29. september 2011

Hvornår er forestillinger for og med unge professionelt teater?

De unge i C:ntacts ’Taskforce’ – en forestilling, der turnerer ovet det ganske land med skiftende spillerhold og også var med til Horsens Børneteaterfestival 16.-18. september, har sendt et indlæg til børneteateravisen.dk som reaktion på den artikel, der blev bragt fra festivalen, og hvor det problematiseres, om teater for og MED unge egentlig – trods dygtige spillere og fine forestillinger – egentlig kan rubriceres som professionel scenekunst for børn og unge…

Læs debatindlægget fra Taskforce – hvor redaktøren, der også er skribenten – forsøger at svare for sig.

Under alle omstændigheder er det jo en spændende diskussion. For skal vi til at omdefinere begrebet professionel scenekunst for børn og unge  – hvor FOR kan erstattes med MED?

Og hvordan forholder det professionelle scenekunstmiljø sig egentlig til teater for og MED unge?

Og bør Refusionsudvalget give refusionsgodkendelse til forestillinger med (unge) amatører?

Og betyder det fx., at Eventyrteatret er velkommen til showcase med deres særdeles professionelle forestillinger, som de bl.a. spiller for fulde huse i Tivoli?

Børneteateravisen modtager faktisk fra tid til anden henvendelser fra unge, der har lavet spektakulære forestillinger i regi af skoler, dramaskoler m.v. og som nu gerne vil have en anmelder på sagen, så de måske kan bruge det som markedsfremstød og komme rundt i landet og spille.

Hver gang er det nedslående svar til dem, at børneteateravisen.dk kun anmelder professionel scenekunst for børn og unge, forstået som refusionsgodkendte forestillinger. Det gælder også forestillinger fra etablerede teatre og grupper, der fra tid til anden bliver afvist af Refusionsudvalget. Selvom portalen for et par år siden af vanvare kom til at anmelde en forestilling af Freestyle Phanatix FØR den havde opstået refusionsgodkendelsen.

Teaterkritiker m.v. Anne Middelboe Christensen skrev i øvrigt i oktober 2009 en kommentar her på portalen med titlen: ’Kan børneperformere virkelig ikke være professionelle’?

Hun tog netop udgangspunkt i bl.a. Eventyrteatrets særdeles professionelle forestillinger, Det Ny Familieteaters brug af børn som hovedrolleindehavere, Det Kgl. Teaters børneballetter og andre forestillinger, hvor der optræder børn i større og mindre roller.

Der kom absolut ingen reaktioner.

Det gør der måske heller ikke på Taskforce-indlægget…?!

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne