10. april 2016

Hvem skal have børneteaterarrangørprisen 2016?

Kulturkongen.dk's Børneteaterarrangørpris for 2016 bliver uddelt på Aprilfestival 2016 lørdag den 16. april kl. 21 – til en formidler/arrangør, 'der har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med et turnéteaters besøg, eller som blot generelt er en god, behagelig og konstruktiv samarbejdspartner, samt vært, når diverse producenter og disses kunstneriske, samt tekniske, personale, kommer på besøg med deres forestilling(er)'.

Det er alene producenter af børneteater i Danmark, der kan indstille kandidater til prisen, og det har de En jury (bestående af to repræsentanter for producenterne, en fra Kulturkongen.dk og en fra Teatercentrum) udvælger fra de indsendte indstillinger tre nominerede – og blandt disse en vinder.

Og udover hæderen indeholder prisen også en ganske flot præmie i form af en gratis turneforestilling til brug for sæson 2016-17.

Prismodtageren trækker således lod blandt forestillinger, som teaterproducenter har tilbudt til formålet.

Kulturkongens Børneteaterarrangørpris er et relativt nyt fænomen, der blev lanceret et par år efter, at en tilsvarende (voksenteater)pris til teaterforeningsforeninger så dagens lys. Den blev første gang uddelt på Danmarks Teaterforeningers seminar i Helsingør i 2011, mens børneteaterarrangørprisen første gang blev uddelt på den store aprilfestival i Nykøbing Mors i 2013.

Tidligere prismodtagere

2013: Søren Vind, Kalundborg

2014: Torben Nielsen, Næstved

2015: Helle Kappel Nielsen, Skive

Se alt om Aprilfestival 2016 på hjemmesiden: www.aprilfestival.dk

(Billedet: Pelle Kobbel fra Teater V/Kulturkongen.dk med sidste års modtager af børneteaterarrangørprisen, Helle Kappel Nielsen fra Skive, der her trækker en gratis forestilling op af teaterhatten. Foto: Kenneth Jensen)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside