen på det, jeg lavede – og at andre måske ikke syntes det var godt nok. Jeg blev faktisk syg med helvedesild og stress, men så igen: Jeg er lidt af en korkprop og har viljestyrke, så jeg kom på banen igen og besluttede ikke at være sur og bitter,« kommer det fra Hanne Trolle, der har måttet konstatere, at efter nogle sæsoners ophold på en halv million årligt er støtten raslet yderligere ned og for indeværende sæson ligger på 250.000 kr.

Det betyder, at jeg ikke har fået støtte til at producere en ny forestilling, men blot fået penge til drift og til at turnere med en af de gamle forestillinger – og da det koster mig omkring 300.000 kr. i faste udgifter i 2015-tal at holde Månegøgl kørende, før der overhovedet bliver noget til mig selv, så taler det for sig selv,« lyder det fra den snart forhenværende teaterejer.

»Og som snart 62-årig (i juli, red.) må jeg erkende, at det ER da blevet hårdere med turneliv – selvom jeg ikke er træt af at spille. Yderligere synes jeg heller ikke, det er værdigt at skulle prange om lønnen til instruktører og scenografer osv.«

»Jeg vil selv bestemme min exit, og har altid lovet mig selv at stoppe i tide, og samtidig er det jo også vigtigt at give plads til nye kræfter. Så sammenlagt med nedskæringer og bøvl omkring muligheden for at spille på mit faste spillested gennem mange år er tiden inde til at stoppe ’på den gode måde’. Der er vel tale om et glidende opbrud, som har været undervejs i flere år. Jeg har gjort mit og haft en helt fantastisk og privilegeret tid, som jeg er dybt taknemmelig for. Og mest af alt: Jeg har fortalt alle de historier, jeg ville og vil gerne slutte OPPE – uden sorg og bitterhed,« siger hun.

Også i en erkendelse, at der nu er så mange andre, der laver gode forestillinger for de allermindste og med nye formsprog, interaktivitet m.v., at selv en småbørnsteaterpioner som Teatret Månegøgl godt kan mærke konkurrencen på et stagnerende marked

En ny karriere

Og selvom Teatret Månegøgl snart er fortid, er Hanne Trolle det langt fra:

»Nu vil jeg så lave noget andet og give min viden videre til andre. Jeg har arbejdet med sprog hele mit liv, og 'sprog, krop og kreativitet' er de tre uadskillelige elementer i mit virke, som nu skal danne rammen for en ny og spændende karriere,« fortæller Hanne Trolle, der tog en coach-uddannelse for fem-seks år siden, fulgt op af kurser om stress, mindfullness for børn m.v.

»Selvom min mand med sin lidt skæve humor har været bekymret for, om man kan få ADHD i så høj en alder som min (!), så er der trods alt ikke plads til både teater og undervisningsvirksomhed, så nu vil jeg satse alt på kurser, foredrag og undervisning, og jeg vil flytte alle mine ideer og min kreativitet fra teatret til mit nye firma.

Og så er vi efterhånden nået frem til den i underrubrikken omtalte slet skjulte jobansøgning: For Hanne Trolle vil også meget gerne bruge noget af energien og erfaringen helt specifikt:

»Brug min ekspertise! Jeg kunne gøre et nyttigt og brugbart arbejde som medlem af Projektstøtteudvalget – eller Refusionsudvalget. Jeg har årelang viden og erfaring, og jeg har ikke længere noget i klemme i forhold til miljøet og kollegerne,« siger hun.  

Fra mig til dig

Men lige her og nu gælder det så de sidste forestillinger, når Hanne Trolle og Månegøgl spiller to uger, fra 30. marts til 14. april, på Folketeatrets revitaliserede børnescene, U – teater for dig.

Hanne Trolle slutter som nævnt af med forestillingen 'Fra Mig til Dig' for de 3-8-årige – som hun helt apropos fik produktionsstøtte til for sæson 2010-11 og altså har valgt at genopsætte og turnere med for den sidste støtteportion til indeværende sæson.

Og hvad vil hun så savne mest, når den sidste tilskuer har forladt den sidste forestilling.

»Jeg vil savne at spille teater for små børn og jeg vil savne samarbejdet med andre kunstnere. Men det har været fantastisk at få lov at starte noget nyt, være pioner – og at det blev værdsat i den grad!« 

*

Hanne Trolle holder afskedsreception for venner og kolleger på Snoreloftet på Folketeatret i Nørregade tirsdag den 12. april fra kl. 14,30-18.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere