Af: Carsten Jensen

14. februar 2011

Ishøj Teater i modvind

Egnsteaterkonsulenterne anbefaler i ny evaluering, at Ishøj Teater fratages status som refusionsstøttet egnsteater – og at kun drastiske kunstneriske og organisatoriske oprustninger vil kunne retfærdiggøre en fornyet optagelse i egnsteaterordningen.

(14.2.2011) Det har længe været en velbevaret hemmelighed, at Ishøj Teater på Vestegnen er et usædvanligt paradoks: Publikumsmæssigt en forrygende succes med ml. 40-60.000 tilskuere hver sæson. Organisatorisk en velfungerende teaterinstitution, der med buskørsel, cafe, gratis saftevand og overmåde venlige skuespillere og ansatte skaber god stemning. Men i kunstnerisk henseende et kvalitativt stærkt diskutabelt foretagende i sin helt egen lille tidslomme af 70’er-pædagogik og medspilsteater – og bevidst stort set uden kontakt med det moderne børneteater og dets udøvere.

Det er der nu kommet barske ord på i form af en evalueringsrapport fra januar, hvori de to egnsteaterkonsulenter – Kirsten Dahl og Carsten Wittrock – ender med en knusende dom over Ishøj Teater.

Med baggrund i evalueringen indstiller man til Kunstrådet, ’at statsrefusionen i forbindelse med egnsteatertilskud til Ishøj Teater i nuværende form ophører’ med udløbet af den nuværende egnsteateraftale med Ishøj Kommune pr. 31. december 2011.

I den afsluttende analyse hedder det direkte: ’Teatret er stagneret og producerer ud fra et noget fastlåst skelet båret af en gammel virksomhedskultur. Og vigtigst af alt savnes kunstneriske kvalifikationer på teatret. Teatret har en bestyrelse, der i sin sammensætning kan være bremsende for en kursændring, og teatret har et
branchemæssigt ry, der efter vores opfattelse gør, at de nye kunstneriske kræfter, som søger job i det storkøbenhavnske område vælger at søge arbejde på andre teatre end Ishøj Teater’.

Venligt teater

Dermed har egnsteaterkonsulenterne for første gang i embedets historie – ordningen blev etableret med start i februar 2008 – vendt tomlen direkte nedad i en evaluering af et eksisterende egnsteater.

Netop Ishøj Teaters særlige eksistenshistorie og identitet har været med til at skærme teatrets kunstneriske virke af fra omverdenen. Som det også påpeges i evalueringen, kommer der fx aldrig anmeldere fra de landsdækkende medier til forestillingerne. Måske fordi teatret tilsyneladende aldrig sender invitationer eller pressemeddelelser ud.
Børneteateravisen er dog alligevel mødt frem nogle gange på helt eget initiativ – og er altid blevet modtaget med den overstrømmende venlighed, der også er teatrets kendetegn.

Det har børneteateravisen.dk’s anmeldere også noteret – tillige med mindre flatterende udsagn om de pågældende forestillingers kunstneriske niveau.

’Amatørteater på rimeligt niveau’

Således hed det bl.a. i Janken Vardens anmeldelse
af ’Trylledrikken’:

’Som professionel betragter kan jeg godt anerkende en velfungerende sal og en tilfredsstillende teknik med lys og effekter. Og jeg kan også godt anerkende, at de får forbløffende meget ud af deres begrænsede plads og deres scenografi, om den end er traditionel. (…)

Som professionel betragter kan jeg også se, at skuespilleri og instruktion og dramaturgi slet ikke står mål med alt det andet, der synes at fungere o.k. Skuespillerne er sympatiske, de overspiller ikke, de gebærder sig ikke, men gestik og replik tjener intet andet formål end at forklare for publikum, hvad der foregår. Og jeg sammenligner ikke med det sublime, jeg konstaterer kun nøgternt, at dette er amatørteater på et rimeligt niveau’.

‘Scenografisk dilettanteri’

Mere direkte var Henrik Lyding i sin anmeldelse
af årets juleforestilling, ’Nissen i stalden’:
’Ishøj Teater laver gammeldags juleteater i en indpakning, der virker som en hån mod et betalende publikum. Når man er egnsteater med milliontilskud, billetstøtteordning og en juleforestilling, der er stort set udsolgt de 142 gange (!), den spiller i løbet af fem uger med deraf følgende indskovling af penge, skylder man sit publikum at behandle det med respekt. Og Ishøj Teaters dekoration og kostumer til ’Nissen i stalden’ er amatør-arbejde og dilettanteri.

Var det derfor ikke på tide, at Ishøj Teater åbnede sig en smule for omverdenen og til en begyndelse engagerede en scenograf. I respekt for teatret som kunstform, sin egen egnsteater-status, den omverden, der bevilger penge til teatret og ikke mindst det publikum, man angiveligt er sat i verden for at berige’.

Egnsteater siden 1985

En del af kritikken mod Ishøj Teater skal netop findes i det faktum, at det er et egnsteater med statsstøtte og dermed forventes at have både økonomi og rammer til at levere professionelt teater. Det synes langtfra alle altså, at teatret lever op til.

