DEBAT
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017

Liminal: Marsmand

Daniel Norback og Ellen Kilsgaard som henholdsvis havareret marsmand og jordisk menneske, der skal prøve at forstå hinanden. Foto: Malle Madsen

Hvad forstår Marsmanden og hvad forstår vi mennesker?

14-06-2017
Store spørgsmål og mange gåder i Liminals livtag med tilværelsen set fra to forskellige sider.
FAKTA
Liminal: Marsmand -

Idé: Rebecca Arthy og Adelaide Bentzon. Iscenesættelse: Adelaide Bentzon. Scenografi: Rebecca Arthy. Lyddesign: Erik Christoffersen. Lysdesign: Sonja Lee. Med: Daniel Norback og Ellen Kilsgaard. Alder: 5-10 år. Varighed: 60 min. Turneforestilling.  Set på Aprilfestival 2017 i Sønderborg. www.liminal.dk

I røg og damp, blinkende lys og hamrende dunk, havarerer noget – et eller andet – for øjnene af os. I stilheden og mørket, der opstår bagefter, kommer der et forsigtigt lys op på noget ,der ligner et rumskib størrelse XXSmall, og inden i kan vi skimte en mærkværdig kugle – som et hoved – der vugger i takt med musikken.

Og ganske rigtigt: En slags marsmand kommer ud af skibet, frustreret over havariet, i tvivl om hvor han er og hvorfor, med en rund hjelm og kyklop-øje, men ellers pænt klædt på med nydeligt blåternet jakkesæt og sølvskinnende sko. Og orange gummihandsker.

Han er tydeligvis strandet i ukendt landskab, og med kluntede mekaniske bevægelser finder han afskårne ledninger og andet mystisk grej, der åbenbart signalerer 'Kaput Rumskib'. Han monterer et par antenner, og associationen til 'E.T. phone home' er lige til højrebenet.

Hvad er et menneske?

Når hun (Ellen Kilsgaard) gør entré, bliver han bange og gemmer sig. Men hendes undren over det mærkelige fartøj, og hans befippelse over at møde et jordisk menneske gør at der opstår en kontakt dem i mellem.

Han tager den akavede hjelm af og indenunder er han forbløffende lig med et menneske- i hvert fald på overfladen - helt almindelig, men med visse træk der minder om det engelske aristokrati med stiff upper lip og det hele - cool og behersket og totalt inkompetent, når det gælder om at have eller vise følelser.

Og her opstår det første af forestillingens store spørgsmål. Hvad vil det sige at være et menneske? Og her er det så også, at publikum inddrages. Ellen behøver hjælp til at forklare den uvidende marsmand, hvad der er menneskeligt. For eksempel følelser, for eksempel hvad der skiller os fra dyrene, for eksempel at vide at tiden går, at klokken går, at hjernen er noget andet end broccoli.

Universet

Til gengæld kan marsmanden måske hjælpe os med at forstå universet, stjernerne, big bang, meteoritter og asteroider.

Heri ligger forestillingens didaktiske pointe. Delvist vil den forklare vigtige og gådefulde sammenhænge i menneskets liv og ageren på Jorden, delvist vil den have os til at se den kosmiske sammenhæng mellem vores liv og livets opståen, og det enorme verdensrum med alle dets hemmeligheder, og delvist vil den have børnenes legende medvirken i fremstillingen.

Marsmanden (Daniel Norback) og Ellen er dygtige til at inddrage publikum og samtidigt holde kontrol. Ind i mellem i finder de fælles rytmer, fælles spontane løb og bevægelser, og fælles koreografi.

Rumvæsenets væsen

Jeg kan godt forestille mig, at Daniel Norback har haft problemer med, hvordan han på en sjov, men troværdig, måde kan fremstille et væsen uden begreb skabt om menneskelige følelser og relationer. Den type, han har valgt - den koldt upåvirkelige, den perfekte butler med stenansigt - er risikabel,  simpelthen fordi den tenderer mod det kedelige. Som om han ikke interesserer sig for hvad der foregår. Og den er utroværdig når han kaster sig ud i dans eller andre sceniske narrestreger, - der bliver ingen sammenhæng i hans ageren.

Ellen Kilsgaard har en enklere opgave. At spille op og demonstrere menneskelige følelser for Norbacks 'alien' gøres sjovt og med al mulig tydelighed. Børnene i salen kunne godt følge hende der, for eksempel når hun demonstrerer raseri fuldstændigt rød i hovedet.

Forestillingens didaktiske side lykkes kun delvist- jeg syntes at mærke, at meget går over hovedet på de 5-10-årige. Den underholdningsmæssige side lykkes bedre,  her er mange ting at se og høre og bide mærke i, inklusive en interessant lyd- og lysside.

Heldigvis for vores vildfarne marsmand får børnene i publikum med latter, råb og trampen genereret så megen energi, at hans fartøj genvinder kraften – the force – og han kan tage af sted og sætte kursen hjem.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Marsmand
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

04-09-2017

01-09-2017

30-08-2017

28-08-2017

25-08-2017

23-08-2017

21-08-2017

18-08-2017

16-08-2017

14-08-2017

Flere anmeldelser