DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018

MarionetTeatret i Kgs. Have: Fra tidernes morgen

Paul Arne Krings dukker i 'Fra tidernes morgen' er helt magiske: Med ekspresfart vokser der pludselig lange arme ud fra en behåret fætter, og den første abe er født. Et øjeblik senere har aben pumpede overarme og fuldskæg i hele hovedet, og så er det opretstående menneske på benene. Foto: Sine Kristiansen

Hvad kom først: ægget eller venskabet?

07-06-2019
Forunderligt, fabulerende og helt uden ord udruger et overflødighedshorn af fantasifulde dukker hele vores evolutionære fortid på 25 minutter i 'Fra tidernes morgen' på Marionet Teatret.
FAKTA
MarionetTeatret i Kgs. Have: Fra tidernes morgen -

Idé, scenografi og dukker: Paul Arne Kring. Instruktion: Rolf Søborg Hansen. Dukkespillere: Yulia Lystbæk, Maria Garde og Astrid Kjær Jensen. Lyddesign: Emil Assing Høyer. Alder: fra 2 år. Varighed: 25 min. Set 4. juni på Marionet Teatret i Kongens Have, hvor den spiller frem til 7. juli 2019. To gange dagligt undtagen mandag. Gratis adgang. Se spilletider på https://marionetteatret.dk

Hvis man har en lille smule svært ved at få billeder på, hvordan alting startede - altså alt det dér med Big Bang og evolutionen og alle lysårene - og måske også er lidt usikker på, hvilken farve tidernes morgen egentlig havde, skal man sætte sig på en rød bænk i Kongens Have og lade sig suge ind i Marionet Teatrets magiske drømmekasse. 

Derinde er der for vildt.

Det starter med stilhed. Og mørke. Men en hel skov af usynlige strygere bygger op til en fanfare, som var det selveste Hollywood, der stod bagBig Bang. Trianglerne topper op, alle de musikalske atomer er samlet i et kompakt intet. Og så: Altings fødsel. Lyn skaber sprækker i denne gådefulde intethed, verden bliver nænsomt åndet ud.

Var det virkelig var sådan, det skete? De små kasketklædte hoveder på bænkene vender sig op mod deres voksne, men svarene må vente, for nu hvirvler synerne i'Fra tidernes morgen'rundt igen, eller rettere: de bevæger sig kronologisk fremad og stopper først en gang i en lykkelig fremtid, hvor der igen er plads til naturen og dens dyr. 

Det er os, der hvirvler rundt i universets krumme historie, mens vi på en måde sidder fast i maskintiden under den samme gamle sol, som også lyste på de tøffende landkrabber og baby-dinoerne.

Uden et eneste ord og ført sikkert af Yulia Lystbæk, Maria Garde og Astrid Kjær Jensen skaber Paul Arne Krings mange fantasifulde dukker en stærkt underholdende fortælling om den turbulente vej fra universets fødsel til vores egen overfyldte maskintid. Det er bare med at hænge på.

Først klækkes svævende encellede væsner, men inden man når at lære dem at kende, er de blevet til yndefuldt duvende paraply-gopler, hvis øjne står nysgerrigt på dybhavs-stilke. Ved et trylleslag dukker krebsedyr med mindst tusind funky danseben op og afløses af en majestætiske blæksprutte, der som det mest selvfølgelige i (under)verden svømmer både forlæns og baglæns på én gang.

Selv de små under kasketterne ved, at naturen er ikke for sarte sjæle. Og de gyser højlydt, når de små fisk tillidsfuldt ryger i gabet på de større fisk, som så til gengæld bliver hapset af dem, der er endnu større. Så kan de lære det!

Tænkepauser og kæmpedramaer

I Rolf Søborg Hansens tempofyldte og dramatisk lydhøre iscenesættelse bliver lysår og istider til universets små tænkepauser; gæller, ben og vinterpels skyder frem de mærkeligste steder; dinosaurusser i flotte farver og mønstre snuser sig frem til klodens første venskab, og pludselig – lige før den bliver ædt – opdager en øglebaby, at det måske var klogt at flyve sin vej, og så er himlen også befolket. 

Børnene jubler, de voksne nikker anekendende: Når bare man tror på det, kan man faktisk selv løse sine problemer.

Emil Assing Høyers veloplagt meddigtende lyddesign sørger hele tiden for, at alle faser af evolutionen får deres eget musikalske ekkorum. Snart underjordisk sfærisk, snart rytmisk pågående, og da de seje fortidstøser mod slutningen giver den gas som stenalderens svar på Spice Girls, er der ikke noget at sige til, at hulemændene må sænke de pumpede overarme og give fortabt.       

Det hele slutter lidt abrupt med, at vores egen tid – illustreret med uhyggeligt anonymiserede arbejdsslaver ved industriens kæmpemæssige tandhjul – segner under sin ambitiøse produktionsplan. Men heldigvis spirer naturen og vokser videre i hjørner og sprækker. Sådan som den har gjort siden tidernes morgen.

Det er meget muligt, at forestillingen ikke er strengt korrekt i videnskabelig forstand. Men so what? Det har vi Zoologisk Museum og Den Blå Planet til at tage sig af. På Marionet Teatret er kunsten og fantasien vært for udforskningen af det dybt fascinerende univers og lægger ligesom i 'Bedstemor med klang i'op til, at man sagtens kan blande naturvidenskab og musikalsk grundforskning med teater.

Børn er åbne for det hele og forstår det intuitivt. De har ingen barrierer. Men mindre, de voksne sørger for at opbygger dem.

Og farven på tidernes morgen? Den var sjovt nok orange ligesom alle andre morgener.

Af: Me Lund
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Fra tidernes morgen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1011121314151617181920212223242526272829

18-03-2013

14-03-2013

11-03-2013

09-03-2013

07-03-2013

04-03-2013

01-03-2013

27-02-2013

25-02-2013

22-02-2013

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

17-01-2013

14-01-2013

11-01-2013

08-01-2013

05-01-2013

02-01-2013

30-12-2012

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

27-11-2012

25-11-2012

Flere anmeldelser