Kommentar af Carsten Jensen

13. januar 2017

Hvad med solidariteten?

TIO har taget et usædvanligt skridt ved offentligt at afvise at udpege medlemmer til et festivaludviklingsudvalg og i stedet insistere på, at bestyrelserne for TIO og festivalarrangøren Teatercentrum skal mødes til en dialog om teatrenes indflydelse på festivalen. Men hvad med alle de teatre, der ikke er medlemmer af TIO eller repræsenteret i Teatercentrums bestyrelse - og som risikerer at blive gidsler i et spil om Aprilfestivalen og dens størrelse og afvikling?

DA TEATRENES InteresseOrganisation (TIO) for nylig afviste en invitation til at deltage i et udviklingsudvalg for Aprilfestivalen, initieret af arrangørerne Teatercentrum, blev en konflikt om festivalens fremtid samtidig en offentlig sag mellem arrangørerne og den organisation, der repræsenterer de store og etablerede teatre på festivalen.

TIO valgte nemlig at blotlægge uenigheden ved samtidig med afvisningen at offentliggøre en invitation til Teatercentrums bestyrelse og ledelse til dialog for at 'drøfte vores respektive interesser og udgangspunkt i forhold til formidling og udbredelse af scenekunst til børn og unge' (se https://www.proscenium.dk/artikel.asp?id=5941).

 

STRIDENS FAKTUELLE kerne var formuleringen af udvalgets kommissorium, hvor TIO ønskede, at Teatercentrum forlods skulle forpligte sig til at gennemføre udvalgets forslag, hvilket er et for den slags udvalg ganske usædvanligt krav, som Teatercentrum ikke kunne efterkomme. Og derfor valgte at udskyde beslutningen om at nedsætte et udvalg. Som i øvrigt skulle have bestået af tre repræsentanter fra TIO, to formidlere og en uafhængig sjetteperson.

Et pikant element er, at TIO har to repræsentanter siddende i Teatercentrums fem personers bestyrelse – heraf den nyligt afgåede formand for TIO – og derfor i forvejen har ganske passabel adgang til en bestyrelse, som helt overordnet må forventes at være forundret over, at man på denne måde bliver udfordret til at indgå i en dialog om TIO's ret til/krav på at få større indflydelse på Teatercentrums overordnede dispositioner. Så skal andre interessenter som de øvrige teatre, formidlere m.fl. vel også inddrages…?

 

DEN NUVÆRENDE situation vil nok blive talt ned af begge parter, men reelt er der tale om en voldsom eskalering af en årelang konflikt om ejerskab, afvikling og størrelse på Aprilfestivalen. Hvilket også blev tydeliggjort, da TIO på sin seneste generalforsamling nedlagde den hidtidige Festivalarbejdsgruppe – der specifikt var samarbejdsudvalg og medspiller omkring Aprilfestivalen. Man har i stedet 'transformeret' det til et såkaldt Festival- og distributionsudvalg med et meget bredere fokus, hvor andre festivaler som CPH Stage og alle andre distributionsmuligheder for TIO-teatrene inddrages i arbejdet.

 

ÆNDRINGEN ER på sin vis en naturlig udvikling for TIO, der efter fusionen mellem BTS og FAST er en samlende organisation for de små og mellemstore producenter af både børne- og voksenteater og følgelig har flere prioriteter. Men selvom man officielt insisterede på, at 'omorganiseringen' ikke skyldes en 'decideret utilfredshed' med Teatercentrums organisering af Aprilfestival, så var det alligevel en tydelig begmand til det ellers så tætte samarbejde omkring festivalen. (Se artiklen 'Det er ikke længere teatrenes festival')

 

TIO-BESTYRELSENS og Festival- og distributionsudvalgets ageren med afvisning af deltagelse i udvalg og indbydelse til bestyrelsesdialog er alt andet lige udtryk for en mere konfrontatorisk linje, som ifølge Teateravisens sonderinger i miljøet dog ikke deles af alle i organisationen – nogle antyder direkte, at enkelte særligt udfarende kritikere har bemægtiget sig dagsordenen på organisationens vegne – men langt de fleste er samtidig enig i, at Aprilfestivalens format udgør et problem, som der bør handles på.

Og at Teatercentrum som arrangør har forsømt at afsøge flere muligheder for at komme kritikerne og de store teatre i møde. 

 

UTILFREDSHEDEN MED Aprilfestivalens organisering og udseende bliver dog sjældent luftet offentligt af TIO-teatrene, men der lægges ikke skjul på, at man ikke længere føler det samme historiske ejerskab af festivalen som tidligere.

Festivalens megastørrelse med deltagelse af langt over hundrede teatre gør det svært at navigere for de formidlere/opkøbere, som der samtidig bliver færre af. Det går ud over salgsmulighederne for de enkelte og ikke mindst de store teatre, der tillige føler sig presset af den økonomiske belastning ved festivaldeltagelse. Der modsat tidligere tiders fastansatte ensembler oftest betyder kontraktansatte spillere m.v.

Samtidig føler mange teatre, at fokus for arrangørerne primært ligger på at servicere formidlere og værtskommune og ikke teatrene, der trods alt stiller op gratis – fraset et mindre tilskud – men selvfølgelig også ser festivalen som både en salgsmesse og et kulturelt fremstød.

Teatercentrums ledelse erkender, at man i en årrække har haft øget fokus på udvikling af formidlernetværk og samarbejde med værtskommunen, men at det primært er sket for at skabe bedre logistiske og praktiske rammer for afvikling af en festival, som man også fra arrangørside erkender tangerer smertegrænsen rent størrelsesmæssigt.

Samtidig har Teatercentrum givet været for dårligt til at kommunikere ud, hvad man i samme årrække har gjort for at lette teatrenes tilværelse på festivalen omkring arbejdsopgaver, frafald af krav om tilstedeværelse hele festivalugen, forsøg på bedre indkvarteringsmuligheder m.v.

 

DEN HISTORISKE DIMENSION er vigtig at få med i konflikten: Teatercentrum har stået som arrangør af den store årlige festival for børne- og ungdomsteater siden starten i 1971. Hvor den i øvrigt blev afviklet i november over en weekend og først i 1978 blev til en ugelang festival – og nu anbragt i april måned.

Festivalen, der startede med 15 teatre og i 2016 nåede op på 126 teatre, har været åben for alle børneteatre frem til 1989, hvor man via adgangskrav om refusionsgodkendte forestillinger søgte at begrænse (!) kvantitet og sikre kvalitet.

De danske børneteatre med turneforestillinger på repertoiret har følgelig været en naturlig del af festivalen, hvor BørneTeaterSammenslutningen (BTS), der organiserede hovedparten af de deltagende teatre, helt fra start var den uundværlige medspiller for festivalarrangørerne og født medlem af festivaludvalg m.v.

Teatrene deltog dengang som nu uden betaling (men fik dog diæter og transporttilskud – i dag afløst af et fast beløb pr. deltager) og med en masse ekstraopgaver udover at spille: Plakatfremstilling, billetudlevering, informationsopgaver, mørklægning, ind- og udtagning af egnes og andres scenografier og publikumsopbygning, festassistance m.m.

Det er i høj grad opgaver, som i den løbende professionalisering af Aprilfestivalen er blevet erstattet af digitalisering, specielt ansatte, frivillige m.v.

Men efter oprettelsen af TIO i  2011, hvor BTS og FAST (Foreningen Af Små Teatre – der primært stod for de mindre og turnerende voksenteaterproducenter) fusionerede, har den samarbejdende producentorganisation et mere diffust fokus på Aprilfestival, som nu blot er en af flere afsætningsplatforme.

 

TIO OG ORGANISATIONENS teatre er fortsat en overmåde vigtig partner for Aprilfestivalen –  men de repræsenterer trods alt kun omkring en tredjedel af festivalens teatre, hvor resten er projektteatre og små ustøttede teatre, der hverken er medlem af TIO eller er repræsenteret i Teatercentrums bestyrelse og således har sværere ved få direkte indflydelse på udviklingen og afviklingen af festivalen.

Godt nok er debatten fri og snakken livlig på festivalerne, ligesom Teatercentrum efter de årlige festivaler har indbudt til såkaldte dialogmøder (der var den igen!) for teatre – og siden for både teatre og formidlere – som dog ikke har været hverken specielt velbesøgte eller specielt givende omkring kritik og udvikling af festivalen.

 

MEN HVAD ØNSKER TIO-teatrene egentlig for Aprilfestivalen? Udover det helt indlysende at skære festivalen ned, så de store, faste, etablerede teatre (det er også TIO's teatre) fylder mere og har større mulighed for at komme i kontakt med formidlere/købere og igen føler, at festivalen er DERES festival og ikke blot en kulturmanifestation et nyt sted hvert år og en salgsmesse af svigtende værdi?

Den kritik har så været på banen længe, men da Teateravisen efter festivalen i 2012 forsøgte sig med en konkret undersøgelse, kom der besvarelser fra 64 teatre, der til sammen havde solgt over 1000 forestillinger som direkte resultat af festivalen og i øvrigt forventede et rimeligt afledt salg.

Og selvom nogle af de støttede og større teatre i samme undersøgelse udtrykte, at man efterhånden primært kom på festivalen af teaterpolitiske og kollegiale grunde, var budskabet klart fra de små og ustøttede teatre: Man havde virkelig brug for festivalen, fordi man ikke havde mange andre muligheder for at vise forestillinger offentligt og nå ud til potentielle købere (se artiklen: 'Festival sælger stadig!')