Ishøj Teater, der p.t. modtager omkring 2,7 mio.kr. i årlig støtte, blev egnsteater i Ishøj Kommune allerede i 1985 – helt fra egnsteaterordningens start, men teatret har eksisteret i imponerende 45 år – og med samme familieklan ved roret.

Ishøj Teater blev nemlig etableret i 1965 af Tonny og Jytte Lyngbirk. Sønnen Bjørn Lyngbirk har som led i et generationsskifte været teatrets kunstneriske leder siden 2005 og står ofte også for instruktion og scenografi, mens Marianne Lyngbirk er skuespiller og komponist.

Jytte Lyngbirk har stadig status som husdramatiker, og hun har faktisk skrevet alle de forestillinger (over 130), som teatret har spillet gennem årene.

Ishøj Teater tillige var blandt de fem stiftere af BørneTeaterSammenslutningen (BTS) i maj 1969, men forlod organisationen fire år efter og var i 1977 med til at stifte Dansk Børneteaterforbund, der med et medlemstal på fem teatre var et kortlivet resultat af en indre (politisk fejde) i BTS mellem socialistisk og borgerligt orientered børneteaterfolk.

Siden har Ishøj Teater holdt sig ude af såvel BTS som ASSITEJ og andre børneteater-relaterede organisationer, og det er denne selvvalgte isolation – tillige med mangel på kunstnerisk fornyelse, bl.a. fordi man yderst sjældent bruger kunstnerisk personale udefra – der er blandt kritikpunkterne i egnsteaterevalueringen.

Mangler kunstneriske kompetencer

Men lokalt ER Ishøj Teater faktisk aktiv omkring div. kulturelle tiltag og har en omfattende dramapædagogisk virksomhed, ligesom det lokale TV-Ishøj har optaget og sendt flere af teatrets forestillinger.

Og teatret er med sine op til 60.000 årlige publikummer, der køres ind fra institutioner fra hele Sjælland til de to-tre daglige forestillinger sæsonen rundt, så afgjort en succes i omsætningsmæssig henseende.

Der er også mange tilfredse tilkendegivelser fra de voksne formidlere, som oplever Ishøj Teater som et dejligt sted med gode traditionelle forestillinger. Disse har gennem alle årene været bygget over eventyrskabelonen og med en meget pædagogisk og direkte fortælle- og spillespil.

På opfordring fra egnsteaterkonsulenterne har man dog ved et par af teatrets nyere forestillinger valgt eksterne produktionshold i form af bl.a. Pia Rosenbaum som instruktør og Nina Schiøttz som scenograf, ligesom der har været tilknyttet en kunstnerisk konsulent (Martin Lyngbo, leder af teatret Mungo Park).

Alligevel må egnsteaterkonsulenterne konstatere, at teatret ikke lever op til de kvalitative mindstemål:
’Ishøj Teater savner kunstneriske kompetencer til produktion af professionelt teater.

Teatret er bemandet med et personale, der på skuespilsiden basalt set savner håndværksmæssig kunnen, ligesom de øvrige kunstneriske funktioner er præget af rutiner og manglende teaterfaglige færdigheder. Teatret udvikler sig ikke kunstnerisk’, lyder det i en afsluttende analyse.

Hvad nu?

Egnsteaterkonsulenternes anbefaling om at fratage Ishøj Kommune retten til at få statsrefusion i forbindelse med dets lokale egnsteater er kun vejledende, idet Kunstrådet i givet fald skal tage den endelige beslutning. Den uddelegerer rådet så til Scenekunstudvalget, hvis nuværende medlemmer fragår til foråret og derfor som en af deres sidste embedshandlinger altså reelt kan lukke et 25 år gammelt egnsteater.

Men der er næppe tvivl om, at der er dømt nye tider på det driftige egnsteater i Ishøj, hvis det skal overleve som delvist statsstøttet teater på sigt. Der er ingen egnsteatre i Danmark, der finansieres alene af hjemkommunen, og Ishøj Kommune vil givet heller ikke finde de knapt tre millioner årligt selv.

Egnsteaterkonsulenterne er da også klare i deres anbefalinger:

Udover en ny bestyrelsessammensætning, så medarbejdere og teaterstiftere ikke sidder på flertallet og hæmmer lederens handlekraft og så der kommer flere eksterne teaterfaglige medlemmer i kredsen, ønsker man, at der også i langt højere tilknyttes professionelle folk udefra i de kunstneriske funktioner, og det er alt fra instruktion, scenografi, kostumer spillere – og dramatikere. I det hele taget skal der skabes en ‘skarpere kunstnerisk profil’
Dertil kommer anbefalingen om at komme i ’løbende teaterfaglig dialog med professionelle teatre på børneteaterområdet specifikt, men også gerne mere generelt’, ligesom kommunikationen i form af salgsmateriale og pr m.v. skal styrkes udadtil.

Bolden er nu – udover hos Kunstrådet – spillet over til teatret og kommunen. Men det haster. Der er deadline allerede 1. april, hvis Ishøj Kommune og Det Ny Ishøj Teater skal nå at søge om egnsteaterrefusion til næste år.

Læs hele evalueringen her:
https://www.kunst.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Scenekunst/Egnsteater/Ishoj_Teater_evaluering.pdf

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere