DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Hvid Støj Sceneproduktion: At Tælle

Sofie Walbom og David Elnebo leverer hyperaktivt, begavet og humoristisk samspil i en munter og inspirerende forestilling. Foto: Hvid Støj Sceneproduktion

Hurtiggående tal-teater

07-04-2023
Et hyperaktivt og hypermobilt makkerpar gør Hvid Støj Sceneproduktions forestilling om tal til en skøn oplevelse.
FAKTA
Hvid Støj Sceneproduktion: At Tælle -

Ide, koncept, manuskript og Iscenesættelse: Charlotte Ladefoged. Visuel designer: Morten Ladefoged. Videodesigner: Kim Glud. Grafiker:  Pernille F. Klausen. Komponist: Jan Svarrer. Medvirkende: David Elnebo og Sofie Walbom. Aldersgruppe: 6-10 år. Varighed: 60 minutter. Turneforestilling (uge 10-12 2024). Set marts 2023 på Teatret Zeppelin. Kan opleves 21.4 på Aprilfestival 2023 i Syddjurs. http://hvid-stoj.dk

Ælle, bælle, mig fortælle - og fortælle, det kan Hvid Støj Sceneproduktions forrygende forestilling om tal og om at tælle dem.  Det foregår med fest og farver, arme og ben, musik og masser af speedsnak, der blæser tilskuernes hår bagud. 

Men samtidig har forestillingen en fast kerne, der ret kontant understreger det fornuftige og nødvendige i at kunne tælle og demonstrerer en guldgrube af fornøjelige måder, som børn kan lære det på.

Verden består af tal. Så hvis nogen alligevel skulle være i tvivl om nytten af at kunne mestre tallene og ikke mindst alt det, som de kan bruges til, bliver de hurtigt klogere. Nogle gange så hæsblæsende hurtigt, at hjernen kommer på overarbejde, og enkelte tilskuere må tage sig en slapper. 

De er dog hurtigt med igen, for selv om det for eksempel handler om at lægge sammen og trække fra eller måske at regne den ud, så er underholdningsværdien mange gange højere end i hverdagens matematiktime.

Forestillingens forrygende hyperaktive og hypermobile makkerpar, David Elnebo og Sofie Walbom, indleder friskt og fint pædagogisk med at koble tal til vores krop og sanser. Vi har to ører, to ben, otte meter tarm, ti fingre og så fremdeles. Mens nullet er det svært begribelige centrum, der på en gang ingenting er, men som samtidig er uendeligt og kan alting for eksempel gøre tal meget større.

Begge skuespillere er kanongode til at bruge kroppen til at fortælle og demonstrere og forme knivskarpe karakterer fulde af humor og vel doceret komik. 

Mangfoldige sanseindtryk

Det går det over stok og sten med episode efter episode sprængfyldt med viden og vidunderligt fantasifulde illustrative påfund. Ved hjælp af et mylder af enorme flytbare Tivoli-balloner i alle mulige farver og mønstre visualiseres tallenes komplicerede univers, der suppleres af to mindre skærme i hver side af scenen. Så det bliver om ikke nemt, så nemmere at hænge på og forstå. Det gælder ikke kun for børn i målgruppen, mens også for mange andre, der lige som Sofie Walbom kløjes i tallene.

Hun indtager rollen som stopklods, når makkerens talestrøm går for vidt og for stærkt. Det sker tit for David Elnebo i rollen som forestillingens oplysende og faktuelt korrekte orakel, og så er det godt med et frejdigt og ind imellem fortvivlet modspil af en, der ikke forstår en brik. Heldigvis for hende og især for publikum er der meget andet end rene tal, der bidrager til underholdningen. En tal-ballon forvandles til en hest i det vilde West med Elnebo som rytter, og et angreb fra aliens er tæt på at ende frygtelig fatalt.  

De grimme væsner har en plan om at suge vores jordklode fri for alle tal. Det lykkes dem ikke, fordi tallene er kloge nok til at skjule sig bag bogstaverne x og y vel vidende, at aliens ikke magter at sluge bogstaver. Så til sidst bliver de nødt til at levere de tal tilbage til jorden, som de har slugt. Således ender alt godt og tids nok til, at publikums hjerner stadig kan rumme det omfattende talmylder og de mangfoldige sanseindtryk.   

’At Tælle’ er en forestilling, der må kunne være til stor inspiration for lærere, pædagoger og elever. Men som en del af forberedelserne til den hurtiggående teateroplevelse kan det stærkt anbefales at sikre, at alle møder frem godt udhvilede.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - At Tælle
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

01-06-2023

31-05-2023

30-05-2023

28-05-2023

27-05-2023

26-05-2023

25-05-2023

24-05-2023

23-05-2023

22-05-2023

21-05-2023

19-05-2023

18-05-2023

17-05-2023

16-05-2023

15-05-2023

13-05-2023

11-05-2023

09-05-2023

08-05-2023

07-05-2023

05-05-2023

04-05-2023

03-05-2023

02-05-2023

01-05-2023

30-04-2023

29-04-2023

27-04-2023

13-04-2023

11-04-2023

07-04-2023

05-04-2023

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

25-03-2023

21-03-2023

Flere anmeldelser