DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

TEATERAVISEN ER BLEVET HACKET!!!!

06-08-2022
Teateravisen er blevet ramt af et ondsindet hackerangreb. Lige nu er det lykkedes at fjerne den ubehagelige ”illustration' med Facebook-hånd og en voldsomt udseende fodboldkamp/krigs-collage, der var hældt ind over forsiden (se skærmdump th) - men de nyeste (og seneste halvandet års artikler) på forsiden er væk, ligeså annoncerne, mens noter og anmeldelser er den fastfrosne forside-udgave fra 5. august. Lige nu vides det beklageligvis ikke, hvornår eller hvordan Teateravisen kommer på fode igen.

Fra fritidsblogger til fuldtidsanmelder

25-01-2021

Når der i store perioder slet ikke spilles teater, har teateranmeldere intet at anmelde. Men skrives OM anmelderiet kan der heldigvis stadig, og Teateravisen har bedt en af portalens flittige anmeldere, Morten Hede, der er en af landets ganske få fuldtidsprofessionelle teaterkritikere, om at fortælle om sin metier.

05-08-2022

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2022?

Alle kan indstille kandidater til den fine pris – deadline er 31. august 2022

03-08-2022

Teater Vestvolden inviterer på rundvisning

Egnsteatret i Hvidovre rykker ind i et nyt teaterhus, som vises frem fra 13. september

01-08-2022

Fejring af streetdans-miljøet

Detour Dance Festival afvikles på Dansekapellet i København fra 18.-21. august

30-07-2022

Dansedrømme på Nationalscenen

23 unge kan opleves i musik- og danseforestillingen 'FREMTIDS DRØMME' 5.-7. august i Skuespilhuset

28-07-2022

Copenhagen Opera Festival 19.-27. august

Der venter over 80 opera-events på 12 venues - klassikere, familie-events, opera-bingo og kanalfarts-arier m.v.

25-07-2022

Kom med manuskripter til Manuskriptprisen 2022

Der er deadline 1. august for indsendelse af manuskripter til Danske Dramatikeres Manuskriptpris, som uddeles på Horsens Teaterfestival 17. september 2022

24-07-2022

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-28. august

Der venter over 110 opførelser af ti internationale kompagnier, når festivalen indtager ni danske byer/bydele

21-07-2022

Street Cut i Næstved 12.-14. august

Den internationale gadeteaterfestival byder atter på gratis forestillinger, suppleret med bl.a. eksperimentel legeplads, gadekøkken og morgendiskotek

19-07-2022

Cirkusvognen 2.-25. august 2022

Børnekulturhuset Sokkelundlilles rullende kulturfestival for børn byder atter på gratis teater, musik og kreative værksteder

14-07-2022

PASSAGE Festival 25.-30. juli

Mere end 30 europæiske kompagnier og teatre præsenterer deres værker i Helsingør den sidste uge i juli

Til berigelse af børns liv

12-01-2021

Med udgivelsen 'Børnekultur i Danmark 1945-2020' præsenteres for første gang et samlet historisk overblik over rammerne for og udviklingen af dansk børnekultur gennem 75 år. Det er blevet et meget læseværdigt, overskueligt og informativt værk.

Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater

04-01-2021

Årsskiftet markerer budgetstart for de 14 teatre, som Københavns Kommune har udvalgt til sin lille storbyteater-ordning for 2021-24. Mens Sort/Hvid og Husets Teater fik tilkæmpet sig en vigtig ekstrabevilling, må børneteatre som ZeBU og Det Lille Teater klare sig på stærkt formindsket budget - og erkende, at et lavere støtteniveau end voksenteatrenes stadig tages som en selvfølge. Men hvorfor?

Årsopgørelse

01-01-2021

Teateravisen afleverer her 2020 med en række punktnedslag omkring små og store begivenheder med tilknytning til børne- og ungdomsteaterområdet i det forgangne år. Covid-19-pandemien har selvfølgelig sat sit markante aftryk på et turbulent teaterår og afsat spor til kommende måder at tackle kunsten på.

Flere penge til børne- og ungdomsteatret

10-12-2020

Den nye finanslov for 2021 lover godt nyt for dansk børneteater: Med en udvidelse af rammen for refusionsordningen på 20 mio. kr. årligt er der lagt op til, at alle under 20 år kan komme til at se en forestilling om året; ligesom der åbnes for, at private skoler og ungdomsuddannelser nu også kan benytte ordningen, som i princippet betyder teater for halv pris. Og måske en ny og mere handy struktur for refusionssystemet.

Følelserne sidder i vokalerne

07-12-2020

Skuespilleren Merete Nørgaard har skrevet en klog bog om stemmen. Med Shakespeare som bedste teaterkrydderi. Teateravisens anmelder, Anne Middelboe Christensen, har læst den - og reflekterer bl.a. over børneteatrenes meget varierede fokus på stemmens brug i deres forestillinger.

Vredens druer

02-12-2020

Det Olske Orkester har med bogudgivelsen 'Rundt om ilden' sat blivende ord på arbejdet med forestillingstrilogien 'En nations selvhad' i form af en række tekster om baggrund, research, form, indhold og det kunstneriske arbejde m.v. Samtidig får man ristet en lille rune over teatrets eksperimenterende formsprog gennem de første 12,5 års virke.

En ærgerlig beslutning

18-11-2020

Der er brug for ASSITEJ Danmark til at facilitere og fastholde den danske børneteaterverdens position i det internationale samarbejdsmiljø, men en beslutning fra Projektstøtteudvalget om at stoppe for driftsstøtte er en alvorlig udfordring. Både for det danske center og generalsekretariatet for ASSITEJ International, der for tiden ligger i Danmark.

