14. oktober 2009

Jan Middelbo Outzen stopper

Jan Middelbo Outzen, der siden 2000 har været ansat som generalsekretær i Danmarks Teaterforeninger (DT, fratræder sin stilling med månedens udgang.
Hans kontrakt udløber med årets udgang, og det har længe ligget fast, at Jan Middelbo Outzen ikke ønskede at forlænge den. DT-formand Lars Salling oplyser, at ingen af parterne i øvrigt ønsker at kommentere beslutningen – men at stillingen som generalsekretær – der blev oprettet ved Jan Middelbo Outzens tiltræden – i øvrigt nedlægges.
Jan Middelbo Outzen, der er er uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole, har bl.a. arbejdet fem år som journalist og nyhedsoplæser på tv og siden med kommunikationsrådgivning. Som generalsekretær i DT har han ligeledes taget sig af organisationens kommunikation, ligesom han på de indre linjer har ydet en stor indsats for at forbedre forholdene for landets 65 lokale teaterforeninger.
Han var i øvrigt i perioden i perioden 2002- 2003 et særdeles aktivt medlem af UBOT, Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater, hvor han naturligvis var udpeget af DT.

Danmarks Teaterforeninger afholder afskedsreception for Jan Middelbo Outzen 29. oktober.

Læs mere om DT på www.dk-teaterforeninger.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne