23. oktober 2016

ICE HOT Nordic Dance Platform 30. nov. – 4. dec.

Dansehallerne i København er vært for den biennale ICE HOT Nordic Dance Platform – hvor internationale professionelle dansefolk deltager og hvor der præsenteres alsidig nordisk moderne dans af høj kvalitet for professionelle fra dansemiljøet og arrangører fra hele verden.

Mere end 20 forestillinger og 15 offstage præsentationer er på programmet i København. Det omfangsrige forestillingsprogram bliver udover i Dansehallerne præsenteret på Dansekapellet, Baltoppen Live og KU.BE.

Programmet er tilrettelagt på baggrund af et open call – og en jury af nordiske eksperter har ud fra ansøgningerne udvalgt kunstnerne, der præsenteres i programmet. Alle de udvalgte kunstnere er fra de fem nordiske lande. Der vil være såvel etablerede kompagnier som nyere kunstnere, og programmet byder både på forestillinger henvendt til et yngre og et voksent publikum.

Nogle af forestillingerne under ICE HOT CPH er også åbne for det lokale publikum: De tre forestillinger opføres på Baltoppen Live, og der er billetlink og nærmere information om disse på dansehallerne.dk/forestillinger.

Den første ICE HOT Nordic Dance Platform blev afholdt som et pilotprojekt i Stockholm, Sverige i 2010 dernæst i Helsinki, Finland i 2012 og i Oslo, Norge i 2014. Island bliver det næste værtsland i 2018.

Se mere info om arrangementet og hele programmet på https://www.icehotnordicdance.com

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne