DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022

Hvad mener du egentlig?! – Åbent brev til Carsten Jensen

28-09-2011

Unge fra C:ntact's forestilling Taskforce skriver i anledning af artiklen om Horsens Børneteaterfestival:

Kære Carsten,

Tak for festival i Horsens – vi håber, at du nød den lige så meget som os. Vi har efterfølgende læst din artikel, Grænseløs Glæde, med stor interesse, men vi må indrømme, at vi blev temmelig overraskede, da vi læste din omtale af os. Derfor har vi et par spørgsmål til dig, som vi håber du vil redegøre for.

Første spørgsmål: Hvorfra har du information om, at C:ntact ”er refusionsgodkendt, bl.a. fordi de opererer i regi af Betty Nansens Teater”? Det er nemlig ganske enkelt faktuelt forkert. Det er korrekt, at vi har til huse på Betty Nansen Teatret, og at vores leder er den samme, men vi er en selvstændig fond, og vi har søgt refusion med vores forestilling, Taskforce, på præcis samme vis som alle andre teatergrupper, der ikke modtager støtte fra Statens Kunstråd. Således var vi også til refusionsshowcase i Vanløse i januar 2011, og vores forestilling blev godkendt til refusion. Men det er da interessant, hvis du har andre oplysninger?

Andet spørgsmål: Hvad gør os til ’gode amatører’? Vi er glade for, at du synes vi er ’bragende dygtige’, men vi bliver en smule pikerede af, at du ikke synes vores forestilling er professionel scenekunst for børn og unge. Nok er vi en del yngre end store dele af børneteaterbranchen, men vi er dog stadig voksne mennesker fra 18 år og til slutningen af 20’erne. Udover vores medvirken i Taskforce har vi roller på Det Kongelige Teater, medvirken i store biografsucceser, danseengagementer på Bellevue Teatret og medlemskaber af Dansk Skuespillerforbund. Hvad adskiller os fra den professionelle del af branchen, du åbenbart holder os ude af? Hvad definerer egentlig, hvem der er professionelle? Ud fra vores kendskab er der da adskillige eksempler på – hvis ikke en overvægt af – skuespillere i børneteaterbranchen, der ikke er uddannet fra Statens Teaterskole eller skuespillerskolerne ved hhv. Odense og Aarhus Teater. Vi definerer en professionel forestilling som en, der er godkendt til refusion i henhold til Teaterlovens paragraf 25, stk. 3. Det er vi. Hvorfor er vi så kun ’gode amatører, og ikke professionel scenekunst for børn og unge’, Carsten Jensen…?!

Sidste spørgsmål: På hvilken vis er vi egentlig sammenlignelige med Eventyrteatret? Eventyrteatrets skuespillere er børn, der laver teater som hobby – i deres fritid. Vi er voksne mennesker – unge ja, men voksne – der spiller en forestilling for børn og unge. Vi synes umiddelbart, at der er en stor forskel. Synes du ikke? Det er korrekt, at forestillingen bygger på vores eget liv, men det er dog sat i en dramatisk form og må derfor kvalificere sig til at være teater.

Vi er så spændte på dit svar – og glæder os til at høre fra dig. Vi er sikker på, at du tager dit hverv som journalist meget alvorligt, og det burde vel derfor ikke være besværligt lige at hoste et par kildehenvisninger op.

Mange hilsner

De unge i Taskforce - Mirjam Dyrgaard Hansen, leder af C:NTACT Uddannelse, står som afsender på vegne af de unge fra Taskforce.

 

SVAR:

Kære unge i Taskforce

Det glæder mig meget, at I gør indsigelser mod en ukorrekt fremstilling af de faktiske forhold omkring jeres teateraktiviteter, og jeg lægger mig straks ned og erkender, at mine informationer er enten uopdaterede eller forkerte.

Sidstnævnte gælder det med refusionsgodkendelsen, hvor jeg simpelthen har overset, at I faktisk har været på showcase og opnået refusionsgodkendelse, også selvom I næppe havde behøvet det pga. tilknytningen til et statsstøttet teater. Undskyld!

Det HAR dog også betydet, at I er blevet anmeldt her på portalen på lige fod med alle andre teatre, idet kriteriet for en anmeldelse af scenekunst for børn og unge netop  ER refusionsgodkendte forestillinger.

Forestillingen fik fire gode stjerner af Kirsten Dahl, der i sin anmeldelse fra november 2008 skriver:

”...de medvirkende, som alle er mellem 15 og 25 år ikke er professionelle skuespillere, men unge som har deltaget i Players Project (et pilotprojekt der i 2004 involverede over 200 unge, fortrinsvis med anden etnisk baggrund end dansk) og de teaterproduktioner, som C:NTACT efterfølgende har lavet, og som alle har haft lyst til at arbejde videre med skuespil og sceneoptræden”.

Det udsagn er der aldrig kommet noget dementi af... 

---

Da 150 elever fra fem skoler ’invaderede’ Betty Nansen Teatret i juni 2010 med deres egen fortolkning af ’Shakespeare’, fremgik det eksplicit, at forestillingen var i regi af C:ntact. I en note her på portalen blev det derfor omtalt som endnu et bud i gråzonen på ’børn og unges performances i professionelt regi’ – og her hørtes ingen indvendinger.

---

Da C:ntact i december 2010 spillede ’Hva’ så, Gud?’, blev forestillingen annonceret som monologer, sketches m.v. fra unge i alderen 16-27 år, og man spillede forestillingen gratis på Betty Nansens anneksscene, Edison – angiveligt fordi der var tale om et projekt, instrueret af en særdeles professionel instruktør, men med medvirkende af ikke-professionel observans. Det blev der skrevet en note om her på portalen – stadig uden indsigelser.

---

Børneteateravisen.dk har også skrevet om den herlige millionstøtte fra bl.a. Bikubenfonden og Kulturministeriet, som C:ntact har modtaget til sine integrationsprojekter – og om de samarbejdsprojekter, som C:ntact har gennemført i baltiske lande og Mellemøsten, hvor det netop er blevet pointeret i det tilsendte pressemateriale, at det har handlet om at eksportere modellen fra ’Taskforce’ og lade unge fortælle deres egne historier på scenen. Og hvor der altså stadig ikke er tale om professionelle skuespillere.

---

Endelig kan jeg helt personligt sige, at da der blev afviklet et stort anlagt seminar om teater og integration 25. maj sidste år i Skuespilhuset, arrangeret af Bikubenfonden og Det Kgl. Teater, blev der spillet et ’uddrag’ fra ’Taskforce’, og her blev jeg informeret om, at det stadig var et forestillingsprojekt, hvor ’nye’ unge af primært anden etnisk oprindelse end dansk kom til og fortalte historier og blev integreret i projektet, men at det i sagens natur ikke var professionelle skuespillere... (Der er et link til artiklen her)

---

Det er så også, hvad jeg senest har hørt, når talen er gået på de meget forskellige spillerhold, der har været på farten med ’Taskforce’.

At C:ntact på deres egen hjemmeside kalder spillertruppen i Taskforce på op mod 30 unge for en ’indsatsstyrke med vidt forskellige baggrunde’ - og angiver alderen på mellem 15-25 år - er vel med til at forstærke indtrykket af en form for gråzone mellem amatører og professionelle. Så mange professionelle skuespillere af anden etnisk herkomst og i den alder er der jo heller ikke her i landet.

Men igen: Der kan sagtens laves fremragende teater af og med unge - eller for den sags skyld børn, som i Eventyrteatret. For mig har det blot været interessant at se en udvikling, hvor man inviterer nye differencerede teatersegmenter ind i det organiserede børne- og ungdomsteater.

Og det blev forstærket ved festivalen i Horsens, hvor åbningsforestillingen fra Belgien, ’Teenage Riot’, ligeledes var teater for og MED unge – men de KAN jo også alle have været fuldtidsprofessionelle..

---

SUMMEN af alt dette er blot, at det da glæder mig vældig meget, hvis C:ntact og Taskforce  har været i stand til at uddanne unge, så de dels er blevet rigtige professionelle med medlemskab af Skuespillerforbundet og dels har så meget at lave, at de måske ligefrem kan leve af det. Hvilket jo langt fra er tilfældet for mange skuespillere, uddannet på teaterskoler eller ej.

