Integrationsdebat som teater-tracks

Asger er flyttet hjemmefra og sidder helt alene i sin lejlighed og 'fejrer' fødselsdag ved på skift at føre mobiltelefonsamtaler med sine skilte forældre. Moren ringer ustandselig for at tjekke og svine faren til. Og faren, der endnu engang har glemt de aftaler, han indgår med Asger, er på vej sydpå med en ny date. Forladt og følelsesmæssigt i klemme ryger Asger ud i et liv, hvor han for at dulme eller skåne sig selv taler usandt, og uden at ville det, kommer til at såre sin mor.
Det lille teater-track, som Opgang 2 Turnéteater kalder det, er ét eksempel ud af i alt ti på, hvordan kærlighedens mange ansigter kan tage sig ud.
Indholdsmæssigt svier scenen med en meget dagligdagsligefrem og konfliktfyldt tekst. Visuelt og musisk er scenen sat enkelt op med en stemningstrommende Niels Kilele placeret i et rødmalet rum, der dog også har en blålig væg – den Asger sidder op ad. Hvis ikke det var fordi Rasmus Reiersens skuespilmæssige timing og præcision ikke altid er i top, ville scenen fungere fint.

Fyrig fodboldfeber
Med Niels Kilele spillende på skiftende instrumenter og enkle omrokeringer af scenografiens ensfarvede sætstykker føres vi gennem forestillingens tracks, som alle tydeligvis vil have de unge til at reflektere over forskellige kærlighedskår.
I Fodboldfeberscenen går en skarpt udspændt tekst fx fint i spænd med Chadi Abdul-Karims, Tine Grauengaards og Rasmus Reiersens fysisk ekspressive gestaltning af hvordan et dansk forældrepar til en fodbolddreng fuldstændigt båtnakkedumt tackler Muhammeds fars væremåde, som reelt er helt harmløs, modsat de grove, platte og voldsfyldte gloser de selv galper op.
Kan hjertet sidde i højre side? Kan man blive så kynisk at ens hjerte helt visner? Kan man være bekendt at tage imod en hidsig dyr jakke fra sin mor, når en fuld polak tigger lige for næsen af en og massevis af små børn i Afrika sulter?
De spørgsmål stilles i en helhed, som består af både stærke og svage scener. Der er tracks, hvor skuespillerne mangler et nyk i håndværksmæssig professionalitet. Og der er numre hvor teksten er ret tynd og iscenesættelsen er ude på et overdrev. Fx et nummer, hvor en dansk dannebrogsfarvet guide storker rundt og fremviser danske seværdigheder for en sortskægget araber, en afrikansk bredbaget kvinde og en muslim i burka.
På plussiden vejer forestillingens debatmotiverende element. Spillernes ærlige spilenergi. Og Kileles fine stemningsunderlæggende musik.

Interaktivt dialogspil
I tilknytning til forestillingen er teatret i gang med at udvikle et interaktivt dialogspil. En del af dette spil går ud på at publikum ser de seks tracks, som ligger fast, men herudover skal vælge hvilke to af de fire resterende, som de ønsker at se.
En anden del, som stadig er i udviklingsfasen, er et web-baseret spil. Et spil, der ønsker at udfordre de unge med opgaver, som ikke er styret af, at de skal nå frem til et bestemt resultat eller blive hurtigt færdige. Spillet er derimod defineret ved, at de unge inden for forestillingens fiktion bliver stillet fabuleringsorienterede opgaver, som kræver ,at de er nødt til at fortolke og tage stilling.