DEBAT
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020

Comedievognen: Alfons Åberg

Thomas Knuth-Winterfeldt er en lydhør dukkefører for Alfons Åberg, der trods sin status som 70'er-figurer på bedste vis betager nutidens børn i den fine dramatisering. Foto: Comedievognen

Hverdagsmagi og livlig fantasi

15-03-2019
Med stor respekt for Gunilla Bergströms originale Alfons Åberg-univers, giver Comedievognen den svenske børnebogsklassiker en ekstra tur i manegen med en charmerende opsætning om den lille raske dreng og hans godmodige, tålmodige far. Stykket emmer af nærhed og indlevelse, og man mærker en stor forståelse for målgruppen, der æder det hele råt med stor entusiasme.
FAKTA
Comedievognen: Alfons Åberg -

Forfatter: Gunilla Bergström. Instruktion: Bo Bertram. Scenografi: Svend Hangaard. Musik: Niels Jørgensen / Georg Riedel. Medvirkende. Thomas Knuth-Winterfeld og Niels Jørgensen. Aldersgrænse; 3-8 år. Varighed; 45 minutter. Turneforestilling.  Set 9. marts på Frederiksberg Hovedbibliotek (hvor Alfons’ lejlighed også var stillet op til fri leg i børnebiblioteket). Forestillingen spiller også på Aprilfestival 2019 (www.aprilfestival.dk) i Hjørring. www.comedievognen.dk

Lyset slukkes i salen, der er godt fyldt med flyverdragter og forventninger. Alle venter spændt på vores hovedperson, men først er alt vi hører rungende trin fra lejlighedsopgangen og en dør i låsen til tonerne af Georg Riedels klassiske kendingsmelodi. Lige så genkendelig som Jan Johanssons Pippi Langstrømpe-sang (de kan noget de svenske jazzmusikere) slår den fejende fine jingle stemningen an. 

Alfons Åbergs verden er på en og samme tid hverdagsrealisme og børnepoetik, og det er med milde, nostalgiske øjne, man som voksen tager imod ham, som han dygtigt dukkeført af Thomas Knuth-Winterfeldtvimser ind på scenen og straks begynder at lave ballade. 

Underbukser i fryseren

Alfons har været ude at købe ind med sin far, og nu skal varerne lægges på plads. ’Hver ting til sin tid og alting på rette plads’ erklærer den gemytlige far (Niels Jørgensen)som et højtideligt lille mantra, men når torskerogn bliver til fiskekuttere, flåede tomater er kanonkugler og spaghettien agerer slimede regnorme, er det selvfølgelig ikke så lige til at få lagt på plads i god ro og orden. 

Børneleg og -logik overfor den rationelle voksne og ombytning af disse roller udgør en stor del af handlingen. Publikum morer sig kosteligt over Alfons’ livlige fantasi og faderens forsøg på at holde det hele lidt i snor. Ikke mindst når faderens distræthed slår igennem og der – igen med god lyd – høres mystiske dryp inde fra soveværelset. Underbukserne er på en eller anden måde havnet i fryseren, og nu ligger isen og smelter i soveværelset. 

’Ih hvor er jeg dum altså’ udbryder faderen, og Alfons gentager prompte ’Ih hvor er du dum altså’. Det unge publikum forstår så udmærket forskellen mellem hans godmodige selvrefleksion og Alfons’ frække konstatering, og hele salen sprutter af grin. 

På samme måde fungerer det godt blandt de voksne, når Alfons klagende konkluderer; ’Det er altid mig der skal rydde op. Og det er også altid mig der skal rode.’

Lidt alvor midt i det sjove

Det andet handlingsspor i stykket tilfører lidt alvor i det hyggelige univers. Konflikten nede i gården med den forsigtige Per, som Alfons kommer til at slå i arrigskab over noget, der viser sig at være en misforståelse, skildres skarpt. 

Aldrig så snart er skaden sket, før brødbetyngelsen drejer munden helt skæv i Alfons’ overdimensionerede hoved. Både følelser og tanker hvirvler rundt indtil han endelig – efter mange krumspring – får sagt ordentligt undskyld. Dertil er den lille Per en kostelig figur med alle sine hæmninger og bekymringer. Han bliver bævende nervøs via Niels Jørgensens virrende dukkeføring, og igen med et nik til os voksne er dette gemyt tydeligvis tillært; ’Mine forældre siger jeg skal passe på’ forklarer han Alfons, der prompte spørger ’På hvad?’ – ’Det ved jeg ikke. Det har de ikke sagt noget om.’ 

Tro mod bogforlægget

Udover de gode replikker og den åbenlyst effektfulde komik er en af kvaliteterne det stille tempo. Alfons’ udfordringer og overvejelser får tid til at udspille sig, og stykket skal have ros for også i dette henseende at være vældig tro mod sit bogforlæg. 

Det fungerer også i teaterform virkelig godt til målgruppen, og derfor bliver det en styrke, at der ikke er så meget nyt under solen. Undertegnede savnede dog den usynlige ven Svipper lidt - og faderens pibe ganske meget. 

Musikken og de gode lydeffekter måtte også gerne have fyldt mere, da de øger magien så betragteligt. Som da faren forbarmer sig og leger med selv og ender med at blive aldeles grebet af svævebanelegen i stuen. Musikken forstærker flot dette fine far-søn moment, der i al sin enkelthed får os til at smelte. 

Det er godt gået, og Alfons, den gamle 70’er-figur, lever fornemt videre i hjerterne hos nutidens børn med denne fine børneforestilling. 

Af: Gudrun Hagen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Alfons Åberg
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1011121314151617181920212223242526272829

12-06-2013

10-06-2013

07-06-2013

05-06-2013

03-06-2013

31-05-2013

29-05-2013

27-05-2013

24-05-2013

22-05-2013

20-05-2013

18-05-2013

16-05-2013

14-05-2013

12-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

07-05-2013

05-05-2013

03-05-2013

01-05-2013

29-04-2013

27-04-2013

25-04-2013

23-04-2013

19-04-2013

17-04-2013

15-04-2013

12-04-2013

09-04-2013

07-04-2013

03-04-2013

29-03-2013

25-03-2013

22-03-2013

20-03-2013

18-03-2013

14-03-2013

Flere anmeldelser