 

BLANDT DE MANGE forslag gennem årene til begrænsning af festivalens størrelse har været, at teatre højst måtte deltage med fx. to forestillinger, ikke måtte tage ældre forestillinger med, hvis de havde været på festival to-tre-x antal gange; at nye teatres forestillinger ikke kunne komme med, før de var et år gamle, at små ustøttede teatre eller nyligt refusionsgodkendte forestillinger kunne henvises til en off-festival eller lave deres egen festival osv. osv.

Ingen er blevet gennemført, bl.a. fordi de store teatre gerne selv vil bestemme, hvilke og hvor mange af deres forestillinger, der skal med på festivalen.

Den mere bastante og ressourcekrævende løsning er at lave en egentlig kurateret festival, som Horsens Teaterfestival for en halv snes år siden valgte, da man besluttede sig for en mindre og mere kvalitetssikret festival.

En sådan begrænsning vil gøre vold på det ellers hævdvundne princip, at alle forestillinger, der er refusionsgodkendt (hvilket automatisk gælder for støttede teatre, mens ustøttede skal søge om refusionsgodkendelse) har mulighed for at deltage på festivalen. En beslutning der blev stadfæstet af UBOT (daværende styrelse for Teatercentrum) forud for festivalen i Ringsted i 2005.

En beslutning om at lukke festivalen for et større antal teatre betyder, at den historiske solidaritet ryger for alvor i dansk børneteater. Selvom man allerede nu kan møde det synspunkt hos folk fra de store teatre, at det for længst er sket, fordi de enkelte teatre opfører sig som små købmænd for at få forretningen til at løbe rundt – og derfor ikke har plads til bekymring over vækstlaget og de andre ustøttede teatres muligheder.

Dermed altså heller ikke, om en række teatre bliver forment adgang til en Aprilfestival, der har været hele branchens mødested og messe og mulighed.

 

TEATERCENTRUM HAR som nævnt selv givet udtryk for, at Aprilfestival for længst har nået en størrelse, hvor det kniber med logistikken, værtskommuner med tilstrækkelig kapacitet i form af spillelokaler og børn/unge osv. – men man vil næppe uden videre give slip på det såre demokratiske og solidariske princip om at lade alle med gyldig adgangsbevis deltage på festivalen, som jo også udgør et formidabelt bevis på både mængde og diversitet i dansk børneteater.

En accept af beskæring af Aprilfestivalen vil selvfølgelig også føre til heftige diskussioner om størrelse og udvælgelse – og hvem, der skal (være med til at) bestemme.

Om TIO på så skal have/tage medansvar for en beskåret/kurateret Aprilfestival, der sender både kolleger og konkurrenter ud i mørket, er en interessant dimension – ligesom Teatercentrum næppe vil give køb på den overordnede arrangørrolle.

Der kan også være en risiko for, at potentielle værtskommuner takker nej til at få en mindre festival, fordi det er mere interessant at få så mange teatre og forestillinger som muligt og virkelig føle, at man får noget ud af at få verdens største festival til kommunen (i øvrigt til en ganske overkommelig pris på fem mio. kr. – hvoraf staten refunderer halvdelen via købsrefusionsordningen!) Og hvad siger formidlerne til en beskåret festival?

Festivalen i Horsens undgik i hvert fald ikke en voldsom kritik fra opkøberne, da udbuddet af forestillinger blev beskåret kraftigt. Ligesom flere teatre boykottede festivalen, fordi de skulle ansøge om at deltage – og i solidaritet med alle de teatre, der ikke længere måtte være med…

 

DER ER MANGE mellemregninger og dagsordener indbygget i den nuværende konflikt, der handler om meget andet end et 'dialogmøde', foreslået af TIO. Det er, så vidt Teateravisen erfarer, endnu ikke besluttet, om Teatercentrums bestyrelse vil deltage i en diskussion, der nok rettelig burde foregå eller i hvert fald starte mellem festivalledelsen og TIO's Festival- og distributionsudvalg.

Sidstnævnte deltager så ikke i det organisatoriske festivalsamarbejde forud for Aprilfestivalen i Sønderborg i år. I stedet har Teatercentrum nedsat en ny festivalgruppe via forespørgsel til alle de teatre, der tidligere har deltaget på festivalen. En del meldte sig til dette udvalg, der skal tage sig af opgaver omkring festivalens sociale og faglige arrangementer og består af seks personer fra både TIO-teatre og ikke-støttede teatre.

 

DET SIDSTE ORD er langt fra sagt i spørgsmålet om Aprilfestivalens udseende. Men frygten for et konfliktscenarie er reel nok: Trækker de store og etablerede teatre sig fra festivalen for så at etablere deres egen kuraterede festival – som der tidligere har verseret rygter om – risikerer Aprilfestivalen at sygne hen. Men solidariteten ER måske allerede afgået ved døden…

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere