DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

ZeBU: Rejsen til Gud

Bjarne Kalhøj Claus Mandøe og Karen Monrad med nænsom dukkeføring i en fortælling om en dreng, et græsstrå, en bogfinke og en vrissen and på rejse mod Gud. Foto: Søren Meisner

I gode hænder

25-09-2013
Publikum føres nænsomhedsfyldt med ind i en forestilling, som herligt befriet for påklistrede og opstyltede dikkedarer og med en fascinerende jordbundethed fortæller os om taknemmelighed og mirakler.
FAKTA
ZeBU: Rejsen til Gud -

Tekstforlæg: 'Rejsen til Gud' (2011) af Louis Jensen. Manus og instruktion: Marc van der Velden. Dukkemager: Paul Arne Kring. Baggrundsprojektioner: Illustrator: Otto Dickmeiss. Animator: Jens Christian Høgni Larsen. Kompositør: Rasmus Møbius. Lysdesigner: Martin Braad. Lyddesigner: Inuk Thomsen. Kostumier: Sofie Fribo. Rekvisitør: Anna Cathrine Rubek Colberg. Medvirkende: Claus Mandøe, Karen Monrad og Bjarne Kalhøj. Aldersgruppe: 6 år og opefter. Varighed: 40 min. Turneforestilling. Set på Horsens Teaterfestival september 2013, men spiller også på ZeBU frem til 29. september 2013. www.zebu.nu

Græsstrå er et dejligt folkefærd. Og bogfinker. Sådan er man overbevist om, at det er efter ZeBUs 'Rejsen til Gud'.

For her er det et ganske lille tyndt og meget tænksomt grønt græsstrå som har hjertet på det rigtige sted. Græsstrået er taknemmeligt, og det vil det rejse hen til Gud og sige tak for.

En helt almindelig dreng med briller, hue, T-shirt og tennissko vil gerne med på rejsen, fordi han også er taknemmelig.

Det samme gælder en jublende bogfinke. Og da en stormfuld vred og særdeles utaknemmelig and slår dem følge, kommenterer de tre det blot med, at andens utaknemmelighed ikke generer dem.

De fortsætter ufortrødent, finder værdi og morskab i de små nære ting, kærer sig om hinanden, og konstaterer nøgternt, at anden, som konstant brokker sig gnavent og har en udtalt trang til at ødelægge og sige nej til alting, følger dem, men på en måde som om den ikke hører til i deres selskab.

Sugekop-teater 

Græsstrået, bogfinken, anden og drengen er objekterne, som animeres i 'Rejsen til Gud', som jeg synes man kan kalde sugekop-teater eller zoom-teater. For det er som om vi i en slags fløjlsagtig slowmotionfart bliver suget ind i forestillingens univers for derinde trygt at blive ført fremad på en vigtig rejse. En rejse som helt jordnært og gennem storheden i små fysiske og sproglige detaljer fortæller os om værdier og eksistens, liv og død.

Vi er i fuldstændig trygge hænder, og spillet som foregår foran os, lukker alle vores sanser op med sin meget direkte beretning. Det fascinerende er, at Gud alias det som er større end os selv kommer til live gennem et handlingsforløb, som vi ikke et øjeblik stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden i.

Vi oplever det som helt naturligt, virkeligt og vigtigt, at en dreng tager af sted for at takke gud sammen med det talende græsstrå, den jublende bogfinke og den utaknemmelige and.

Og det fantastiske er, at det store bliver fortalt gennem de små konkrete ting. Via den afsluttende replik: 'Det var godt', som gentages, mens både dukker og dukkeførere ser ud på os. Via små 'måske var det netop derfor….'-bemærkninger. Via det lille græsstrås gestik, drengens stille kluklatter og kommentaren: 'At se et græsstrå tænke på den måde er ærligt talt ret sjovt'. Via andens kævl og gnavne kropssprog. Via græsstråets årvågenhed og hvisken på afstand. Via forestillingens roligt fremadskridende tempo. Via de kontinuerligt skiftende baggrundsbilleder, som med levende eventyrstregtegninger skifter lys og farve i takt med døgnets rytme. Via Claus Mandøes klare og rolige fortællerstemme, der er som et beroligende kit i helheden. Og via den sikre og variationsfyldte dukkeføring,' som Claus Mandøe sammen med Bjarne Kalhøj og Karen Monrad leverer.

Velfungerende dramaturgi

ZeBU har prøvet kræfter med Louis Jensens eftertænksomme og finurligt fabulerende univers før. I forestillingen '100 historier og en til'. Mens den var mere direkte interagerende med publikum og var fyldt med udadvendte spillopper rundt omkring en stor væg med 'historieskuffer', folder 'Rejsen til Gud' sig ud gennem det, som en godt skåret fortælling kan tilbyde, når den bliver sat sammen med professionel dukkeanimation.

Hvor og hvordan rejsen ender skal ikke røbes, men opleves i en også dramaturgisk velfungerende helhed, som også indbefatter en død soldat og en dejlig livsbekræftende finale. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Rejsen til Gud
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
7891011121314151617181920212223242526

06-05-2016

04-05-2016

02-05-2016

28-04-2016

26-04-2016

24-04-2016

22-04-2016

20-04-2016

18-04-2016

15-04-2016

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

Flere anmeldelser