Af

13. oktober 2010

Hvad mener Lupholderen egentlig?

(Replik til Jørn Langsteds ’Under Langsteds Lup’ 11.10.2010):

Øhhh. Nu forstår jeg ikke noget Hr. Lupholder. For nogle måneder siden afsværgede De teaterrapporten og dets tanker om et styrket scenekunstudvalg som værende på kanten af og begyndelsen på totalitarismen inden for dansk teater. I dag beklager De (hvilket jeg ved Gud osse gør) at stærke kræfter i branchen har formået at gøre ordførerne for væsentlige partier så bovlamme og angste for forandringer, at udsigten til en væsentlig ændret Scenekunstlov har fortonet sig i det fjerne.

Måske har disse politikere allerede dengang læst Deres artikel i nærværende publikation og på det tidspunkt fået kolde fødder.

Selvfølgelig har man lov til at ændre mening, men må jeg spørge: hvor lægger Deres endelige mening sig?

Med venlig hilsen

Hans Henrik Clemensen
skuespiller, instruktør – og medlem af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg

Lupholder Jørn Langsted svarer her:

Jamen, kæreste herr Clemme dog. De er kommet i tvivl om, hvad lupholderen egentlig mener. Det er der ikke noget at sige til. Det er lupholderen ofte selv. Men lige hvad angår det, De bliver rundtosset over, skal De slet ikke være så forvirret. Det er godt, De beder om hjælp, når De mener at have fanget lupholderen med bukserne nede om hælene. Men nu skal lupholderen hjælpe Dem, mens han tager seler og livrem på.

De mener, at lupholderen afsværgede teaterrapporten for nogle måneder siden og nu begræder, at en teaterlovsrevision er gravlagt. Det sidste (begrædelsen) er helt korrekt. Men det første er bum-bum-bum … lidt misforstået. Lupholderen har været nødt til at gå i de gamle arkiver for at finde ud af, hvad han mente dér tilbage i april måned. Og det, han sagde, var tre ting: For det første var der mængder af ros til teaterudvalget og dets rapport (lupholderen har aldrig rost så meget før). For det andet advarede han mod udvalgets skelnen mellem teatre af national interesse og teatre af regional/lokal interesse. Og for det tredje hævede han pegefingeren mod den påtænkte centralisme omkring scenekunstudvalget, der i øvrigt skulle have en langt mere aktivistisk rolle end det nuværende udvalg. I øvrigt forsikrede han om, at der var mange gode tanker og overvejelser i rapporten.

Så, herr Clemme, De skærer den nok lovlig firkantet. Og De tillægger i hvert fald lupholderen alt for stor indflydelse, når de antager, at der er folketingspolitikere, der læser lupholderens guldkorn, og da ikke mindst, når De tror, at disse politikere retter sig efter dem (altså guldkornene). Hvis det var så vel, så ville dansk teaterpolitik se helt anderledes ud. Det kan jeg forsikre Dem for, herr Clemme.

I øvrigt skal De have tak, for at lufte Deres undren. Lupholderen er altid parat til at besvare spørgsmål. Og lupholderen er stolt over, at I nu er tre kernelæsere derude, idet han går ud fra, at De, herr Clemme, ikke har noget imod at blive regnet med blandt kernelæserne.

Med venlig hilsen

Lupholderen

PS. Lupholderens alias var på Kulturministeriets teaterkonference 7. juni i workshoparbejdet i fuld gang med på konstruktiv vis at nuancere lupholderens kritik af centraliseringen, sådan at han (alias’sen altså) endte med at æde et scenekunstudvalg med udvidede beføjelser.

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg