DEBAT
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022
02-03-2022
21-01-2022
19-01-2022

Teater Lille Hest: Nina Sardina – og historien om hvor Laika blev af

Line Skytte og den russiske professor i Teater Lille Hests dramatisering af Susanne Vebels børnebog. Foto: Teater Lille Hest

Hvide løgne

25-08-2010
Historien om rumhunden Laika i vellykket omplantning til børneniveau.
FAKTA
Teater Lille Hest: Nina Sardina – og historien om hvor Laika blev af -

Frit efter bogen af Susanne Vebel og Lillian Brøgger. Instruktør: Carl Press. Komponist: Thomas Hass Christensen. Scenograf: Miroslav Zlotnik. Medvirkende: Thomas Peter Olsen & Line Skytte. Aldersgruppe: 2-5 år. Set på Festival 2010 i april i Esbjerg. Turneforestilling. Kan ses på Horsens Børneteaterfestival 17.-19. september. www.teaterlillehest.dk

Opmærksomheden fanges prompte af den umådelige hyggestemning, der i både lyd og billede strømmer ud fra et centralt placeret scenetelt. Lyden skyldes en skøn kvindes mundharmonikaspil, billedet er mættet af vasketøj på tørresnor, som nærmest fornemmes blafrende.

Vasketøjets funktion viser sig at være dække for en bagscene, der åbner muligheder for både skyggespil og computeranimation. Alt i mens kvinden piller vasketøjet ned, starter historien om fortællerens fascination af sin genbo – den russiske professor – og om hvordan hun begiver sig ud i fantasiens kringlede landskab for at få sig en ven.

Det betyder imidlertid, at hun må bruge kneb, som børnene kan identificere sig med, men som måske ikke er helt fine i kanten. For hvor stopper fantasien og hvor starter løgnen? Hvor langt kan man tillade sig at gå for at komme ensomheden til livs?

Grundlaget for historien er enkel og vedkommende: Professoren lider af kronisk dårlig samvittighed og savner sin hund. I videnskabens navn har han engang sat den ombord på en raket og den er aldrig vendt tilbage.

Vi voksne genkalder os straks historien om Laika, der i 1957 blev et af de første levende væsner ude i rummet. Og selv vi kan gyse ved tanken om, hvilke skæbne der er hændt det stakkels kræ. Efter videnskabelige udsagn er den gået til af stress, få timer efter raketten har forladt Jorden.

Men den historie behøver de små ikke. Den unge pige kender ikke Laikas endelig, men ønsker bare at børste genboens bekymringer væk, så de kan tegne og lege. Så i iver efter at berolige den kære professor, finder hun med barnlig fantasi og associationer på en historie om den opfindsomme lille fisk Nina, der skaber et rumfartøj ud af en sardindåse.

Barneleg uden voksenlogik

Nina Sardina er som skabt ud af leg i børneværelset. En historie, der i små buer hæfter en situation sammen med en anden. Der er ingen voksen kausalitet i handlingen, men de er resultat af den lille piges fornemmelse for, hvordan hun skal skabe kontakt og kommunikere med et andet menneske. Måske en veludviklet kvindelig intuition udviklet i en meget tidlig alder?

Det generelle udtryk er ret behageligt og indbydende. Det hele begynder betryggende og rart, men da vasketøjet bliver pillet ned og bagscenens skærme kommer til syne, brydes den hyggelige stemning til dels. For her bagved befinder den russiske professor sig og hans tilsynekomst virker voldsom på de små. Han er en menneskehøj dukke, og hans hoved er ret så markant, hvilket desværre gjorde en del af de små bange.

Dog er 'Nina Sardina' alt i alt en smuk visuel og poetisk oplevelse.

Af: Lone Sørensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Nina Sardina – og historien om hvor Laika blev af
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
2122232425262728293031323334353637383940

14-02-2010

11-02-2010

07-02-2010

03-02-2010

31-01-2010

24-01-2010

20-01-2010

17-01-2010

14-01-2010

10-01-2010

06-01-2010

03-01-2010

31-12-2009

20-12-2009

13-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

30-11-2009

29-11-2009

25-11-2009

18-11-2009

15-11-2009

12-11-2009

11-11-2009

05-11-2009

02-11-2009

30-10-2009

28-10-2009

23-10-2009

22-10-2009

18-10-2009

11-10-2009

07-10-2009

06-10-2009

01-10-2009

30-09-2009

28-09-2009

25-09-2009

21-09-2009

Flere anmeldelser