Og så er det jo ren sjusk fra min side, at jeg ikke har opfattet den udvikling i sagen om Taskforce gennem de sidste to-tre år...

Men det har jo altså ikke forhindret børneteateravisen.dk i at skrive (positivt) om såvel C:ntact som Taskforce og de andre projekter i samme periode. Og det håber jeg er et lille plaster på såret...

Med venlig hilsen

Carsten Jensen, redaktør af børneteateravisen.dk

FLERE DEBATINDLÆG
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022
02-03-2022
21-01-2022
19-01-2022
13-01-2022
12-01-2022
10-01-2022
09-01-2022
01-12-2021
07-08-2021
10-06-2021
02-06-2021
02-06-2021
31-05-2021
10-05-2021
25-04-2021
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021
07-12-2020
19-09-2020
03-09-2020
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020
29-01-2020
28-01-2020
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
30-05-2018
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018
18-03-2018
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017
12-06-2017
31-05-2017
13-05-2017
22-04-2017
05-02-2017
04-02-2017
24-01-2017
22-01-2017
19-01-2017
09-12-2016
27-10-2016
24-10-2016
15-10-2016
12-10-2016
22-09-2016
01-09-2016
30-08-2016
22-08-2016
18-08-2016
11-08-2016
08-06-2016
23-05-2016
06-05-2016
12-04-2016
22-03-2016
02-02-2016
27-10-2015
17-10-2015
08-09-2015
27-08-2015
26-05-2015
12-05-2015
07-05-2015
05-05-2015
04-05-2015
01-05-2015
30-04-2015
29-04-2015
28-04-2015
27-04-2015
21-04-2015
20-04-2015
16-04-2015
11-03-2015
03-03-2015
21-02-2015
03-11-2014
20-10-2014
29-09-2014
28-09-2014
24-09-2014
23-09-2014
21-09-2014
18-09-2014
13-04-2014
12-04-2014
10-04-2014
03-04-2014
02-04-2014
01-04-2014
30-03-2014
29-03-2014
21-03-2014
25-02-2014
24-02-2014
23-02-2014
22-02-2014
12-02-2014
11-02-2014
07-02-2014
23-01-2014
13-12-2013
08-12-2013
02-12-2013
02-11-2013
24-10-2013
03-10-2013
29-09-2013
12-05-2013
06-05-2013
27-04-2013
26-04-2013
23-04-2013
22-04-2013
18-03-2013
22-02-2013
20-02-2013
06-02-2013
08-01-2013
29-12-2012
28-12-2012
18-11-2012
31-10-2012
14-10-2012
12-10-2012
10-10-2012
26-09-2012
23-09-2012
18-09-2012
20-06-2012
15-06-2012
14-06-2012
13-06-2012
12-06-2012
08-06-2012
07-06-2012
30-05-2012
27-05-2012
23-05-2012
18-05-2012
30-04-2012
25-04-2012
21-03-2012
15-03-2012
14-02-2012
10-02-2012
07-02-2012
04-02-2012
20-10-2011
12-10-2011
05-10-2011
01-10-2011
23-09-2011
31-08-2011
29-08-2011
11-08-2011
06-06-2011
29-05-2011
18-05-2011
29-04-2011
19-04-2011
15-04-2011
12-04-2011
08-04-2011
03-04-2011
24-03-2011
16-03-2011
13-01-2011
17-12-2010
06-12-2010
13-10-2010
04-10-2010
13-09-2010
27-07-2010
17-04-2010
15-04-2010
01-03-2010
24-11-2009
15-11-2009
20-09-2009
03-09-2009
20-08-2009
18-08-2009
03-06-2009
15-05-2009
09-03-2009
10-02-2009
16-12-2008
28-11-2008
25-11-2008
24-11-2008
18-11-2008
11-11-2008
11-11-2008
10-10-2008
01-10-2008
25-09-2008
25-09-2008
Flere anmeldelser