28. marts 2018

Internationalt fokus på Aprilfestival 2018

Aprilfestival 2018 afvikles fra 15.-22. april med Syddjurs Kommune som vært og byder på gratis teateroplevelser i hele kommunen (billetter kan bestilles online fra 10. april  på www.aprilfestival.dk, hvor det samlede program allerede kan studeres.

Udover de ca. 160 forskellige danske turneforestillinger er der også to gæstespil fra henholdsvis Sydafrika og Frankrig: 'Ashes' med norsk/franske Plexus Polaire bruger sublimt animationsteater i forestillingen, der er inspireret af romanen 'Før jeg brænder' af Gaute Heivoll, og hvor man følger en parallelfortælling mellem en forfatter med skriveblokering og historien om en pyroman, der hærgede en landsby tilbage i 1970'erne og hvor der indgår elementer af forfatterens egen historie. Forestillingen kunne ses i Silkeborg i november sidste år på Festival of Wonder.

Fra Sydafrika kommer The Chaeli Campaign med 'No fun ction alL anguage' (staves således), hvor performerne på scenen alle har forskellige former for funktionsnedsættelser – én sidder således i kørestol, en anden har synsnedsættelse og en tredje er næsten døv. Alligevel formår de at skabe en rørende musik- og danseforestilling med flot live-musik.

Det internationale er ligeledes i fokus på festivalen i form af en lille invasion af gæster, der kommer for at se nærmere på dansk scenekunst for børn og unge.

'De internationale gæster kommer både for at samle inspiration, men også for at netværke med danske og andre internationale branchefolk', fortæller Louis Valente, der er ansvarlig for det internationale arbejde på Aprilfestivalen og i øvrigt også generalsekretær for ASSITEJ International, den verdensomspændende organisation for scenekunst for børn og unge. 

'I år kommer der bl.a. en hel delegation af skoleledere fra Kina og en stor gruppe fra Korea. Alle har endnu ikke tilmeldt sig, men vi regner med, at vi kommer op på over 100 internationale delegerede fra over 25 forskellige lande i løbet af ugen', siger Valente.

For de danske teaterfolk bliver der i festivalugen (onsdag 18. april kl. 20-22 i Karens Køkken i Ebeltoft) mulighed for at deltage i en 'international dinner', der afvikles som et uformelt arrangement med fokus på fagligt og socialt samvær. Det er en del af de udenlandske gæsters festivalpakke, mens danske deltagere skal betale 300 kr. – og tilmelde sig senest 9. april – til Sóley Eiriksdottir fra det internationale sekretariat på sfe@assitej.dk

(Billedet: 'Ashes' og 'No fun ction alL anguage' er de to internationale gæstespil på Aprilfestival 2018. Foto: Kristin Aafløy Opdan & Pat Bromilow-Downing)

(caj) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside