DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

Ishøj Teater: Nissen på mandlen

En trist nisse stjæler en del af billedet i Ishøj Teaters ellers flotte scenografi- og bifigurfyldte juleforestilling, hvor 'Prinsessen på ærten'-historien er flettet ind i nissehøjde. Foto: Allan Grynnerup

Single-nisse søger julegejst

13-11-2019
Ideen om en livstræt nisse, der ikke gider julen, er i sig selv en ganske morsom idé, men det er så udpræget de sprælske figurer undervejs – godt understøttet af bragende kostumer og flot scenografi – der bærer forestillingen, fremfor den tynde ’Prinsessen på ærten’-omskrivning og den undseelige hovedperson.
FAKTA
Ishøj Teater: Nissen på mandlen -

Manuskript, instruktion og musik: Allan Grynnerup. Scenografi og kostumer: Ricardo Axel Castillo Rodriquez. Instruktørassistent: Kristine Nørgaard. Værksted: Rasmus Jørgensen og Nanna Nordhavn. Medvirkende: Christina Ørbek Mølgård, Sanne Sol Kristensen og Tanja Fleth Bønke. Alder: 3-9 år. Varighed: 45 min. Set til premieren 9. november 2019 på Ishøj Teater, hvor den spiller til 20. december. www.ishojteater.dk

Allerførst et grundlæggende forbehold: Hvis man skal bruge H.C. Andersen, skal man gøre det ordentligt, og selv som barn er det svært at gå med på præmissen i denne kontekst.

Hvor det giver fin mening, at en prinsesse, der i sagens natur er en forfinet, sart størrelse, bliver gul og blå af at mærke en ært igennem et væld af madrasser og edderdunsdyner, undrer det noget, at en nisse på samme vis skulle reagere på at ligge på en mandel. At det skulle være en indikator for, at man har med en rigtig nisse at gøre, giver ganske enkelt ikke rigtig mening.

Initiativløs, trist nisse 

Nuvel, vores spagfærdige hovedperson er træt af at være alene og skubbes af velmenende parvenner ud i verden for at lede efter ’en rigtig nisse’ at dele sin risengrød med. Apatisk tuller den rundt uden at kunne beslutte sig for noget som helst, og ikke engang i de musikalske numre, mærker vi det mindste drive. 

Christina Ørbek Mølgårds lyse, vage sangstemme og opgivende attitude er et mærkværdigt hovedrollefokus, og den nisse (den eneste den møder faktisk), der ender med at leve op til kriterierne, dvs. reagerer som en prinsesse på mandlen under madrasserne, er mildest talt heller ikke en figur, der gør meget væsen af sig.

De to ligner til forveksling hinanden i deres anonymitet, og det er spøjst, at de to vigtigste nisser i dette julestykke slet ikke brænder igennem.

Dannelsesrejse uden udvikling

Endvidere er der ingen udvikling at spore på det, man ellers oplagt ville betegne som vores fodslæbende nisses dannelsesrejse. Den bliver ikke klogere af at komme ud i verden, selvom den støder på mere end bare lidt af hvert. Den frodige mangfoldighed af forskellige liv langt ude på landet preller helt og aldeles af på vores sørgmodige single-nisse, der forstokket fastholder sit snævre krage-søger-mage-fokus. 

Lige børn leger bedst-logikken udfordres ikke det mindste, og man kan ikke lade være med at synes, at denne nisse går glip af noget af et juleeventyr på sin færd rundt blandt de mange farverige tilbud. 

Faktisk leder dens evige undren og afstandtagen til de eventyrlige figurer undervejs, tankerne hen på et helt andet H.C. Andersen-eventyr; Toppen og Bolden. For hvorfor overhoved begive sig ud i verden? Næh, det er bedre at sidde på sit loft, mistænker vi vores magelige nisse for at tænke. Og meget sigende vender den da også hjem med uforrettet sag i sin søgen, og overraskes først der af sin sagtmodige soulmate, der (ligesom i det rigtige eventyr) udmattet søger ly for nattens uvejr. 

Gode bifigurer og flotte kostumer

Heldigvis står det en del bedre til med bifigurerne, som det er noget lettere at føle langt mere for. 

Tanje Fleth Bønke spiller et skønt fugleskræmsel, der tålmodigt venter på høstsæsonen og nyder sine forskellige årstids-dragter. Halmen sprutter ud til alle sider, så det er en fryd. Ligeledes er hun ganske vidunderlig som bagstræberisk skrothandler-agtig julemand, der ’lige har puttet nye sutter på slæden’ og både må slå sig på flasken og leve af vandgrød, fordi han er gået konkurs med sin legetøjsforretning. ’Julemanden er på spanden’ lyder det kækt i forestillingens musikalske højdepunkt, og der skældes og smældes på internettet og tidens mange gadgets. 

Sanne Sol Kristensen giver den som vibrerende livstykke i form af ulækker kyssetrold, der har godt med frotté, filtret pels og rød fluesvamp på hovedet. Hun får alle børn i salen til at gemme sig som buske(!) og kan dårligt kontrollere sit mundvand ved tanken om rotter og sin klamme mikstur, der får hele salen til gysende at hvine. (De rottekager hun sender rundt, minder dog umiskendeligt meget om ganske spiselige brunkager.) 

Anderledes ophøjet, mystisk og magisk er hun som bagvendtsnakkende heksemutter-fe med lange røde lokker og en kaskade af efterårsblade på sin kreation af en kjole.

En kæmpe ros skal derfor også lyde til scenograf og kostumier Ricardo Axel Castillo Rodriguez, der har stor andel i, at ’Nissen på mandlen’ trods kedelige kassetænkende nisser alligevel føles som et rigtigt juleeventyr. 

Med schwung og finesser har han sørget for fantasifuldt sanselige kostumer og et magisk vinterlandskab, som min lille fem-årige ledsager slugte råt. At man tilmed får en magisk mandel til slut, gjorde større indtryk, end man kan forestille sig, og den vogtes fortsat med en rørende alvor.

Af: Gudrun Hagen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Nissen på mandlen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
12345678910111213141516171819

07-01-2019

14-12-2018

12-12-2018

10-12-2018

08-12-2018

29-11-2018

26-11-2018

24-11-2018

22-11-2018

20-11-2018

19-11-2018

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

Flere anmeldelser