Juleteater i coronaens skær

09-11-2020

Julen ser ud til at blive gennemført trods covid-19's hærgen, og der spilles følgelig også juleteater på mange af landets små og store teatre. Med skyldig hensyntagen til aktuelle restriktioner og forsamlingsforbud. Flere har dog valgt at aflyse eller udsætte forestillinger til næste år. Teateravisen forsøger at skaffe et overblik over det scenekunstneriske juleri i det herrens corona-år 2020.

Teater Fluks: Helt i skoven

Rasmus Malling Skov Jeppesen og Sara Fink Søndergaard og ketchup i Teater Fluks bevægende forestilling. Foto: Simon Skipper

I skovens dybe stille ro

26-05-2014
Lavmælt og respektfuldt forsøg på at forstå det urolige sind
FAKTA
Teater Fluks: Helt i skoven -

Af og med: Sara Fink Søndergaard og Rasmus Malling Skov Jeppesen. Alder: Fra 15 år. Varighed: 65 min. Turnéforestilling. Set på Aprilfestival 2014 i Holstebro. www.teaterfluks.dk

Sara Fink Søndergaard håndhilser os hjertelig velkommen én og én. Vi får tildelt en stol og finder en plads i en lille rundkreds. Vi er ikke flere end 20-25, men kredsen er fuld.

Duften af stegt bacon er umiskendelig, og midt i cirklen sidder Rasmus Malling Skov Jeppesen med sin primus og stegepande. Han byder rundt og vi får alle en lille haps, inden spillet rigtig går i gang.

Stemningen er stilfærdig, venlig og meget, meget alvorlig.

Så bliver præmissen lagt: dette er en forestilling om post-traumatisk stresstilstand (PTSD) og om unge mænd – krigsveteraner fra Irak og Afghanistan og helt tilbage til krigen(e) på Balkan i halvfemserne – mænd der ikke finder ro i sjæl og sind, men flytter ud i ensomhed i skoven, med telt og primus og sovepose. Ordet 'helt' i titlen har altså dobbelt betydning.

Hvordan kan det være…?

Forestillingen/teksten introducerer os hurtig for spørgsmålene: Hvad skyldes det, at nogle får diagnosen, hvordan er det leve med diagnosen, og hvorfor vender nogle ryggen til samfundets normer og rutiner, og ender med at flygte ud i skoven?

Søndergaard og Skov Jeppesen foregiver ikke at have svarene. De forsøger at arbejde sig ind i og ned i materien - at afdække, finde ud af, forstå. De har lavet research, selvfølgelig har de det, og et øjeblik er jeg nervøs for, at forestillingen vil blive en form for dokudrama, hvor kun researchen lægges frem for os med fakta og statistikker.

Men min bekymring går hurtig over. For de to aktører har både empati og billedskabende evner. Og – ikke mindst – forestillingen er dybt forankret i den seriøsitet, Teater Fluks er gået til opgaven med.

At fremstille lidelse på en teaterscene, at søge ind i et martret sind og gestalte det på en troværdig måde, er krævende. Men netop seriøsiteten, viljen til at vise både angsten, mistroen og håbløsheden hos de udsatte, bærer udtrykket langt hen ad vejen.

Tændstikken og Dannebrog

Men seriøsiteten er på mange måder et tveægget sværd. Man skal vogte sig meget vel, så man undgår det højtidelige, selvhøjtidelige og patetiske. Ind i mellem forfalder Søndergaard og Jeppesen til en mumlende method acting, en slags privat film-intensitet, hvor man knapt forstår, hvad de siger, og hvor intensiteten bliver hos dem og ikke når ud til os, de spiller for. Så bliver det mere psykoterapi end teater.

Det er når de bryder denne intimitet sig i mellem, når de agerer fysisk, at jeg synes de finder de billeder, metaforer som i højere grad er fortællende. Når hun kaster sig i hans arme gang på gang og hver gang ender med at falde tilbage på gulvet, når hylende alarmer sætter paniske rutiner i gang, når ketchup sprøjtes over pande og ægte gravid (!) mave.

Eller når den anklagende ironi vendes mod os, mod samfundet, når det lille papirflag brændes, til tonerne af 'I Danmark er jeg født'. Hvad skulle vi ud i den krig for, og forbryde os mod det femte bud - 'Du skal ikke slå ihjel'?

En svær omgang

Teater Fluks rejser væsentlige spørgsmål og gør en stor indsats for at forstå sit sujet. Det resulterer i en forestilling, som på mange måder er – og har alle ambitioner om at være – netop så væsentlig, som sujettet kræver.

Problemet, som jeg ser det, er, at viljen til selvat forstå, er større end evnen til at bringe det ud til os der sidder i rundkredsen, og som også gerne vil forstå. Dertil er en del af deres form og sceniske virkemidler uforløste eller svært forståelige.

Jeg har stor respekt for det arbejde, der ligger bagved forestillingen og ser også at deres form lykkes et godt stykke hen ad vejen. Men altså ikke hele vejen. Et par gange stod jeg af og tænkte: Dette er privat, dette er for kryptisk, dette betyder åbenbart noget/meget for dem, men jeg ser ikke hvad. En lille tur tilbage i prøvesalen, plus et kritisk øje i salen, ville måske kunne hjælpe til med at rydde op og klargøre.

Men det er en forestilling, jeg blev berørt af, og som har været med mig i ugerne, der er gået, siden jeg så den.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Helt i skoven
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1234567891011121314151617181920

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

30-05-2018

28-05-2018

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

08-03-2018

Flere anmeldelser