Af

27. april 2013

Ikke et niveau at debattere på

Anne Middelboe Christensen svarer på seneste indlæg i debatten om anmelderi:

Kære Marie Kilsgaard Møller.

Ja, jeg vil gerne have gang i debatten om børneteater og om anmelderi, akkurat som jeg skriver det i min bog 'Begejstring & Brutalitet', som du så generøst citerer.

Men det kræver, at debatten holdes i en sober tone.

For nu at opsummere: Jeg anmeldte din forestilling 'Statsministeren' og gav den tre stjerner. Herefter kaldte læreren Jens Jacob Beck min anmeldelse for ’arrogant og nedladende’ – og nu påstår du indirekte, at min anmeldelse er præget af mangelfuld forståelse. Indimellem havde forfatteren Peter Byrholt Nielsen forsøgt at mane til besindelse med et indlæg, som du dog blot håner og kalder ’fejlagtigt’.

Den slags kan man ikke debattere videre på. Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg opfatter det som krakileri.

Jeg vil hellere bare glæde mig til at se din næste forestilling.

Venlig hilsen

Anne Middelboe Christensen, anmelder ved Teateravisen.dk

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg