DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
Hænger den nuværende prispolitik for opsøgende børneteater fast i hængedyndet? Illustration: Bob Katzenelson

Hvad skal kunsten koste?

19-02-2009
De turnerende børneteatre har generelt ondt i afsætningsleddet og arrangørerne har for få ressourcer. Dertil kommer, at flere teatre presser på for at få lempet den strikse prispoltik og give mulighed for rabatter, når man fx. spiller flere forestillinger samme sted.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Sådan regner de den ud:

BTS-prisnøgle 2008/09 har følgende nøgletal:

- Faste omkostninger: 820,00 kr.

- Pris pr. medvirkende: 540,00 kr.

- Pris pr. tilskuer: 35,50 kr.

Summen af ovenstående faktorer forhøjes til nærmeste beløb deleligt med 20 og tillægges moms.

Prisnøglen angiver minimumsprisen. En forestilling må derfor ikke sælges under dette beløb.

Der kan ikke gives rabatter - f.eks. ved salg af flere forestillinger samme sted, ved særlige aftaler om garantibeløb samt dørindtægter eller ved færre antal børn el. lignende.

En forestilling kan udbydes til højst tre forskellige max antal tilskuere og dermed tre forskellige priser.

Støtteforestillinger for specielle formål kan dog spilles gratis.

Kilde: BTS

Er det blevet for dyrt at få professionelt børneteater ud til skoler, institutioner, børnehaver mv.?

Mange teaterformidlere udtrykker i hvert fald bekymring over, at faldende kommunale tilskud og stigende omkostninger til køb af teater kan true deres i øvrigt meget entusiastiske arbejde med at præsentere professionel scenekunst for børn og unge på uddannelses- eller fritidsinstitutioner.

Samtidig kunne mange teatre godt tænke sig muligheden for at tilbyde rabatter under særlige omstændigheder, men det blokerer reglerne for - i hvert fald hvis teatrene er medlem af BørneTeaterSammenslutningen (BTS), der opererer med en fast prisnøgle og minimumspriser uden de store muligheder for fleksibilitet.

På den måde er der i virkeligheden tale om egentlig karteldannelse, når en sådan prisnøgle dikterer minimumspriser, men fordi området for professionelt børneteater er så lille, kan 'ulovlighederne' rubriceres under bagatelgrænsen.

Fra 4.000 og opefter

Og hvad snakker vi så om?

Tjah. Eksempelvis koster det 9.900 kr. inkl. moms at få Teatret Lampes meget roste forestilling for de 7-11-årige, 'Pigen der rejste sin vej', til at spille for 80 publikummer. For de penge får man Nikolin Werdelins første stykke børneteaterdramatik, udført af tre medvirkende skuespillere/dukkeførere og en tekniker.

Foretrækker man Corona La Balances lige så roste interaktive 'IRL - In Real Life' for de 13-årige og opefter, koster det 12.750 kr. at se seks skuespillere og musikere på spillepladsen, hvis der er 125 tilskuere. Her gradueres til 14.125 kr. for 150 tilskuere.

Billigt er det at få en enmandsforestilling for de allermindste. Således tilbyder Molevitten - der i øvrigt IKKE er medlem af BTS - sine fire forestillinger for de 1,5-4-årige for enhedsprisen 3.950 kr. pr. styk. Men så er der også kun betalt for 30 små tilskuere.

Disse tre priseksempler er hentet fra Den Røde Brochure, der er udgives af Teatercentrum - se www.teatercentrum.dk - i hvert år i marts-april - og består af teatrenes egne salgs- og informationssider.

Her kan man også finde store forestillinger til over 25.000 kr., men langt de fleste ligger i prislaget mellem 5.-10.000 kr.

Enhedspris

Der er næppe tvivl om, at mange børne- og ungdomsteatre prissætter deres forestillinger helt ned til smertegrænsen for at være konkurrencedygtige og komme på turne med deres kunst - ligesom mange af de teatre, der IKKE er medlem af BTS, skeler til organisationens minimumsbeløb og prisnøgle, når de selv skal udregne prisen.

Det ER ikke nogen overskudsforretning at turnere med teater for børn og unge, men alligevel er prispolitikken nu atter til debat.

Enkelte teaterfolk, som børneteateravisen.dk har talt med, foreslår et helt forenklet system med en fast enhedspris på en forestilling som udtryk for en minimumspris - uanset antal medvirkende og antal tilskuere. Så kan teatret selv regne sig videre op til en rimelig forestillingspris, der med stor sandsynlighed vil ligge over dette fastsatte nedre niveau.

Andre synes, at prisnøglen låser urimeligt meget i forhold til at servicere gode arrangører bedre, når de fx. bestiller rigtig mange forestillinger, der skal spilles på samme sted og altså ikke kræver mere end en enkelt opstilling over en dag eller endog en længere periode.

Og så er der de mange, der er glade for, at de med prisnøglen slipper for udmarvende diskussioner og prangeri med omkostningsbevidste arrangører...

Også blandt de ustøttede teatre - inklusive teatre uden for BTS - har det også været tilfredshed med BTS' faste prispolitik, hvor man så kan lægge sig lige på eller under bundgrænsen og prøve at få det til at løbe rundt…

Ændrede salgsmønstre

Men den faste prispolitik for BTS-teatrene ER under angreb.

Således blev der på BørneTeaterSammenslutningens generalforsamling i august 2008 taget hul på en fordomsfri diskussion om organisationens prispolitik - herunder den faste prisnøgle, bedre muligheder for rabatter osv.

Baggrunden er den simple, at teatrenes betingelser og salgsmønstre er undergået væsentlige ændringer de seneste år. Dels er det taget over en kam sværere at afsætte forestillinger på et vigende marked, dels spilles der som nævnt ofte flere forestillinger samme sted (og måske samme dag) - og dels er også det at skaffe hjælpere til opstilling af scenografi m.v. på spillestederne et voksende problem.

I sidstnævnte problematik spiller strikse arbejdsmiljøbestemmelser om, hvem der overhovedet må udføre dette slæbearbejde, også ind. Hvortil kommer, at en lærer, der gerne vil have teater på skolen, risikerer at miste muligheden, hvis teatrene presser for hårdt på for, at skolerne stiller hjælpetimer til rådighed.

Så der er i virkeligheden nok at tage fat på:

- Skal man uden videre indføre rabat på flere spillede forestillinger på samme sted og/eller på anden forestilling med samme opstilling.

- Skal man se på geografiske forskelle (transporttillæg), omkostningsbestemte priser,forsøge sig med enhedspriser. Og hvordan med ekstra tilskuere udover de fastsatte tilskuergrænser: Kan man selv få til lov at bestemme merprisen for disse?

- Skal man operere med økonomisk betaling til hjælpere? Skal teatrene eller arrangøren betale? Og skal denne i givet fald medtages i prisberegningen?

Vennepris til alle?

Eneste mulighed for rabat p.t. for BTS-teatre består i øvrigt i den såkaldte vennepris, hvor BTS-teatre indbyrdes kan aftale rabatpriser, når man spiller forestillinger hos hinanden.

Det udnyttes i stor stil på de små stationære scener, men kan også bruges til at 'undergrave' systemet, idet et BTS-teater principielt kan stille sig i spidsen for hele eller store dele af en kommunes eller måske en lokal teaterforenings køb af turnerende børneteater og således skaffe mere børneteater for en lavere pris.

Det er i princippet den samme mulighed, som 'almindelige' storrarrangører i kommuner ønsker sig i forbindelse med de centrale teaterkøb. Der har de senere sæsoner været eksempler på indkøb af 20, 30 eller flere opførelser af samme forestilling på samme spillested over en kort tidsperiode - men her levner BTS-prisnøglen fortsat ikke mulighed for storkunderabat.

Der er lagt op til flere diskussioner af prispolitikken blandt medlemmerne fremover, men BørneTeaterSammenslutningens bestyrelse holder allerede 26.-27. februar et møde, hvor netop prispolitikken er på dagsordenen.

Teaterfolk og formidlere m.fl. kan give deres besyv med i form af indlæg til netportalen på bta@teatercentrum.dk

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Hvad skal kunsten koste?
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

Flere anmeldelser